Hej alle sammen.

Nu er det vist paa tide vi faar skrevet noget!
Sidst vi skrev var vi i Waitomo. Vi tog derefter til Taupo, og som de fleste nok har set, saa kastede vi os ud fra et fly fra 12.000 fods hoejde. Det var sindssyg! Vi har aldrig vaeret saa skraemte i hele vores liv, paa samme tid med, at vi havde det alt for fedt! Vi havde fantastisk udsigt over New Zealands stoerste soe, Lake Taupo. Apropos Lake Taupo, saa tog vi en baad-tur den sidste dag vi var i Taupo, hvor vi sejlede ud med en lille dampbaad og saa nogle fantastisk maori-udskaeringer, hugget ud i klippevaeggen i 1970'erne. Lake Taupo har en spaendende skabelseshistorie, den er nemlig i virkeligheden krateret af en kaempe vulkan, som gik i udbrud tilbage i romerrigets tid. Man mener at udbruddet kunne ses saa langt vaek som i Rom og Kina, da man har samtidige beretninger om en stor, sort sky paa himlen. Fascinerende!
Efter Taupo tog vi direkte til New Plymouth. Her blev vi taget godt imod af vores hollandske vaerter. Casper arbejdede som handyman og malede og rev tapet af vaeggene, mens Katharina proevede at holde styr paa deres to bandit-unger, Jack og Jill. En dag laante vi deres bil, og koerte rundt om omraadets store sevaerdighed, det imponerende, ensomme Mount Taranaki, der ligeledes er en gammel vulkan, med sne paa toppen.
New Plymouth har en masse flotte parker, tilmed den meget kendte Pukikura park, hvor vi fik gaaet nogle ture. Det fungerede meget godt med at bo hos hollaenderne, men de blev desvaerre noedt til at smide os ud en uge foer tid, da de skulle goere plads for nogle af deres venner, som kom til New Zealand. Det var vi selvfoelgelig lidt traette af, da vi havde en aftale om, at vi skulle blive der en maaned, men saadan er det jo. Og vi har nu senere fundet ud af, at det faktisk var vores held, at vi blev smidt ud. Vi har nemlig faaet logi som WWOOFere (frivillige arbejdere i bytte for kost og logi), hos en rar, aeldre dame, som bor i Lower Hutt, naer hovedstaden Wellington. Vores oprindelige plan var at WWOOFe i en uge, og saa bo tre dage i Wellington, men nu er vi saa heldige at vi kan bo gratis her, og arbejde nogle dage, og bruge andre dage paa at udforske Wellington, saa sparer en masse penge, da vi kan blive her helt til vi skal flyve. Naa ja, det har vi ikke skrevet om endnu. Mens vi var i New Plymouth, fik vi nogenlunde planlagt hvordan vi vil bruge den resterende tid her i New Zealand. Vi vil tage en flyver fra Wellington til Christchurch den 19. august. I Christchurch har vi lejet en bil, et saakaldt Spaceship, som vi vil bruge til at koere rundt og udforske Sydoeen i, paa egen haand. Det er en smart lille campervan, saa nu skal vi rigtig ud og campere. :D
Planen er, at vi skal vaere tilbage i Christchurch den 8. september, hvorefter vi flyver tilbage til Auckland, hvor vi har et par dage, inden vi krydser Stillehavet og indleder et nyt eventyr.

Vi har nu boet hos Cathie i en lille uge, og her er rigtig hyggeligt. Vi hjaelper hende i haven (Casper har hugget en masse braende og Katharina har hevet en masse efeu af stakittet). Hun er meget glad for vores hjaelp og synes vi er nogle dygtige unge mennesker. De fleste dage skiftevis arbejder vi en hel dag, og har den naeste dag fri, hvilket passer os rigtig godt.
Wellington er en dejlig by (New Zealands svar paa San Francisco). Byens vartegn, den roede cable car har vi selvfoelgelig vaeret ude at koere med. Den tog os op paa en bakke, hvorfra vi kunne gaa ned gennem den botaniske have. Her fik vi en unik naturoplevelse: Mens vi stod og kiggede paa en andedam, blev vores opmaerksomhed pludselig fanget af en masse postyr, lige bagved os. Da vi vendte os om saa vi en falk, der som et lyn fra en klar himmel havde slaaet ned paa en stakkels, forsvarsloes due. Duen fik dog kaempet sig fri, og falken floej derefter lige forbi vores hoveder, og forfulgte den. Det var en fantastisk oplevelse.
Dagen efter var vi inde og se House of Parliament, hvor vi fik en guidet tur af en dame, der umiskendeligt mindede om Merete Gjerloev (Katharinas tidligere dansklaerer). Det var rigtig spaendende, vi saa bl.a. deres folketingssal, og hoerte om deres politiske system. Derefter gik vi en tur igennem byen og endte ved New Zealands nationalmuseum, Te Papa. Det er kaempestort, saa vi har stadig en masse til gode at se der. Noget vi dog saa, var den eneste kaempeblaeksprutte paa udstilling i verden. Det var meget fascinerende, da det jo er et saa utroligt sjaeldent dyr.
I dag var vi ogsaa inde i byen, hvor vi saa the National Archives. Her havde de den oprindelige Waitangi-traktat, som er New Zealands svar paa den amerikanske uafhaengighedserklaering, udstillet.
Ellers gik vi bare rundt i byen og kiggede.
I morgen skal vi ind og se noget mere af Te Papa, det glaeder vi os til.

Ha' det godt!
Hilsen Casper og Katharina.