Hejsa.

Vi fik set verdens stejleste gade - og hold kaeft den var stejl!! Casper var heltemodig og besteg gaden. Efter vi havde sundet os over oplevelsen forlod vi Dunedin.
Vi koerte af "Southern Scenic Route", som loeber fra Dunedin, hele vejen langs kysten til Te Anau. Det foerste vi kom igennem var det naturskoenne Catlins-omraade. Her gjorde vi nogle stop undervejs for at gaa ture og se efter wildlife. Bl.a. var vi ude og se paa et fyrtaarn, der laa afsides paa en lille klippetop. Her var vi saa heldige at se tre saeler ligge og lege i en lille dam, dog paa lang afstand. Mere hedige var vi dagen efter, da vi koerte ud til en strand. Her var vi lige ved at rende ind i en fredelig soeloeve, som laa og fedede den i graesset. Den kiggede paa os en enkelt gang, og saa lagde den sig ellers ned og dasede videre, hvilket passede os perfekt, saa vi kunne tage nogle gode billeder.
Vi saa ogsaa et sted hvor traer fra fortiden var blevet bevaret forstenet i jorden. Det var imponerende.
Vores scenic route endte ved et wildlife reserve, hvor de proevede at genoprette et sumpomraade, som aabenbart er verdens mest truede naturtype. Her saa vi en maengde aender. Derfra koerte vi det sidste stykke til Te Anau.
Te Anau er hovedbyen ved Fiordland National Park, som er en af New Zealands mest spektakulaere. Desvaerre kan man ikke selv se saa meget af nationalparken, da den er meget ufremkommelig. Hvis man virkelig vil ud og opleve parken, skal man tage en af de lange vandreruter (nogle tager op til fire dage), men de er desvaerre alle sammen lukkede om vinteren. Saa for at opleve parken maate vi tage et cruise paa Milford Sound, som skulle vaere noget af det smukkeste natur i NZ.
Den foerste dag tog vi en kortere vandretur fra Te Anau, hvor vi fik et indtryk af den regnskovs-agtige skov de har her i omraadet. Vi havde ogsaa vores foerste moede med de berygtede sandfluer.
Dagen efter tog vi en scenerisk koeretur til Milford Sound. Desvaerre fik vi ikke helt et indtryk af den imponerende natur, da det var daarligt vejr og bjergene var daekket af skyer, saa vi fik kun en delight-udgave af, hvad vi havde forventet. Men heldigvis fik vi lov at se den meget sjaeldne, og eneste, alpine papegoeje, Keaen. Vi holdt ved et udsigtspunkt, da en nysgerrig Kea pludselig kom luntende hen mod bilen. Det var en sjov oplevelse, Katharina ville gerne have haft den med hjem.
Turen derop indebar ogsaa en koeretur gennem Homer-tunnellen, paa en lidt ubeskrivelig maade den mest uhyggelige/spaendende tunnel vi nogensinde er koert igennem! Den er hugget ud af bjerget ved haandkraft og meget sparsomt belyst. Men vi kom helskindede igennem.
Oprindeligt skulle vi have overnattet i Milford, og saa have taget vores cruise dagen efter, men en halv time efter vi havde faaet parkeret vores campervan og var i gang med at spise frokost, blaeste det op til en voldsom storm. Dette medfoerte, at der ville opstaa en risiko for, at Homer-tunnellen (Den eneste forbindelse mellem Milford og resten af verden) kunne blive blokeret af en lavine. I sidste ende kunne vi risikere at blive spaerret inde i Milford for en laengere periode. Sidste gang (for en tre ugers tid siden) var de sneet inde i ni dage. Eftersom vi ikke turde tage chancen pakkede vi sammen og forlod Milford i al hast, og med en lidt aergerlig fornemmelse i maven. Men det var nu en god ting at vi forlod Milford, for dagen efter var Homer-tunnellen blevet lukket. Saa da der ikke rigtig var mere at lave i Te Anau, tog vi afsted tidligt her i morges. Vi ankom her i Queenstown midt paa dagen. Queenstown ligger i et smukt alpelandskab, som vi desvaerre endnu engang kun oplever i en delight-udgave, da det daarlige vejr har fulgt med os fra Fiordland. Her i Queenstown har vi set et lille undervandscenter, som egentlig bare var en rude under soeen. Herfra kunne vi se kaempe aal og enorme oerreder. Vi saa ogsaa de soede smaa taffelaender dykke.
Men her i Queenstown er der ikke saa meget andet end ekstreme- og skisport, og da vi ikke skal nogle af delene, er der desvaerre ikke saa meget at lave her. Vi havde haabet paa at kunne se paa den smukke natur i det omgivende landskab, men heller ikke det har vaeret muligt paa en saa kedelig dag som i dag. I morgen haaber vi dog paa, at der kommer noget opklaring, saa vi kan komme ud og se paa landskabet. Ligemeget hvad forlader vi sikkert Queenstown i morgen, og bevaeger os videre Nordpaa.

Hilsen Casper og Katharina.

P.S. Vi har faaet lagt vores billeder ind! Tag en kigger, specielt dem fra Orekai Korako, Mt Taranaki og Mt Cook er imponerende. Billederne ligger i en lidt maerkelig raekkefoelge, men det skal I ikke tage jer af.