Stadig helt høje på Peru ankom vi på rejsens 84. dag til den superlabre, argentinske hovedstad, Buenos Aires, som vi alle lynhurtigt blev vanvittigt forelskede i. Ikke blot det charmerende, farverige storbyliv, men lige så meget den lækre sydamerikanske stemning og lethed, der var at finde og mærke overalt i byen, var det, der slog benene væk under os. Jeps, stilen er med disse ord ligesom lagt - og nu skal I da bare høre, hvad vi fik brugt denne uge på:

Først og fremmest resulterede endnu en heldig, online hostelbooking i, at vi endte på et hyggeligt, familiedrevet hostel, hvor mutter styrede business, mens altid storsmilende hostelfatter, som vi i øvrigt ekstremt hurtigt (trods den komplette sprogbarriere) blev bedste venner med, hyggede rundt med gutterne fra cafeen nedenunder og i ny og næ flottede sig og dækkede bordet, når det blev spisetid.
Hostellet lå i bydelen Boedo, der egentlig ikke var særlig tæt på centrum, men som vi alligevel blev hængende i på grund af netop stemningen på hostellet. Vi havde vores eget værelse med en lille balkon, som især Cam var ret så tosset med. En rigtig balkonpige kan man jo kalde hende, sådan som hun ofte sad derude og nød solen og atmosfæren i gaderne nedenfor.

Efter selv at have udforsket den indre del af byen til fods den første dag, valgte vi den efterfølgende dag at tage på en sightseeing-bustur rundt i den store hovedstad, så vi ligesom kunne fornemme, hvilke bydele og områder vi havde lyst til at udforske nærmere. På den firetimerlange, halvt engelsk/halvt spansk-talende sightseeing kom vi vidt omkring og var blandt andet forbi den høje, massive og rektangulære obelisk, som vel egentlig er Buenos Aires' varetegn. Derudover besøgte vi Plaza de Mayo med dets historiske bygninger, Puerto Madero (byens havneområde), Buenos Aires Stadion, hvor fodboldspilleren Messi var klistret op overalt på husenes facader, La Boca med dets farverigt udsmykkede træfacader og NYC-lignende Palermo.

Tredje aften i hovedstaden var det for første gang på rejsen sikkert og vist, at vi havde dårligere vejr, end hvad det danske vejrsystem kan præstere derhjemme. De pludselige sirener fra ambulancer og bilalarmernes hylen nede på gaden blev nærmest overdøvet af de enorme, bragende tennisboldstørrelses isklumper, der væltede ned fra himlen. Vi har aldrig hverken set eller hørt noget lignende og troede faktisk, at taget ville bukke under for presset. Breaking news med meldinger om haglrekorder og tilskadekomne kørte på tv'et i den lille stue hele aftenen, og der har åbenbart ikke været så voldsomt et uvejr i Argentina i 56 år. Der er picture proof i Buenos Aires-albummet, hvis nogen skulle være intra.

Efter en superhyggelig dag, hvor vi havde snuset rundt i bydelen San Telmos gader spækket med lækre butikker og specialiteter, besluttede vi (med en nyindkøbt flaske alko og juice fra den lokale kiosk i hånden) os for en impulsiv parktur, som endte med at blive noget af det sjoveste, vi længe havde fundet på. Parkbetjente, træstubbe og Nik & Jay-dans er essentielle nøgleord. Timevis efter trasker vi grinende, godt beduggede og glade hele vejen op i den anden ende af byen, hvor vi bestiller tre kæmpe familiepizzaer til natmad og bliver fodret med så mange gratis empanados (lækker, argentinsk indbagt brødspecialitet), at vi ikke kan klemme mere end et enkelt stykke ned hver, da ordren endelig kommer. Herligt minde. Og så var aftensmaden til resten af ugen samtidig i hus. God taktik.

Området Palermo vendte vi også fluks tilbage til. Her lå hyggelige cafeer og nice designershops side om side i gaderne. Hele dagen blev brugt på at tjekke de specielle forretninger ud, der alle havde deres eget tjekkede særpræg.
Om eftermiddagen tog vi også tilbage til La Boca igen, hvor vores klare mål for aftenen var at få argentinske bøffer og se tango. Mission accomplished. Vi ved ikke, hvilke køer de går og gemmer på hernede, men hvis de på nogen måde kan importeres til Danmark, ville vi ikke klage. Bøffer kan de sørme finde ud af. Sikke en succes.
La Boca-området er kendt for dets multifarvede bygninger. Historien bag disse er vidst noget med, at de oprindelige (europæiske) beboere i bydelen ikke havde andre jobmuligheder end at blive dårliglønnede reklamemalere. Det overskydende maling blev brugt til at male facaderne, så husene kunne være bedre beskyttet. Dette har resulteret i en slags spraglet lappeløsning, hvor små firkanter på væggene har hver deres skrigende farve. Charmerende, må man sige. Og i den grad noget, der gjorde en i godt humør.

Apropos det der med det gode humør, så kan man faktisk godt mærke, at vi netop er trådt ind i den sidste spændende måned af vores fantastiske jordomrejse. Det er ligesom om, at vi nyder hver eneste dag og hinandens selskab endnu mere end tidligere. Halvdelen af vores tid i Buenos Aires bestod faktisk bare af netop disse hyggelige dage, hvor vi slappede af og havde det sjovt. Bare os. Det er sikkert også derfor, at vi en beruset aften endte med at sidde oppe hele natten på vores eget værelse med selvopfundne snakke- og drukspil gennemtæskeflade af grin uden overhovedet at overveje at bevæge os ud i byen. Det bliver sgu lidt tomt at komme hjem til vores egne værelser, nu hvor vi har klistret op ad hinanden og delt køjesenge tre måneder i streg.

Buenos Aires blev også byen, hvor vi tog på en selvarrangeret heldagstur ud til et provinsområde, Lújan, som efter sigende skulle have et helt speciel zoo-lignende reservat spækket med eksotiske dyr. Efter en totimers bustur, hvor vi efterhånden blev i tvivl om det der med at tage derud på egen hånd nu også var en helt fantastisk idé, ender vi med at blive sat af ved en afkørsel til motorvejen, som buschaufføren påstår fører til Lújan. Tro det eller ej, men efter et par hundredemeters små-nervøs søgen finder vi pludselig et halvvissent skilt med en elefant på. Og så blev vi jo selvfølgelig pludselig ret stolte af sådan selv at have fundet derud og samtidig have sparet så mange penge.
Dagen bliver i den grad succesfuld, da det viser sig, at stedet med glæde lader dig komme helt tæt på dyrene. Bogstaveligt talt. Vi fik både fodret elefanter og bjørne, klappet gnavne tigere, givet en fuldvoksen løve sutteflaske, reddet på dromedarer (Cams jomfrurejse) og fik næsten smuglet en tigerunge med hjem. Og så blev vi for resten også truet af ekstremt hidsige gæs midt i vores frokost, men okay, i det mindste prøvede de da ikke at spise os på samme måde som den hest, der havde fat i Mal. Alt i alt en ekstremt vellykket dag med en masse ultra-seje fotos.

Efter en god uges tid kan vi således vinke pænt farvel til Buenos Aires og begive os længere op mod det nordlige Argentina, hvor det enorme vandfald Iguazu venter os.

Tan-update: K.T.S. (KLAR til sol)