Så er vi tilbage med endnu flere fantastiske oplevelser fra Peru. Efter vidunderet Machu Picchu kom vi lidt ned på jorden igen (bogstaveligt talt) og sprang videre til et andet og helt forrygende punkt på vores rejse: Amazonas. En lille flyvetur fra bjergbyen Cusco skulle der til, før vi pludselig befandt os midt i den store og frodige, sydamerikanske jungle.

Vegetationen har allerede ændret sig drastisk fra det øjeblik, vi sætter vores fødder på den røde jord ved landingsbanen, og temperaturen (med luftfugtigheden som medskyldig) gør, at vi nærmest ikke ved, om vi skal smide de lange ærmer og bukser, som vi ellers er blevet formanet til at have på for ikke at overgive os frivilligt til myggene på forhånd.

Det der med myg har virkelig skræmt os meget siden Juls dræberarmsepisode på Fiji, og vi havde i den grad taget alle ekstra forholdsregler i brug, inden vi drog af sted mod junglen. Noget, som vi især er blevet helt tossede med, er den her slags stærke insektdræbergift, deed (helt sikkert ulovligt i Danmark og omegn, men hold op hvor er det stads altså effektivt), som vi tidligere har fået et insider-tip om fra en anden backpacker. Vi har taget bad i det flere gange dagligt og lever helt højt på, at myggene nærmest ikke tør nærme sig os. Kort sagt: Deed er vores bedste ven.

Vores Amazonas-eventyr startede ud med en tre timer lang flodsafari på Amazon River for at komme længere ind i junglen til de lodges, vi skulle bo i. Allerede her oplevede vi en forrygende forsmag på, hvad de næste par dage ville komme til at byde på. Mal var (som den professionelle dyre-spotter hun nu engang er) skarp til at spotte en hvid alligator, der ellers var gået vores kikkertlurende guide næsen forbi. Bum bum. Ja, så vidste vi da i hvert fald, hvor vi ikke skulle bade henne. Ud over kæmpekrokodiller og alligatorer bød flodsafarien også på diverse fuglearter. Især papegøjerne var virkelig flotte, og vi var faktisk også så heldige at se verdens største en af slagsen. Der er billeder af dem i fotoalbummet - de skal ses.

Vi ankom til vores øko-bungalows i midten af regnskoven og blev mødt af en lækker, idyllisk atmosfære, som vi sjældent har oplevet magen. Med hverken elektricitet, internet eller anden kontakt til omverdenen var det som at blive sendt direkte back to scratch. Bedst af alt var den ro, der lå over hele området, som om intet hastede mere, end at det godt kunne vente en dag.
Hytterne, vi boede i, blev om aftenen kun oplyst ved hjælp af de tynde og skæve, men charmerende stearinlys, der var stillet op rundt omkring i de små trærum. Hyggeligt må bestemt være nøgleordet i denne sammenhæng.

Samme aften var der arrangeret en night walk, hvor vi skulle ud og opleve junglen, som den er om natten. Noget helt andet end om dagen, må man sige. Først og fremmest var selve fornemmelsen af at famle sig vej frem gennem de smalle, jordede stier i regnskoven noget af et eventyr i sig selv. Vi var blevet udstyret med både gummistøvler og lommelygter, så vi rigtig kunne optimere vores natteoplevelse. Med flagermusene blafrende over vores hoveder og insekter overalt omkring os blev vores sanser virkelig vækket, og naturen blev en helt anden. PS: fugleedderkopper er åbenbart også natdyr. Puha…

Den efterfølgende dag stod vi op klokken 4:30 om morgenen for at kunne nå ud i junglen på vores dagshike, inden solen kom for højt op på himlen (og den ulidelige varme ville brede sig).

Vi havde på trods af heden taget lange ærmer og bukser på for at undgå myggene, som der efter sigende skulle være uoverskueligt mange af. Flot var det dog, at vi alle havde taget stramt tøj på. Æv. Så fik de pokkers myg alligevel ramt på os (især Mals ben som af en eller anden årsag havde skippet deed'en), da de små bæster kunne stikke direkte igennem de tynde lag.
På dagshiken fik vi set en masse spider- og egern-aber, som har nogle helt specielle skrig, de bruger, når de kaster sig rundt i træerne. Vi havde håbet på, at vi var heldige at spotte bare én, men pludselig var de overalt i træerne omkring os, mens vi kæmpede os vej gennem skoven. Kæmpede, ja. For det kunne nemlig sagtens både mærkes og ses, at det var regntid i marts. Mudderet havde flere steder på de ellers afmærkede trekkingstier suverænt overtaget området og gjorde, at vi ofte stod i muddervand til knæene.

Naturen i junglen er helt fantastisk, og mange af regnskovens træer er nærmest tusind år gamle. Træerne blev udforsket og klatret i, selvom man godt kunne mærke, at konditionen (efter tre måneder med lidt for meget pasta, is og alko) ikke er helt i top. Og man følte sig jo næsten som Tarzan, når man endelig havde fået kæmpet sig to-tre meter op i de stærke, tykke lianer, der hang ned fra de enorme træer.
Vi var på dagshiken også ude at sejle i kano to gange for at krydse floderne i junglen. Her så vi de sjældne hoatzin-fugle, der med deres farvestrålende udseende nærmest mindede om Amazonas' svar på påfugle i både farvekombination og størrelse. Så blegner vores danske solsort altså lidt.

Om eftermiddagen besøgte vi desuden en regnskovsfarm med en frugtplantage, hvor vi kunne slubre alverdens specielle, tropiske frugter i os. Især stjernefrugten, som vi også har i Danmark, men som smager af tusindgange mere hernede, var vi ret vilde med. Til gengæld var der også en del, der var enormt klamme og lugtede af sur prut. Føj. Nogle var endda værre end den durianfrugt, som vi havde stiftet bekendtskab med i Singapore. Og der skal alligevel en del til, skulle vi hilse at sige.

Aftenen blev brugt på alligatorsafari, hvor vi kunne spotte de kamuflerede dyr ved stille at flyde af sted på floden i vores kano og lyse med lommelygterne. Når lyskeglen ramte deres øjne, reflekterede rødt lys tilbage til båden, og vi kunne se, hvor de befandt sig i vandet. Hvis vi ikke havde haft lommelygternes lys til hjælp, havde vi dog aldrig fundet dem. Deres kamuflerede, træstammelignende ydre er vildt fascinerende, og man har svært ved at forstå, hvordan de kan ligge ultra-stille i så lang tid og kun vente på deres bytte. Sejt var det i hvert fald. Og lur os, om vi ikke fik taget nogle flotte close-ups af de store bæster.

Efter dagene i regnskoven kunne vi konkludere, at, ja, Amazonas simpelthen er det vildeste. Vi har fået set dræberslanger, fugleedderkopper, skildpadder, papegøjer, aber i alverdens afskygninger og alle mulige underlige insekter og diverse pelsdyr samtidig med, at vi har oplevet junglens forskelligheder, hvad angår både vegetation og døgn. Total fed oplevelse.

Da vi ankommer til hovedstaden Lima igen senere på dagen, bliver vores Amazonas-eventyr rundet af med en hyggelig og festlig aften med vores søde, nye GAP-gruppevenner, som vi har brugt de sidste dage sammen med. Vi spiste en virkelig lækker middag og endte på en eller anden måde på en rigtig peruviansk salsabar, hvor hofterne i den grad blev taget i brug af især de lokale. Man følte sig jo nærmest helt uden rytme i kroppen, når man så deres flotte spaghettikroppe bevæge sig elegant og ubesværet rundt mellem hinanden. Sikke en oplevelse og hold da op, hvor var det en sjov aften. En perfekt afslutning på Peru. Simpelthen.

Tan update: E.L.A. (En langærmet affære)