Profile
Blog
Photos
Videos
Kaja kravler! Ikke bare kravl, kravl, orm, men rigtig kravler sgu! Fra den ene dag til den anden - nu kravler hun som den naturligste ting i verden. Far blev ganske fin til at skridte afstande af i forbindelse med jagtproeven, og i skal ikke snydes for de fine stats. Rekorden er 78 meter consecutive crawl, altsaa uden pause (saa var hotellet ikke laengere), og 18 meter fri, dvs. uden at falde paa maven. Hendes hurtigste 10 meter klarede hun paa kun 1,12 minutter, hvilket vil sige en imponerende gennemsnitshastighed paa 14,8809 cmsek!!! Det er vel redundent at sige at far og mor er pave stolte. Hun har ogsaa laert at rejse sig op af ting, hvilket er lidt besvaerligt fordi hun goer det hele tiden, og saa kan hun kravle paa trapper - fandeme saa! Hun tog lige fire trin, unassisted, paa en legeplads i lufthavnen i Beijing, fordi hun ville op og proeve rutsjebanen. Hun er ogsaa begyndt at klappe og vinke naar vi goer det, det er ikke smaating kan vi godt fortaelle jer!
Naa, tilbage til rejsen. Nu er vi i Japan sgu! Det er godt nok et maerkeligt land, det syntes vi altsaa. Alting staar - sjovt nok - paa japansk, og der er ikke rigtig nogen der snakker engelsk, men vi klarer os ved at smile og nikke og pege. Vi har fundet ud af at hvis vi bare ser fortabte nok ud, saa er der hurtig nogen der forbarmer sig over os, og hjaelper det bedste de kan. Det betyder ogsaa at vi har smagt nogle ting vi maaske ellers ikke havde, fordi vi fik "hjaelp" af en aeldre herre til at bestille - aabenbart hvad han godt kune lide, fire af dem. Maden er nok det stoerste kulturchok hernede. De spiser de maerkeligste ting, i ville ikke tro det hvis vi skrev det. Man skule maaske tro at der fandtes et asiatisk koekken, altsaa at maden var lidt ligesom i Thailand, men det er altsaa ikke tilfaeldet. Hvis i nogensinde har set "verdens sjoveste reklamer", der var tit japanske med, eller det japanske gameshow der blev vist en overgang med danske deltagere - det er praecis ligesaa maerkeligt - helt fantastisk!
Rejsen herned gik rigtig fint, faktisk over al forventning. Vi floej fra Sydney 21.30, og Kaja sov otte af de 11 12 time foerste del af turen tog. Dernaest sjov og ballade - der kommer billeder, bare rolig - i Beijing lufthavn et par timer, og saa sov hun to af de fire timer til Tokyo. Hvor nemt kan det vaere. Vi fik basinette og god benplads, og mad og drikke var complimentary - alt i alt en meget fin tur. Fra Tokyo tog vi Shinkansen, der er et af verdens hurtigste lyntog, til Osaka, og saa var det bare at tage subwayen videre, med et enkelt skift undervejs. Subwayen hernede er praecis som man forestiller sig det - utrolig nem at finde rundt i, og meget tyndt befolket. det er selvfoelgelig ikke rigtig overhovedet! Det var en oplevelse i sig selv at finde rundt med hjaelp fra japanske skilte og japanske billetautomater, mens vi loeb spidsrod mellem kvinder i traditionel klaededragt, maend i jakkesaet, paraplyer og hoeje haele. Det lykkedes dog til sidst.
Hotellet er fint, rent og paent, og de servere en meget okay morgenmad for den nette sum af 750 yen, hvilket svare til godt 45 kroner pr. person. Emil er blevet pisse god til at spise med pinde, godt hjulpet paa vej af et aeldre aegtepar der klappede og kom med begejstrede tilraab, men Kaja kaemper stadig lidt med at faa det laert. Vaerelset er meget lille, dog med baade koeleskab og elkeddel, tilgengaeld ligger det meget centralt, lige ved siden af en kaempe overdaekket - og bilfri - shoppingstreet, og lige ved siden af en subway station. Kaja er blevet ret vild med risgroed, som de laver med aeg og groentsager, og hun trives i det lidt koldere klima. Faktisk er her mellem 15 og 18 grader, men det er jo noget andet end de smaa 35 vi kommer fra. Vi brugte hele dagen i gaar paa at gaa rundt i gaderne omkring vores hotel og lede efter et supermarked, mens vi holdt godt fast paa vores kaeber, saa de ikke skrabede langs jorden. Hernede er det en oplevelse bare at gaa rundt og kigge. I dag har vi fyldt godt op med hotellets gode espresso - ja vi troede ogsaa det var et the-land vi var kommet til, men den er altsaa for god til at holde snitterne fra - og om lidt kridter vi skoene paa vej til Osaka Castle, der ligger i en flot park smaa 20 minutter herfra - det er den paa billedet. Vi lover at komme med billeder og flere updates hernede fra saa snart vi kan.
- comments
Mette Hvor er det sjovt at læse....virkelig sjovt. Vi kan lige forestille os hvordan der ser ud. Sikke en oplevelse. TILLYKKE Kaja kravler der er et stort "skridt" at nå. Vi vil ha FOTO - vi vil ha FOTO - vi vil ha FOTO. Kærlig hilsen til Jer alle 3
Amanda Det lyder som en meget meget meget sjov oplevelse!! :-) Kaja er simpelthen den sejeste og dejligste baby i hele verden! Det er jeg helt sikker på :-) Vi glæder os til at se billeder.
Michael Tilykke med kravleriet og de satte rekorder. Mon ikke de forbedres inden I tager videre. Super læsning, og sjovt at se at det er sat med et ikke dansk tastatur :-) glæder mig både til at læse mere, og se endnu flere billeder. I er alle tre meget, meget savnet, men hvor er det dog skønt at I har så fin, dejlig, spændende, udviklende, bekræftende og vidunderlig rejse, både ude- og inden i. Fortsat rigtig god rejse.
Trine Hvor er det dejligt at komme hjem fra Oslo til en dejlig beskrivelse fra Japan.... Det lyder bare SÅ sjovt med Kaja og hendes kravleri og jeg kan lige se hende for mig fuld fart frem... Og 2 forpustet forældere ved siden af :-) Jeg er meget spændt på hvad det er I har spist... Som i ellers ikke ville - hvis I havde forstået sproget . Livet går sin gode gang her - men jeg glæder mig godt nok til at " trutte" ikke kun på Kaja nu - men på jer alle 3. Men hvor er I dog en dejlig familie - tænk hvor meget i oplever og , hvor fantastisk at I beskriver det så levende for os andre. Fortsat " god vind" Kys og knus herfra
Johanne :) Yay, hvor er det sjovt at læse! og hvor lyder det til at i har det fantastisk og spændende med alt hvad det indebærer! Kæmpe kys og kram og knus til jer alle tre :)