Hej alle sammen.

Igen, igen: Der er sket en del siden vi sidst skrev!
Dengang var vi i Opotiki for at soege arbejde, men da det begyndte at volde for mange problemer end glaeder, besluttede vi os for ikke laengere at soege betalt arbejde, men se om vi kunne arbejde saa vi kunne bo gratis, altsaa spare nogle udgifter der, i stedet for at tjene penge. Vi begyndte derfor vores sightseeing, og tog bussen mandag morgen (den 6.) til Rotorua. Rotorua var en rigtig hyggelig by. Den ligger centralt paa Nordoeen, og er kendt for at ligge midt i et meget termisk omraade, saa vi var selvfoelgelig ude og bade i de varme kilder - Laekkert!
Det gjorde vi samme dag som vi saa Rotorua museum, som bl.a. havde en udstilling om 27. maori-bataljon (en bataljon, der bestod udelukkende af folk med maori-baggrund), som kaempede mod tyskerne under 2. verdenskrig. Det var den New Zealandske bataljon, som led de stoerste tab.
Dagen efter tog vi en tur ud til Rainbow Springs, som er en dyrepark lidt udenfor byen. Her saa vi et kiwi-redningscenter, hvor de arbejder paa at udbrede den ellers truede fugl. De havde ogsaa et aabent bur, hvor vi kunne se tre livlige kiwier fare frem og tilbage. Der var krudt i roeven paa dem!
I den tilstoedende park saa vi flere oprindelige fuglearter, og en KAEMPE aal, der var over 50 aar gammel! Vi saa ogsaa den meget sjove tuatara, som er en oegle, der ikke har aendret sig siden dinosaurernes tid - altsaa et levende forssil. Den traekker vejret en gang i timen (den laa ogsaa meget stille, da vi saa den) og kan blive over 100 aar gamle! Nogen maaske omkring 300 aar!
Noget andet, som Rotorua ogsaa er kendt for, er deres udbredte maori-kultur, saa vi havde selvfoelgelig en kulturel oplevelse. Om aftenen blev vi koert i bus ud til en konstrueret maori-landsby, hvor vi blev budt velkommen af en flok uhyggelige maori-krigere. Bagefter oplevede vi en maori-koncert, med sang, dans og vild ansigtsmimik, og bagefter noed vi et traditionelt hangi-maaltid, tilberedt i en jordovn. Det var super laekkert! Vi havde en rigtig god oplevelse, selvom det hele dog virkede lidt kommercielt.
Som naevnt var der mange termiske omraader, og vi naaede at se to mens vi var i Rotorua. Foerst tog vi ud til Wai-O-Tapu, hvor vi saa Lady Knox Geyseren springe (knap saa imponerende som vi havde regnet med ), hvorefter vi gik en tur i parken, der var fuld af kogende soeer, rygende svovl og en braendende varm muddersoe.
Desvaerre var der en del dis, da vi var derude, saa vi kunne ikke se det hele lige godt.
Derefter tog vi i Hell's Gate (), det var meget bedre, da solen kom frem og det klarede op. Selve omraadet er gammel, hellig maori-grund, da de har badet i kilderne her, for at hele deres saar og sjael efter krig. Nogen af kilderne med kogende vand, har de ogsaa brugt til at tilberede mad.
Efter vi havde set hvad vi skulle i Rotorua, tog vi i forgaars til Waitomo Village. Her har de en masse underjordiske huler, som vi ville se naermere paa.
Casper ville som saedvanlig lege Rambo, og valgte en vild huleekspedition paa syv timer (fem under jorden), mens Katharina tog prinsesse-turen og blev sejlet igennem hulerne. Det var en tur paa tre en halv time, der startede med en flot koeretur gennem bakkerne og limestone-klipperne. Vi kom ned til en hule, hvor der loeb et vandloeb igennem, og guiden fortalte om glowworms, der er nogle smaa larver, som lyser paa halen. De spinder nogle lange, klistrede traade, som de fanger fluer i, ved at lokke dem med deres lys. Da vi havde hoert lidt om hvordan en glowworm lever og fungerer, blev alt lyset slukket og vi blev foert ned i en gummibaad, som sejlede os frem og tilbage gennem en tunnel, indtil vores oejne havde vaennet sig til moerket, og vi kunne her se myriader af glowworms i hulen omkring os, som en hel stjernehimmel. Det var rigtig flot! Derefter fortsatte vi til en mindre, toer hule, hvor vi kunne se drypsten og moa-knogler (stor, uddoed fortidsfugl). Da jeg (Katharina) var sikkert tilbage i landsbyen, gik jeg paa byens museum, hvor man kan laere en masse om huler. Her saa jeg et helt, samlet moa-skelet, og det var rigtig spaendende, for det er daelme en stor fugl!

Badr kedeligt! Capper derimod var ude og proeve kraefter med naturen Jeg var afsted med en gruppe paa 5 og 2 guider. Turen startede med en 100 meter dyb nedstigning (rappelling) ned i en revne i jorden, det var rigtig fedt! Da vi havde naaet bunden, fik vi frokost, og derefter begyndte den lange vej ud. Igennem hele grotten loeb en flod, den fulgte vi (mod stroemmen). Inde i hulen, svoemmede, klatrede og hoppede vi rundt. Vandet var ikke specielt varmt, men vi havde vaaddragt paa, saa det var ikke saa slemt, saa laenge man bevaegede sig. Det var den ultimative drengetur (selvom 3 af deltagerne var piger ). Det var spaendene at undersoege hulerne, jeg fik set mange forskellige klippeformationer. Bl.a. kunne man mange steder se oestersskaller forstenet i klipperne, de var bare dobbelt saa store (eftersom de er forhistoriske) som nulevende oesters (lige noget for dig fatter ). Turen endte med at vi saa en masse glowworms haenge i loftet, det var sejt. Da vi kom op til overfladen, fik vi et varmt bad og en gang velfortjent BBQ! Vi kunne ikke selv tage billeder, men jeg fik alle billederne fra turen, saa dem laegger vi ind senere.

Naa, men en anden uventet attraktion her i Waitomo, befandt sig et stenkast fra der hvor vi boede. Oppe paa en bakke ligger der et gammelt hotel, der til forveksling ligner hotellet fra gyserfilmen "The Shining" (aka Ondskabens Hotel). Om aftenen gik jeg (Casper) derop og saa det udefra, men jeg kunne ikke dy mig for at se, om det var ligesaa uhyggeligt indeni. Saa jeg gik indenfor, fik noeglerne til to rum, og tog min egen lille sightseeing indvendig (Jeg maa indroemme, at jeg havde hjertebanken, da jeg gik ned ad gangene). Det var et meget spooky, gammelt hotel, og jeg kan nemt forestille mig, at dette hotel har vaeret inspirationskilde til hotellet i filmen.
Ellers er der ikke mere at se her i Waitomo, og om en time tager vi bussen videre til Taupo.

Naa ja, vi har da helt glemt: Faa dage efter vi havde forladt Opotiki, og havde opgivet at faa arbejde, fandt vi pludselig noget, som loed rigtig spaendende. Ovre i New Plymoth (ca. 3 timer herfra) bor der en hollandsk familie (Ja, vi ved godt hvad I taenker, men de er jo flyttet fra Holland), som har brug for en handyman (Casper ) og en barnepige (Katharina). Dem skal vi bo hos fra paa fredag og en maaned frem. Vi kommer til at bo gratis i vores eget vaerelse med bad, tv og dvd (luksus!), og vi faar ogsaa gratis mad i bytte for ca. 5 timers arbejde, fem dage om ugen. Det tror vi er lige os, saa det glaeder vi os meget til. De virker rigtig flinke, saa det bliver nok en god, kulturel oplevelse.

Det var alt for denne gang.
Hilsen Casper og Katharina.