Profile
Blog
Photos
Videos
Kl. 8:30 ringede telefonen og så var det ellers op og i gang. Vi gjorde den sædvanlige rutine med at gå i bad og pakke sammen. Kl. 10 kørte vi fra Merced og tog retning direkte mod San Francisco. Efter et par timers kørsel ankom vi til San Francisco ved 13 tiden. Efter kun 10 min her var vi klar til at køre derfra igen. GPS'en kunne ikke finde rundt og det kunne vi bestemt heller ikke. Ikke nok med det, men gaderne i San Francisco er vildt sindsyge. Pludselig går vejen bare op eller ned med ca. 60 - 70 graders hældning. Man kan virkelig ikke se hvor man ender henne, når man kører op ad. Nå, men efter lang tids kørsel fram og tilbage fandt vi til Golden Gate Park, hvor vi holdte og gik ud og nød vores medbragte Subway sandwiches. Derefter besluttede vi os for køre ned til Fishermans Wharf og tjekkede så det ud. Det var legende let at finde det og at finde et parkeringshus. Problemet var nu bare at finde en parkeringsplads. Efter at have kørt op og ned i 45 min. fandt vi endelig en plads. Vi gik ned og hentede vores Alcatraz billetter til i morgen og gik så tilbage og tog mere tøj på - for puha, hvor det blæser her. Herefter gik vi på Denny's for at finde et toilet og pludselig som vi står derinde er der en der råber "hej" - og der, midt i San Francisco står Jeanette og Marianne helt tilfældigt. Vi fik en lille snak med dem og besluttede herefter at spise vores aftensmad her. Vi fik kartoffelmos med kylling og hvidløgsbrød til - Mmmh! Herefter hentede vi et tæppe hver og så gik vi ud for at se fyrværkeri på havnen i anledningen af 4th of July. der var total proppet af mennesker, men vi var ikke imponeret af fyrværkeriet - det kan selv Randers gøre bedre. Nå men vi gik tilbage til bilen og satte retning mod P-pladsen til Golden Gate Park, hvor vi havde planlagt at sove i bilen pga. at alt var optaget, og det der endelig ikke var kostede minimum $115. Efter vi havde møvet os igennem al trafikken og efter at en kæmpe idiot havde kørt op i røven af os, fandt vi P-pladsen. Så blev der ellers sat tæpper op for vinduerne i bilen og sæderne lagt ned og så var vi klar til en omgang søvn. Dette er dog ikke tilladt, men vi havde "fået lov" af en politibetjent i anledningen af 4th of July. Inden vi fik os lagt helt til ro så vi sørme en vaskebjørn komme gående henover P-pladsen og ind i parken.
- comments