Profile
Blog
Photos
Videos
Da vækkeuret ringede kl. 7:00 idag, var der desværre stadig ingen af os, der havde fået en lys ide mht. hvor vi skulle sove i nat. Så vi gik istedet op for at hente morgenmad, eller rettere sagt kage. Det var gratis, så det benyttede vi os selvfølgelig af :) Vi tog kager og juice med ned på værelset og spiste det. Herefter tog vi lige en time mere på øjet. Da vi igen vågnede, blev vi enige om at vi bare ville tage en nat mere i Merced, bare på et andet motel, hvor der var pool. Vi pakkede endnu engang vores ting sammen og tjekkede ud. Vi kørte et par mil mere og fandt et 6motel. Vi gik ind og hørte om de havde et ledigt værelse, det havde de og det var ikke så dyrt, så her tjekkede vi ind. Efter at vi havde fået slæbt vores tasker ind, satte vi os i sengen og kiggede i en atraktionsbog over Merced. Her så vi at de havde et shoppingcenter, så vi blev enige om at det skulle udforskes, så vi kørte på shoppetur :) Vi fik gjort et par indkøb og fik en omgang middagsmad - ris, kylling, salat og kogte grøntsager. (næsten som at være tilbage i Thailand). Vi fik også handlet ind til aftensmad. Da vi var færdige, kørte vi tilbage til vores motel og lagde os ned til poolen og nød solen. Efter et par timer her, gik vi op og lavede aftensmad, en stor omgang salat med tun og brød, vi er rigtig sunde. Det skal også siges at vi kørte på Mc D og fik en is senere på aftenen, så helt sunde er vi alligevel ikke :) Da vi kom tilbage til motellet, lavede vi mudder-ansigts-masker, rigtig pigehygge. Herefter gik vi ellers på hovedet i seng i vores lækre dobbeltseng.
- comments