Flyveturen fra Melbourne til Sydney var heldigvis kun halvanden time, så det føltes ikke som mere end en tur med toget. Vel fremme i vores lejlighed, pakkede vi hurtig Kaja ned i klapperen og satte kursen mod stranden - den berygtede Bondi Beach. Berygtet er den vel egentlig mest fra tv-showet på MTV om livreddere der hiver fulde asiatiske badedyr op af vandet og op på surfboard i røde badedragter i bedste baywatch stil. Det har vi (desværre siger Emil) stadig til gode, men vi har nydt i fulde drag den lange hvide sandstrand, livredderne der træner, de små børn der surfer bedre end vi nogensinde kan håbe at komme til, de opsvulmede badedyr og aussie pigerne der ligner afrikanere. Der er en fed stemning hernede, hvor alle løber, svømmer og træner, på stranden, i vandet og langs boardwalken , som var de med i Chris MacDonalds seneste eksperiment. Vi kom hjem og fandt at vores badeværelse var levende af små edderkopper, men Marie tog det heldigvis pænt (efter at have flygtet ud af lejligheden med Kaja og beordret Emil til at spraye alle kroge med insektgift og skure edderkoppelig af gulv og vægge).

I dag tog vi bussen fra vores hoveddør (den kører vitterlig lige uden for) ned til Circular Quay, og så operahuset og Sydney Harbour Bridge. Vi har købt et multipass, der gælder alle busser, toge og færger i en uge, så det er bare ud og se. Vi spiste vores medbragte frokost i den botaniske have, med udsigt over den verdensberømte havnefront, og trillede dovent rundt i The Rocks, der er et up scale historisk kvarter nede ved havnen, altså lige indtil himlen åbnede sig og den gamle grå mand pissede os i hovedet. Det styrtede ned i et par timer, men det havde da den up site, at det tvang os ind på en hyggelig italiensk cafe/restaurant, med et lille lounge område, hvor vi kunne sidde i tørvejr og drikke long blacks med udsigt over verdens kulturarv.