Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en meget ubekvem nattesøvn, hvor i hvert fald Tine ikke havde fået meget søvn, vågnede vi kl. 9:30 og havde mest af alt bare lyst til et bad, men primitive som vi er, tog vi bare en trucker og så var vi klar til at køre ned på Fishermans Wharf igen for at komme på Alcatraz tur. Vi gik en lille tur langs havnen, da vi var i god tid. Kl. 12:35 forlod vi San Francisco og sejlede ud at havnen. 10 min. senere var vi på Alcatraz. Her tog vi på en audio tur, hvor man gik rundt på hele Alcatraz og hørte hele historien bag det, hvilket var utrolig spændende. Man så også nogle af de celler, hvor Al Capone havde siddet inde. Ved 3 tiden tog vi færgen tilbage til San Francisco, hvor vi fandt vores bil og kørte op på Lombard Street, som er verdens mest snoede vej. Vi kørte MEGET stille ned af vejen og satte så retning mod Seaside, hvor vi havde besluttet at sove den kommende nat. Lige inden vi ramte Seaside, holdte vi ind omkring Mc.D. og fik noget mad. Herefter kørte vi til Seaside og tjekkede ind på Discovery Inn. Vi kørte ned og handlede i Supermarkedet og kørte op og fyldte benzin på bilen, så den var klar til i morgen. Vi tog tilbage til hotellet og nød at have en seng. Vi slappede af foran fjernsynet og spiste så lidt salat til aftensmad. Så sagde vi ellers godnat og gik på hovedet i seng.
- comments