Profile
Blog
Photos
Videos
Et par dage med afslapning. I går ved poolen og i dag ved at kigge lidt rundt på Algarvekysten. Første stop i dag var Praia do Marinha. Det skulle være den flotteste strand på Algarvekysten. Mange strande ligger imellem klipper og ofte skal man gå ned til stranden, via stier og trapper. Det skulle man også her. En meget flot strand. Vi fik badet lidt inden vi gik op i bilen igen til Alba. Hunde må ikke komme med på strandene i Portugal, så Alba ventede i bilen. Da det er svært at vide hvor varmt det bliver i bilen, kan vi ikke blive så længe væk. Det hjælper dog lidt på det, at vi kan slå taget op og åbne teltet, så der kommer luft ind, samtidig med vi sætter sol afskærmning på. Vi kørte lidt videre på vores tur, da vi ville kigge på en anden campingplads. Efter en lille gåtur rundt på pladsen, besluttede vi os for, at vi bliver her vi er nu i stedet. Vi kørte ned til den nærmeste strand for at finde et sted vi kunne spise frokost. Byen hed Albufeira. Det er den mest kendte charter by for dansker på Algarvekysten. Vi fandt en parkeringsplads og smurte nogle madder vi kunne spise på strandkanten. Derefter gik turen tilbage igen.
Når vi har været ude at køre, har vi set rigtig mange storkereder. Ofte er der flere ved siden af hinanden. I dag så vi rigtig mange. Billedet til denne blog er taget ud af vinduet mens vi kører. Zoomer man lidt ind, kan man se mange storke.
Vi sluttede aftenen af med Bingo på campingpladsen. Vi sad ved siden af en dansk familie vi mødte den anden dag. Pigerne på 3 og 4 var meget begejstret for Frida og skiftedes til at sidde på hendes skød. Der blev dog ingen gevinster, men istedet to meget lange spil, da konfrancieren fortalte historier i mellem hvert tal. Når det hele skal fortælles på portugisisk, spansk og engelsk, så tager det tid.
- comments
Erik Sørensen HYGGE - HYGGE - Knus