Paraguay 2

Allerede efter et par dage kan jeg mærke at jeg holder af landet, det var ellers ikke sådan det begyndte, Ciudad del Este var noget nær det værste jeg har oplevet af plat, kitsch, svindel og humbug, kopivarer, sortbørshajer og låsbysvendsner. Samtidig er det den mest beskidte by jeg har oplevet, Kathmandu virker ren ved siden af! Og så er det, at disse underlige ting sker, da jeg skal tjekke ud af mit hotel om morgenen ser jeg en Book swop kasse og tænker gider du? Jo jeg vil lige rende den igennem, og der af alle steder finder jeg Hans Edvard Nørregård Nielsens bog Mands Minde, og så får jeg den gratis for de aner ikke hvilket sprog det er, den vil jeg glæde mig til at læse! 20 km senere er jeg ude af byen, jeg kører på motorvejen mod hovedstaden Acunción. Det er fint og trygt da jeg kan køre i nødsporet, de har en anden opfattelse af motorveje end vi har, så det er med tværgående trafik og kreaturer bundet med noget der ligner "selvbinderstrikke" (indforstået til landbefolkningen, byfolk ved heller ikke hvad kreaturer er) både i midterrabatten og i vejkanten, det forklarer de ko- kadavere jeg passerer med jævne mellemrum. Den megen beboelse betyder at jeg ikke kan holde min sædvanlige siesta, jeg finder godt nok en skyggeplet under et træ, men der er hurtigt fyldt op med nysgerrige unger, der skal afprøve deres engelsk, og studere Gringoen, og få mig til at sige forskellige ting på Guarani. Paraguay her to officielle sprog Spansk og Guarani, og burde måske føje et tredje til Tysk. Her er rigtig mange tyskere, indvandret i to bølger fra 1860´er og frem til år 1900 og så anden bølge i 1945/46. Da jeg efter 111 km kørsel kommer frem til J.E. Estigarribia har jeg en surrealistisk oplevelse, jeg sidder på et Pizzeria og inde ved siden af på et Hotel, er man ved at gøre klar til fest, og der ankommer den ene Mercedes, BMW og Audi, med hver deres last af tyskere, komplet i læderhosen og kvinderne i tyske folkedragter, her midt i Sydamerikas jungle !! Det må være frygteligt at have læderhosen på i denne varme. Det viser sig at være en julefest og der synges tyske julesange akkompagneret af et tuberkuløst orgel. Da jeg skal bestille min Pizza snakker tjeneren til mig på tysk, og jeg kan fornemme at han bliver venligere stemt, da jeg siger jeg ikke forstår tysk. Jeg kan sidde her og betragte festen gennem panoramaruderne og kan ikke lade være med at bemærke at der ikke er én sorthåret gemt i flokken, tankevækkende når man har arbejdet med integration. Jeg kommer faktisk til at føle mig lidt utilpas, jeg kan se hvordan lokalbefolkningen nikker ind mod selvskabet, og kommentere forsamlingen, der brøler løs på tysk. Nå jeg vil gå tilbage til mit værelse og læse lidt i " Mands Minde" jeg har ikke lyst til at høre hvad de synger, når de kommer lidt længere hen på aftenen, man har vel sine fordomme.

Videre" Of the beaten path." Paraguay har kun 10 % af sit vejnet asfalteret så det er mere undtagelsen end reglen hvis der er asfalt at køre på, og turen her til Conception bliver også en noget mere blandet oplevelse end jeg havde troet. Men til gengæld et møde med fantastiske mennesker, uspoleret natur og et par sus fra historiens store vinger. På en grillbar kommer jeg i snak med en familie fra Santa Rosa der fortæller om et område der hedder Laguna Blanca, der skal du køre ud, en kæmpe sø med krystalklart vand, vilde heste og et mangfoldigt dyreliv. Okay er der asfalteret derud til ? Nej men det er "bare" 30 km fra Santa Rosa, jeg gider bare ikke flere jord/sandveje min daglige marchfart er faldet til under 50 km, og jeg skulle gerne til Conception og holde jul. Nå men udsigten til en dukkert i krystalklart vand her i heden, dagtemperaturen er mellem 40 - 47 grader. (30-35 grader i skyggen) og sølle 30 km. Så sidst på eftermiddagen da jeg ruller ind i Santa Rosa tar´ jeg en rask beslutning og kører fra mod Laguna Blanca, jeg har 3 timer til det bliver mørkt og må kunne nå de 30 km før. Så jeg vælter, trækker, bander og knokler fremad og bliver i tvivl om jeg er på den rigtige vej, der er ingen laguna og se, og jeg har mindre en flaske vand tilbage, panikken begynder at brede sig, det er nok nu jeg skal vende om. Jeg holder en pause og tænker mig om, der er næsten mørkt, og pludselig hører jeg en flok ænder over mit hoved og jeg kan se de lander et par km længere fremme, så her er sgu nok en sø. Jeg kommer frem til søen i det allersidste lys, smider tøjet og cyklen og falder omkuld i det mest kølige og klare vand jeg kan mindes at have mødt. Og lige med ét er det som om at alting letter, panikken forsvinder, her er millioner af liter rent vand og jeg svømmer på ryggen, og kigger op i den sydlige stjernehimmel så forskellig fra vores, jeg kender stort set kun sydkorset hernede. Da jeg kommer op kan jeg knap nok finde cyklen og jeg er hundesulten, jeg ser en stor flad sten der er et par meter høj, her vil jeg lave mad, efter et solidt måltid med tilhørende kaffe, henter jeg min MP3 afspiller, ruller soveposen ud og ligger mig oven på den, og lytter til Ben Jordan "Pale blue dot" og forsvinder ud i universet, og når lige at tænke det er derfor du gør det her Thomas. Jeg får en brat opvågning ved 4 tiden om natten, jeg er sikker på det er et jordskælv, stenen jeg er faldet i søvn på ryster, og jeg kan høre og føle en mærkelig rumlen, jeg farer op og ser en stor flok vildheste tromle forbi på begge sider af stenen, jeg falder tilbage på stenen og sover til den lyse morgen LYKKELIG.

Jeg er død træt af jordveje og beslutter mig for at køre ud til Rio Paraguay til byen Antaquerra, og derfra med båd til Conception, jeg hører mig for, jo den er god nok der er en daglig forbindelse med en passagerbåd fra Acuncion, der lægger til i Antequerra. Fint 90 km og jeg skal sidde på dækket og nyde junglen passere forbi og Koga´en få et velfortjent hvil og 6 timer senere er vi i Conception. På vejen kører jeg igennem Nueva Germanica det var her at den tyske filosof Friedrich Nietzsche´s søster Elisabeth Nietzsche sammen med sin mand Bernard Förster i 1886 ville skabe et racerent arisk utopia, i den nye verden, så langt væk fra jødisk indflydelse som muligt. Med 14 familier startede eksperimentet, men de ariske overmennesker kom hurtigt til kort i junglen, og overlevede kun med hjælp fra de lokale Guarani indianere. Efterhånden som den daglige kamp mod junglen og tropesygdomme, blev en mere mærkbar realitet, bredte håbløsheden og afmagten sig hos nybyggerne, og allerede i 1889 begår Bernard Förster selvmord og Elisabeth Nietzshe flytter tilbage til Tyskland i 1893. Herefter vælger de fleste af de resterende langsomt at integrere sig i det Paraguayanske samfund, men en lille kerne holdt fast i idealerne og skjulte flere nazister på flugt, i området efter 2. verdenskrig. Den mest kendte er "Raceantropolog og læge" som han yndede at kalde sig, Josef Mengele, bedre kendt som dødens engel. Mengele blev i øvrigt aldrig fanget, men døde ved en badeulykke i Brasilien i 1979.

Nå men det var båden til Conception jeg kom fra, da jeg kommer til Antequerra får jeg at vide at båden er i stykker og først sejler igen om 14 dage. Så det er bare 90 km tilbage af møj vejen og så mod Conception, her møde jeg flere tyske fantaster i form af Minonitter, en forfulgt pacefistisk religiøs bevægelse ,Anabaptister, som også Amish folkene i USA udspringer af. Minonitterne her i Paraguay stammer hovedsalig fra Rusland hvortil de var flygtet fra tyskland, men med den russiske revolution i 1917 måtte de igen flygte, og en stor del af dem til Paraguay og Argentina. Her har de virkelig løftet landbruget til gavn for landet, og deres byer er rene og de bor i store villaer, dog uden TV og Radio og kun manden må tale i mobiltelefon, de blander sig ikke med de lokale, men driver deres egne skoler, hospitaler mm. De har store problemer med indavl og har på det seneste "omvendt" en del indianere, og blødt lidt op på de strenge leveregler, således må de nu køre med gummihjul på deres traktorer, noget der var ugudeligt for få år siden, jeg bliver mindre og mindre ideologisk og religiøs med årene, kan man virkelig læse ud af bibelen hvilken belægning et traktorhjul skal have, og at det er skadeligt for kvinder at tale i mobiltelefon??

Nå men endelig er jeg kommet til Conception, og jeg har indlogeret mig på et gammelt Åndernes Hus hotel, det emmer af atmosfære, her vil jeg hvile ud nogle dage før det sidste stræk over chaco mod Bolivia.

Jeg har aldrig været maskinstormer, men falder heller ikke på halen over den nye teknologi (sikkert fordi jeg ikke rigtig behersker den) men med min lille laptop her, er det en anderledes måde at rejse på. På en dag fik jeg således et eksemplar af Hugo´s bog tilsendt på mail, lidt efter sidder jeg og kigger mig omkring i Lones stue i Strandby, komplet med kat, børn og snevejr udenfor vinduet, og når skype-forbindelsen er god lyder det som om hun sidder en meter væk, og så får jeg masser af hilsner på min blog (tak for det alle sammen) Da jeg lige vil tjekke nyhederne på den lokale TV station (en del af min spanskundervisning) dukker min gode ven Arthur Corneliussen op på skærmen, han stiller op til det kommende præsidentvalg i Paraguay, det synes jeg ikke jeg kan mindes han har snakket om, men jeg ved da godt han er træt af dansk politik. Verden er blevet mindre.

God jul herfra til jer alle sammen.

Thomas.