Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg er stadig i live :D Men der er ikke sket det vilde i denne uge.
D 9. oktober havde vi endnu en fridag. Da vejret var rigtig godt skyndte vi os ned til poolen, hvor vi fik badet en masse, spillet volleyball, slikket sol og spist pizza. Senere på dagen løb Ditte og jeg en lille tur, og resten af aftenen stod på afslapning.
D 10. oktober startede vi ud med et par timers kajaktræning. Men herefter var tiden så vores egen igen. En del af pigerne tog den 1,5 timer lange bustur til et shoppingcenter mens alle drengene, Karin, Ditte og jeg besluttede os for at gå en tur rundt i byen og spise frokost på stranden. Senere fandt vi en genbrugsbutik, hvor man kunne få Levis bukser til 10 kr., som vi så klippede om til shorts. Super lækkert :D
D 11. oktober startede vi ud med afslapning ved poolen. Da kl. så blev 2, blev vi hentet af vores guide Mark og kørt ud til "the Garifuna Village of Miami", som er en landsby, der ligger et sted, hvor der er vand på begge sider af landsbyen. Super hyggeligt sted. Her tog vi på en bådtur, hvor vi så en masse søde aber, fugle og en baby alligator. Til aften fik vi lækker lokal aftensmad bestående af fisk, ris med bønner og stegte bananer. Da vi skulle hjem blev det det vildeste uvejr. Det regnede, lynede, tordnede og blev mere og mere mørkt og selvfølgelig var det på dette tidspunkt, at Mark skulle finde ud af, at han havde tabt nøglerne til den ene af bilerne, som vi var kørt der ud i. Han kunne ikke finde den, så til sidst besluttede Mark, at vi skulle fylde minibussen op og så køre så mange hjem som muligt, da vejene let blev oversvømmet der, når det regner for meget. Men ham manden som så skulle køre os hjem fandt hurtigt ud af, at der var en del af pigerne, som syntes at uvejret var ret skræmmende. Han stoppede derfor midt i den lange skov, som vi skulle køre igennem, steg ud af bilen og da han kom ind igen sagde han, at vi var punkteret og derfor ikke kunne køre videre. Det var virkelig som at være med i en gyserfilm.
D 12. oktober var det tid til vores længe ventede triatlon i Tela. Jeg kom i gruppe 2 og vi besluttede at lave militær tema. Det var ret svært at finde noget til dette tema, men til sidst fandt vi en bluse med militær mønster, som vi så klippede i stykker og bandt om hovedet og armene. Derudover tegnede vi os i hovedet med sort og grøn. Vi endte altså med at blive super flotte. :p Vores triatlon bestod af først ca. 1 km sejlads i en gummibåd efterfulgt af ca. 4 km løb og til sidst ca. 7 km cykling. Desværre kom min gruppe kun på en andenplads, men det var super sjovt alligevel. Vores kampråb var at jeg først skulle råbe "Hvordan er humøret?" og så skulle de andre råbe "Højt og stadig stigende" og vi kaldte os for Tela Force. Resten af dagen gik med afslapning ved poolen igen :D
(Billedet her på bloggen er taget lige inden vi begynder vores triatlon.)
D 13. oktober besøgte vi en bananplantage. Først så vi selve bananplantagen og hvordan de får fragtet bananerne hen til "fabrikken" vha. sådan et stativ de kan trække dem på. Det så meget komisk ud. Herefter gik vi hen til selve fabrikken, hvor de sprøjter, vasker og sorterer bananerne. De bananer, som havde bare den mindste skræmme blev sorteret fra, for de er ikke gode nok til at blive sendt ud af landet, så dem sælger de i stedet i Honduras. Til sidst blev de så pakket ned i kasser og sendt til bl.a. Europa.
Grunden til, at vi skulle se denne bananplantage var, at bananer er Honduras vigtigste eksportvare.
Da vi var færdige der, kørte vi til et shoppingcenter, hvor vi fik 2 timer til at shoppe og spise. Men til grin kan man altid blive i sådan et center. :p Jose og jeg ville nemlig have os en is, men da vi skulle forklare ekspedienten, at det var en is vi ville have, fattede hun bare ingenting. Hun hentede derfor 5 andre ekspedienter, som var flade af grin af os. Men da de heller ikke fattede vores meget dårlige spansk måtte vi forsøge os med tegnesprog, og endelig forstod de det. Men da vi så vendte os om, så vi, at alle gæsterne på restauranten sad og var færdige af grin af os. Det var godt nok pinligt, men også ret sjovt. :D
D 14. oktober havde vi igen fri, og da vejret var rigtig dårligt lavede vi ikke det store. Det var ikke en særlig spændende dag.
I dag d 15. oktober skal vi på camping, hvilket jeg har glædet mig rigtig meget til. Vi skal nemlig hygge på stranden og ud og sejle kajak i aften, hvor vi forhåbentlig får et par alligatorer at se. På mandag skal vi så til Triunfo hvor vi skal lave frivilligt arbejde i en børnehave i 2 uger, så jeg ved ikke hvornår i hører fra mig igen. Men glæder mig meget til at fortælle jer om alle de skønne små børn.
- comments
Julie Dig og dit militær-tema buller ;) Ej, det lyder super fedt! Men hvordan kan det dog lade sig gøre, at I ikke vandt? hehe.
Betina Thielsen Haha, ej det var faktisk ikke mig der ville have det, men de andre der synes at det er fedt jeg har været i mili , og så sys de det kunne være sjovt :P Ja fatter det heller ikke! Eller jo, for vi havde en pige på holdet, som ryger, så vi måtte næsten gå igennem hele løbeturen. Men jeg kan også godt fortælle dig, at der var to på holdet (Mig og en der hedder Kristian) der var MEGET skuffet! hehe, men sådan er det jo :P
Julie aaahr, så forstår jeg bedre ;) ja, kan da godt forstå, at I var skuffede! .. men I to var måske særlig skuffede - han er måske også sådan en sports-freak ligesom dig? (: Glæder mig i øvrigt til at høre om det frivillige arbejde, når du kommer tilbage til civilisationen (aka. et sted med internet :p )