Min uge på Galapagos øerne var helt fantastisk og overgik alle mine forventninger, hvis ikke turen overgik min fantasi om hvor tæt man kunne komme på dyrene. Her kan man tale om, at stå ansigt til ansigt med dyrene, da de ikke er bange for mennesker. Som I sikkert allerede har set på billeder der er lagt ind, var det muligt at komme helt tæt på dyr som søløver, havskildpadder, albatrosser og det dyreliv man nu kunne fine på øerne.

Turen startede ud med en overnatning på Hilton hotel, hvor vi fik en kort information omkring turen og det praktiske. Her mødte jeg 5 ud af de 15 personer, som skulle på samme tur. Min roomie Elizabeth fra Skotland (svære accent), Jenny og Bill fra USA, som passede på mig som var jeg deres datter, og Chris og Manel fra Canada.

Næste morgen (meget tidligt) tog vi af sted mod lufthavnen, og efter en 3 timers flyvetur var vi fremme. I lufthavnen blev vi hentede af Che Che, som skulle være vores guide for turen. Vi blev kørt ned til havnen, hvor en lille båd ventede på at sejle os ud til vores båd, San Jose. Her mødte vi de sidste 9, som allerede havde været af sted i 10 dage. Det blev dog ikke til meget andet end et kort hej, da frokosten stod på bordet ved vores ankomst. Efter en lækker frokost bestående af frisk fangede rejer, tun, kartofler, grønsager og dessert, gik turen tilbage til San Cristobal, som vi var fløjet til. Her var vi i nationalparken og rundt og se øen. Her blev vi b.la. mødt af de første, ud af mange, søløver som lå alverdens steder og sov. Om eftermiddagen tog vi tilbage igen, hvor vi fik fortalt programmet for næste dag, hvorefter aftensmaden stod på bordet. Næste dags program startede med morgenmad kl. 6:45, så vi gik alle forholdsvis tidligt i seng for at være klar til næste dag.

Dag 2: I løbet af natten var vi ankommet til øen Espanola, som er kendt for at have en populær søløvestrand, og områfet hvor man kan spotte alpatrosser, masked booby og blue-footed booby. Dagens program stod på snorkling, udforskning af øen og dens fugleliv. På søløvestranden fik jeg leget og snorklet med nysgerrige og legesyge søløveunger. Foruden leg med de sødeste søløver fik jeg også set min første albatros, masked booby og blue-footed booby. Til min overraske var det ikke kun søløverne der var meget nysgerrige. Fuglene var lige så nysgerrig, og en masked booby kom hen med en gren til mig, som skulle jeg bygge en rede med den - ret fascinerende.

Modsat dagen før havde kaptajnen besluttede af vi skulle sejle om aftenen i stedet for om natten. Denne beslutning resulterede i, at der var 9 der var gået søsyge i seng før aftensmad var kommet på bordet. Jeg var blandt de heldige, som ikke havde fået søsyge, og brugte det meste af aftenen på at spille Rummy Q med Bill. Hvortil jeg fik kommentaren: dit sande jeg kommer frem når det handler om at vinde, hvilket jeg kun kunne medgive ham.

Dag 3: Sent på aftenen var vi ankommet til øen Florena. Florena er kendt for sin grønne og hvide sandstand, verdens ældste posthus og for stedet hvor flamingoer og rokker holder til - hvilket var det dagens program lød på, samt snorkling. På den hvide sandstrand med krystalklart vand fik vi soppet med rokker, som kom svømmende henover ens fødder. Efter et fodbad med rokker, fandt vi et par flamingoer. De var dog ikke meget for at komme hen til det sted vi var, så man skulle have et kamera med en god lise, hvis man skulle få et ordentligt billede af dem. Efter middagsmaden tog vi videre rundt på øen, hvor vi fik set verdens ældste posthus. Posthuset fungere sådan, at de besøgende der kommer forbi kan ligge et brev eller postkort UDEN frimærke. Ideen er så, at en anden person, som måske bor i nærheden af dette sted skal smide brevet eller postkortet i postkassen, som adressen er dresseret til. Hvornår ens post kommer frem er dog ikke til at sige, men systemet er sejt! Det var måden man sendte post på i gamle dage. Selv har jeg to postkort med hjem til Danmark, nærmere sagt Brædstrup.

Dag 4: Skulle bruges på to øer, Santiago og Bartolome. To øer, hvor der skulle være mulighed for at finde pingviner, hvor Santiago er kendt for at være en vulkan ø, og Bartolome for sin røde strand og et sted hvor man kan se hajer. Vi startede ud med en lang gå tur rundt på Santiago, hvor vi fik set den smule liv der kunne gro mellem størknede lava/magma. Det var ikke mange planter der var i stand til at leve der, men vi fandt en vulkankaktus, et lille træ og overraskende nok en brine. Om eftermiddagen tog vi videre til Bartolome, hvor der skulle snorkles. Her jeg fik set rokker (kende ikke navne på dansk), en haj, søløver, pingviner, havskildpadder og alverdens forskellige slags fisk. Efter en omgang snorkling tog vi videre rundt på Bartolome, hvor vi fik set smuk udsigt over øen, hvorefter dagens program var slut og vi tog tilbage til San Jose.

Dag 5: Blev brugt på øerne Santa Cruz og Baltra. Her var vi rundt med de små både for at finde pingviner. Det var dog ikke mange vi fandt, men til gengæld så vi omkring 100 blue-footed boobys der var i gang med at jage. Et meget flot syn, da det ser fantastisk ud når de med deres hurtighed styrter ned i vandt og op igen. Vi fik også set en masse rokke familie og nogle skildpadder, men det blev kun til et par pingviner vi så, hvilket grundene i årstiden. Efter en morgentur rundt klokken 6:30, tog vi tilbage på San Jose og fik morgenmad. Efter morgenmaden tog vi til Baltra, som vi skulle flyve fra. Baltra er øen hvor man kan se kæmpe øgler/firben eller hvad kategori dyret nu høre under? Den lignede en lille dinosaur og en stor øgle, som var på længde med en skraldespand. Herefter gik turen mod lufthavnen, hvor vi skulle med et fly tilbage til Quito. Om aftenen var vi tilbage på Hilton, hvor jeg var ude og spise med Elizabeth, Jenny og Bill. Her blev der taget afsked med Jenny og Bill, som skulle flyve mod USA igen om natten. I deres bekymring om at jeg ikke skulle klare mig gav de mig 20 dollars, hvortil de sagde, at jeg skulle finde mig et godt hostel. Skønt par, som havde passede på mig hele turen.

Dag 6: Jeg stod tidligt op for at få pakket min taske og lavet en plan over min videre rejse. Efter at have sagt farvel til Elizabeth, som skulle flyve til Lima, tog jeg med en taxa til busterminalen, hvor min tur gik videre på norden, nærmere sagt Otavalo.

Skal jeg kort sige noget generelt om turen, så har den været helt igennem fantastisk. Jeg har mødt de sødeste mennesker som alle har inviteret mig hjem, hvis jeg en dag skulle komme forbi (Australien og et par stater i USA), haft en super guide der kunne kalde på søløver og fugle, maden på båden har været forrygende. Kort sagt, en uforglemmelig tur der har været alle pengene værd!