Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg her igen J men denne gang er der dog ikke sket helt så mange vilde ting, men det har alligevel været nogle hyggelige dage.
D 4. oktober tog vi en tur i den botaniske have, Lancetilla, som er den anden største tropiske botaniske have i verden. I vores program stod der, at vi skulle ind og se over 200 specielle fugle, men eneste fugl vi så var en tigerfugl. Men i stedet så vi en masse forskellige træer som fx et kokain træ, en masse forskellige sjove frugt træer, træer som kan bruges til at helbrede forskellige sygdomme og mange andre. Senere på dagen blev det igen regnvejr og vi havde derfor ikke så meget at lave.
D 5. oktober var vi ude og sejle kajak. Vi sejlede ud til La Ensenada beach. Her fik vi badet, slikket sol, sejlet, slappet af i hængekøjerne og spillet en masse bold på stranden.Til frokost fik vi den lækreste lokale frokost. Vi fik fisk med stegte bananer og ris med bønner.
D 6. oktober blev vi hentet allerede kl. 6 da vi havde en lang bustur foran os for at komme ud til nationalparken, Coyos Cochinos, som består af mange små ø'er med de flotteste hvide strande. Nogle af ø'erne var så små at man kunne gå rundt om dem på under 5 min. Først sejlede vi rundt om en ø, som vores guide, Mark, fortale os, ofte blev brugt til tv-programmer og reklamer som fx Barana øllen. Herefter sejlede vi ud til den smukkeste postkort ø, hvor vi svømmede hele vejen rundt mens vi snorklede. Her så vi rigtig mange forskellige flotte fisk og koraller, da vandet var helt klart. Derudover så en fra vores hold også en havskildpadde. Til sidst sejlede vi ud til en privatejet ø, hvor vi fik deres lækre lokale frokost, som igen bestod af fisk, stegte bananer og ris med bønner. Super lækkert!
Til aften skulle vi have kylling, og det komiske i det var, at vi tidligere på dagen havde været nede og købe os et lille kæledyr, nemlig den skønneste lille kylling i pink. Lidt synd for den, men den har det trods alt bedre hos os end nede ved damen foran supermarkedet, hvor den nok ingen gang får mad. Den er super sød, men larmer helt vildt! :p
D 7. oktober var vi ude og besøge den landsby, hvor vi snart skal lave frivilligt arbejde. Her besøgte vi de to børnehaver, som vi skal arbejde i noget af tiden. Dette var helt fantastisk, da man virkelig kunne se, hvor glade børnene var for at se os. Bl.a. blev vi modtaget af en lille dreng på ca. 2 år, der kom løbende med åbne arme hen mod os og krammede en af pigerne. J
Udover at være sammen med børnene skal vi også have spansk undervisning, så vi mødte derfor også lærerne. I de 14 dages frivilligt arbejde får vi ca. 2500 kr. til at købe eller lave noget til børnehaverne, som de mangler.
Senere på aftenen tog vi i byen for at se landskampen, Danmark mod Cypern, på en bar, men da de ikke kunne få fjernsynet til at fungere hyggede vi bare i byen i stedet.
I dag d 8. oktober har vi haft fridag, så vi har bare slappe af ved poolen og spist frokost på stranden i det dejlige vejr. Derudover har tre af de andre piger og jeg også været oppe og træne i fitnesscenteret, så lidt aktive har vi da været ;) Super dejlig dag.
P.s. jeg må desværre beklage at de videoer jeg skrev om sidst, ikke er komme op, men nettet er ikke så godt her, så tror de fylder for meget til at jeg kan ligge dem op lige pt., men de skal nok komme på et tidspunkt.
- comments