Profile
Blog
Photos
Videos
Den sidste uge har vi oplevet en masse spændende ting. Sydney er en utrolig charmerende by, med imødekommende indbyggere, nemme transportmuligheder, drikkefontæner alle steder og interessante og sceniske bydele såvel som en fantastisk skyline. Vi har efterhånden set den berømte bro og operahuset fra alle mulige og umulige vinkler, og vi har taget flere billeder end nogen mennesker burde. Rundt omkring langs havnefronten (der er meeget lang) kan man tage offentlige færger til andre dele af byen. Det fungere lidt ligesom HT banditten der sejler fra den sorte diamant hjemme i kulden, men her hører ligheden også op. Udsigten fra færgerne er utrolig, og kan let rivaliserer de ret dyre harbour cruises der også tilbydes. Vi har købt to weekly multipasses, der giver os fri adgang til alle færger og busser, som vi bruger flittigt. Vi har ladet os friste på et stort marked i Paddington, spadseret op og ned af Queen Street der er fyldt med antikvitetsforhandlere, set på historiske bygninger i The Rocks kvarteret, nydt verdens (næst)bedste kaffe på byens mange små cafeer og misundt de dygtige surferdudes og brune babes på stranden.
En af de største oplevelser var dog vores dag i Taronga Zoo. Det er en zoologisk have ligesom vi kender det, bare forstørret op som alting hernede. Det tog os bogstavelig talt hele dagen at nå hele vejen rundt, og vi for kun vild et par gange (selvom vi havde et kort med). Der var alle de dyr vi kender fra København minus isbjørnen (det var sgu nok også for varmt), men så var der også et par spændende tilføjelser, som eksempelvis den tasmanske tiger, condoren og komodovaranen! Til dem der ikke kender dette pragtfulde dyr er det bare ind på youtube og se hvordan denne nulevende drage - verdens største krybdyr - der ikke har behøvet udvikle sig siden dinosaurerne, galoperer med en fart som en pony og dræber sit bytte med sit giftige savl. L. Ron Hubbart kunne ikke have skrevet det bedre. Vi sejlede selvfølgelig dertil med en af de førnævnte færger, og fik endnu en flot vinkel på operahuset, som vi nok skal spare jer for - næsten i hvert fald. En anden speciel ting ved denne zoo, udover udsigten over Cirkular Quay, er at de fleste dyr kan leve i det fri. Dermed ikke sagt at vi spiste frokost med gorillaerne, men det er varmt nok til at de ikke behøver være indendørs, så de var mere eller mindre lige på den anden side af hegnet. Der var også et par rigtige frilevere, som dinosaurerfuglene (som vi refererer dem), papegøjer, påfugle og temmelig store edderkopper ikke mindst. Sidstnævnte var speciel Marie vild med kom og deltog i frokosten. Vi tog kabelbanen ned til færgen hjem, og fik et sidste kig udover verdens bedste udsigt mens vi blev trukket henover elefanter og giraffer.
- comments
Grethe Halvorsen Hej alle tre ! Dejligt at høre i har det godt,og får en masse oplevelser glæder os til i kommer hjem Kærlig hilsen John og Grethe
Jan Tak for en dejlig og levende beretning.
Holger olde Hej alle tre Hvor er det bare spændende, og vi glæder os hver gang til at læse, hvad I oplever. Fortsat god tur. mojn