Har helt glemt at skrive om de to gode uger i Triunfo med børnepasning, solbadning og projekt hus J

I løbet af de to uger har vi virkelig fået bevist at Honduraneres dagsrytme er meget meget langsom. Hvis ikke de når det i dag, jamen så når de det jo nok i morgen "Manana manana" = i morgen i morgen, hvilket de hele tiden går og siger. Fx havde vi fået 2500 kr. af adventure.dk, som vi skulle bruge på en af børnehaverne. Guiden valgte så, at vi skulle bruge pengene til at bygge taget på en ny børnehave, der er ved at blive lavet hernede, så det var fint. Men så skulle vi jo have materialerne og det i sig selv tog næsten en uge at få. Den første dag kom manden, som skulle hjælpe os med at bygge, og varslede om orkan senere på dagen. Vi måtte derfor ikke bygge (kun fordi han egentlig ikke gad og bygge). Dagen efter var hans nevø så blevet skudt og han skulle derfor til begravelse. Næste dag dukkede han bare aldrig op, og det hele endte med, at vores guide måtte ud og finde en anden mand til at hjælpe os. Men efter alt dette bøvl var der så også kun 2 dage tilbage at arbejde i. Meget dårlig stil! Og vi nåede derfor overhovedet ikke at blive færdig med byggeriet. Heldigvis lovede den nye arbejdsmand at bygge taget færdigt for os, så det hele endte godt J

Ud over det, har det været to rigtig gode uger i Triunfo. Vores hytter lå helt perfekt. Vi boede nemlig nærmest på stranden. Når man trådte ud af døren stod man i sandet. Skønt! Værelserne var også super hyggelige, selvom der var rigtigt mange kryb over det hele. Dagene lignede hinanden meget. Vi stod op kl. 7 for, at mødes ved børnehaverne kl. 8, hvor vi legede med de skønne små børn, lærte dem lidt engelsk og var med i deres spansktimer. Så nu har vi næsten helt styr på tallene, farverne og dagene ;)

Kl. 10:30 fik vi så fri. Når vejret var godt solede vi os på stranden, og hvis vejret var dårligt så vi film på computeren, spillede kort eller snakkede. Kl. 14:30 var det tid til spanskundervisning. Det var rigtig hyggeligt, da jeg havde en lære, der var rigtig glad for at synge og have det sjovt i timerne J

Kl. 16:30, efter spansk, havde vi for det meste helt fri. Nogle enkelte dage var der dog nogle små udflugter, som fx hen til en lokal dame og se hende lave kokosboller, besøge en mand der lavede trommer, en der lavede smykker, besøge "folkeskolen" og gå lange ture på stranden.

Om aftenen efter aftensmad hyggede vi med kort, fælleslege som fx 'gæt og grimasser', 'tegn og gæt' og 'hit med sangen', film, stjerne hygge og bål.

Den aften hvor vi tændte bål, var det helt stjerneklart. Sarah, Natalie, Ditlev og jeg besluttede derfor at tage vores lagenposer ned på stranden og lå rundt om bålet og kiggede stjerne og så stjerneskud indtil kl. 3, hvor vi blev smidt i seng, fordi vores guide går meget op i "safety first", hvilket også er super rart. Skøn aften/nat.

Ud over de meget ensformige dage var der også et par dage med sports aktiviteter på stranden, og aftener med fest på fælles terrassen. Rigtig hyggelige dage.

Efter to uger i Triunfo overnattede vi en enkelt nat i Tela, hvor vi lige fik vasket tøj og gjort klar til nye eventyr.

D 30. oktober kørte vi til Guaruma, hvor vi skulle ud og rafte. Da det havde regnet utroligt meget i lang tid, var der kommet rigtig meget vand i floden, og vores rafting tur blev derfor en niveau 4 ud af 5. Det var fedt! Nanna, Jose, Katrine, Karin og jeg sejlede sammen, og havde den sjoveste guide, som virkelig prøvede at gøre os våde og pjattede helt vildt. Om aftenen overnattede vi i de hyggeligste træhytter.

D 31. oktober blev vi kørt hen til et shopping center, hvor vi fik 2 timer til at shoppe. Da vi så var parate til at køre hen til færgen, som skulle sejle os til Utila, blev den aflyst, fordi det blæste for meget. Vi var derfor nødt til at køre med hjem til Tela igen. På vej hjem i bussen var vi alle i ret dårligt humør, men blev redet af, at vi kunne sidde og se film. Ditlev og jeg valgte at se Twilight, det var super hyggeligt.

Da vi nåede frem til hotellet løb Ditte, Karin og jeg en tur. Resten af aftenen brugte Ditlev og jeg på at se filmen færdig.

D 1. november skulle vi tidligt op, fordi vi skulle stå klar til at køre kl. 7, hvis vores guide kunne få arrangeret, at vi kunne komme med færgen til Utila. Vi sad alle og ventede spændt, og kvart over 7 kom han heldigvis og gav os den gode nyhed, at vi skulle af sted. Det var fedt! Vi kom frem til "færgen" og var alle meget glade, men det blev den værste sejltur nogensinde! Bølgerne var kæmpe store og det gyngede helt vildt. Alle blev dårlige og jeg endte derfor med at sidde ude bag i båden sammen med Ditlev, selvom der var meget varmt og dieselos fra båden, men da det gyngede mindre der, var det det bedste sted at sidde. Da vi kom frem blev vi vist rundt på øen og kom på plads i de vores små hyggelige hytter. Hytterne var bygget på vandet, så vi gik rundt på træbroer som forbandt hytterne. Det var virkelig et hyggeligt sted. Senere på aftenen skulle vi have vores første dykkerundervisning, hvor vi skulle se 3 timers film om dykning.

D 2 til d 9. november gik med dykning. Det var en vildt fed uge, men også meget stressende. Vi startede ud med at skulle tage "Open Water Diving" certifikatet, som i starten var meget grænseoverskridende for mig, da vi under vandet skulle lave en masse forskellige øvelser som fx at tage vores maske af, tømme den for vand igen, lade som om, at vi ikke havde mere ilt og så få ilt fra ens makker og mange andre ting. Her havde vi 6 dyk. Men efter at have lært det og efter et par rigtige dyk, blev jeg helt bidt af det. Vi var derfor 10 der valgte at udvide certifikatet til "Advanced Open Water Diving", hvilket betød, at vi fik 7 dyk mere. På de to første dyk så vi ikke så meget andet end lidt flotte fisk og koraller på 23 meters dybde. På vejen hjem fra disse dyk så vi dog det mest fantastiske, nemlig en masse delfiner som svømmede rundt om vores båd. Da vi var meget begejstret for dette, spurgte vores guide, om vi ville ned og svømme med dem, og selvfølgelig ville vi da det! :D . De første som sprang i vandet var så heldige at se dem svømme rundt lige under sig. De næste 3 dyk var vildt fede. På det tredje dyk kom vi ned på 30 meters dybde, hvor der lå et skibsvrag, som vi svømmede rundt om og ind igennem. På fjerde dyk var vi kun nede på 11 meter ca. men det var også sjovt, for her lavede vi en masse sjove konkurrencer. Fx skulle vi løbe om kap på bunden, hvilket nærmest er umuligt, vi svømmede også igennem ringe og dansede kongfudans. Vores femte dyk var et natte dyk, hvor vi dykkede ned på ca. 11 meters dybde med lommelygter. Dette var en helt speciel og sjov oplevelse. Vi så ikke så meget på dette dyk, men det var en fed oplevelse alligevel. Vi så fiskene sove på siden. Efter vores natte dyk havde vi bestået kurset, så vi havde derfor sørget for champagne og bagt chokoladekage, som min gruppe bestående af Katrine, Jonas, Mikkel, Ditlev og jeg, nød sammen med vores guide på båden. Vi lavede vores egen lille fest. :D

Efter de fantastiske dyk havde vi 4 frivillige gratis dyk tilbage. På de to første kom vi hen til et område, som var super smukt. Her så bi bl.a. en havskildpadde, flotte koraller, kæmpe krabber, trompet fisk, tiger fisk og mange andre flotte fisk. På de to sidste dyk valgte vi igen at tage hen til skibsvraget og dykkede ellers bare lidt rundt i området.

En uges dykning, det er altså bare livet! Det er godt nok ikke sidste gang jeg gør det. Fantastisk oplevelse.

Udover at have dykket lavede vi også andre ting i den uge. Vi så bl.a. film, hyggede med drinks på værelserne, havde teoritimer til dykningen, festede på båden efter at have bestået "open water" kurset, gik i byen nogle aftener, holdt fødselsdag for Josefine, som fyldte 20 år, og så var tequila tirsdag, som var den bedste aften hvor vi startede ud med BBQ og senere fik en masse tequila shots.

Alt i alt var ugen på Utila en helt uforglemmelig uge.

D 10. november skulle vi videre til Guatemala, så vi stod op kl. 5 for at nå færgen kl. 6. Vores sejltur gik heldigvis godt i forhold til turen den modsatte vej, hvor der var de vildeste bølger. Da vi kom hen til fastlandet holdte der en bus klar til os. Vi blev kørt hele vejen til Copan, hvilket tog 6 timer og kun kostede 25 $. I Copan holdte der så en ny bus klar til os, som kørte os til Antiguia i Guatemala. Denne tur kostede os også kun omkring 30 $ og tog ca. 6 timer. Vi var derfor først fremme kl. 22, og alle var trætte efter en hel dag i bus, men da vi ikke rigtig havde fået noget at spise hele dagen tog vi ud og spiste. Vi fandt et rigtig hyggeligt hostel "The black cat", hvor vi kunne bo og få en kæmpe stor, og rigtig god morgenmad for kun 8 $ pr dag.

D 11. november tog vi ud for at se byen, Antiguia. Vi fandt et stort marked, hvor vi fik shoppet. Efter frokost holdte vi et møde om, hvad folk havde lyst til at lave den næste uges tid. Vi besluttede nogle forskellige ting og gik så ud i byen for at finde et sted hvor vi kunne booke turene. Efter noget tid fandt vi et rigtig godt sted, hvor damen ville prøve at arrangere klarting og rappelling, vandretur til vulkanen Pacaya, 2 dags vandretur til vulkanen Acatenango, som er 4 km høj og en mountainbiketur rundt om en af vulkanerne. Men da vi kom tilbage dagen efter havde hun fundet ud af, at det kun var vulkan turen til Pacaya og cykelturen der var muligt. Det var noget rigtig øv!

Senere på aftenen gik vi alle 10 ud og spiste. Her fik Ditlev og jeg den lækreste og største bøf! - mmhm! Efter aftensmad begyndte vi vores pubcrawl som Jonas havde arrangeret således, at vi blandt andet kom på Irish pub og på bar hvor pigerne drak gratis rum n' coke. Det var en rigtig hyggelig aften.

D 12. november slappede vi bare af med lidt tømmermænd indtil kl. 2, hvor vi blev hentet og kørt op til vulkanen Pacaya. Vi vandrede ca. halvanden time op til toppen, hvor der var den smukkeste udsigt ud over vulkanen og Guatemala city. Oppe på toppen i ca. 2 km højde så vi solen gå ned i skyerne mens vi grillede skumfiduser mellem de brandvarme vulkansten. Det var en fantastisk flot tur. Da vi kom ned fra vulkanen spiste vi aftensmad med vores tasker i skødet, for, at de ikke blev stjålet af børnene der legede rundt under bordene. Politiet stod der endda for at holde øje med, at der ikke skete noget, fordi de før i tiden havde oplevet mange overfald sådanne steder.

D 13. november stod vi op kl. 8 fordi vi skulle ud og mountainbike. Vi var af sted i ca. tre og en halv time, hvor vi cyklede ca. 28 km. Vi cyklede igennem en masse små hyggelige byer og besøgte en gård, hvor de producerede macadamiennødder. Vejret var rigtig godt, så dette var endnu en fantastisk flot og hyggelig tur.

Kl. 2 tog vi på en guidet byrundvisning for at være lidt kulturelle :p , hvilket jo ikke er min stærkeste side. Her så vi kirker, gamle bygninger og hyggelige restauranter, hvor man kunne se ud over hele byen. Sidst på aftenen ankom de 5 piger, som havde brugt det første af deres friuge i El Salvador.

D 14. november lavede vi så lidt som muligt. Eller det vil sige, at vi faktisk gik en del rundt i byen og på markedet og så fik vi til vores store overraskelse arrangeret en to dags vandretur tur til vulkanen Acatenango fra d 16 til d 17.

Om eftermiddagen gik vi en tur op til et udkigspunkt. Derfra kunne vi se ud over hele byen og med vulkanen Agua og solnedgangen i baggrunden. Smuk udsigt!

Senere på aftenen tog vi igen på Irish pub, hvor vi fik nogle drinks.

D 15. lavede vi ikke det vilde. Sidst på formiddagen flyttede 8 af os hostel til "O.X hostel", hvor vi også skulle til møde kl. 5 om hvad vi skulle havde med på vandreturen op ad Acatenango.

Senere gik vi ned på markedet for at få købt de sidste gaver.

Efter vores møde gik vi ned i supermarkedet og købte ind til vandreturen og aftensmad. Herefter gik vi tidligt i seng for at være friske til vores hårde vandretur.

D 16. november stod vi op kl. 5, fordi vi skulle være klar til at køre op til vulkanen kl. 6. Kl. 8:30 begyndte vi vores livs hårdeste vandretur. Tre af pigerne havde lejet en mand og en hest til at transportere to af deres tasker op til toppen af vulkanen, så de kun havde en de skulle deles om, mens Marlene, drengene og jeg bar vores 15 kg tunge tasker hele vejen op til toppen. Det var virkelig en hård tur på ca. 6 timer, hvor vi gik 6 km. og i alt 1,6 højde km. Den første halvdel af turen var virkelig den værste, selvom vejret her var flot. Jeg troede virkelig jeg skulle dø, fordi det var så hårdt og begyndte at sortne for mine øjne. Efter frokost tog jeg musik i ørerne det hele gik meget bedre, selvom vejret blev dårligere og dårligere. Alt i alt gik vi 1,5 time gennem farmland, 1 time i cloudforest, 1,5 time i high alpine forest og til sidst en halv time i vulcanozone. Landskabet var virkelig flot igennem alle zonerne, selvom vejret ikke var det bedste. Da vi var ved at nå toppen kunne guiderne godt se, at vejret ikke ville klare op, så de besluttede sig for, at vi skulle slå lejr i 3600 meters højde i stedet for på toppen, som var 3950 meters højde. Det højeste punkt vi nåede var derfor kun 3750 meter og vi startede i 2200 metres højde. Det sidste stykke inden vi nåede vores camp begyndte det at regne helt vildt, så da vi kom frem var vi meget våde og kolde. Vores guide besluttede derfor at vi skulle skynde os at skifte til tørt tøj. Imens slog vores guider det ene af vores telte op. Herefter satte vi os ind i teltet og snakkede mens guiderne gik rundt ude i regnen, slog vores andet telt op og lavede te til os. Vi havde det virkelig godt :D Jeg tror virkelig, at vi havde taget skade af at være så højt oppe vi havde nemlig de sygeste grineflip. Guiderne havde også fortalt os, at man godt kunne blive lidt underlig, som om man var fuld.

Resten af aftenen lå vi piger i det ene telt og drengen i det andet. Vi lå og hyggede hele aftenen og fik serveret aftensmad inde i teltet. Allerede kl. halv 7 gik vi i seng, da vi var helt smadret.

D 17. november vågnede vi kl. 6, dvs. at vi havde sovet 12 timer, selvom vi ikke havde troet at vi kunne sove i den kulde. Vi havde virkelig haft brug for søvn. Da Kristian havde fødselsdag valgte vi, fra pige teltet, at vække alle drengene med en god omgang fødselsdagssang. Vi fik igen serveret morgenmad og kaffe/te i teltet af vores guider. Efter at have spist dette skulle vi pakke vores ting sammen og begive os ned af bjerget. Turen ned foregik ad en anden rute end turen op. Der var stadig langt, men turen ned tog kun 2 timer. Jose, Natalie og jeg havde den sjoveste tur ned. Vi gik bagerst da vi ikke var så hurtige, og fordi Jose valgte at falde hele tiden. Natalie og jeg lavede også et par styrt, men dog ikke 10.

Da vi kom ned fik vi "morgenmad" på en restaurant og fik derefter det dejligste bad.

Senere gik Jose og jeg en tur ned i byen og blev kørt hjem til hotellet i en hestevogn.

Om aftenen gik vi over på den anden side ad gaden for at spise på restaurant for at fejre Kristians fødselsdag. Hele flokken på 15 personer var samlet og maden var god.

I morgen går turen igen til Tela. Det bliver en lang tur på 12 timer i bus.

4 dage og så går turen igen til DK. Det bliver godt at se jer alle igen.