Profile
Blog
Photos
Videos
Solen har endelig kommet til os. Vi har kigget lidt rundt i Lagos. Da byen ligger ca 5 km herfra, pakkede vi bilen sammen og kørte der ind. En lille hyggelig ferieby. Små smalle gader med butikker og restauranter. Her er nok mange turister, men det er stadig udenfor højseson, så det er rimelig stille og rolig. Det kan nok blive godt proppet midt på sommeren. Efter at have kigget lidt i byen, kørte vi ud til nogle strande, for at se hvordan det så ud. Strandene ligger i mellem høje klipper og grotter. Vi har en plan om at køre ud i morgen aften og løbe langs stierne. Måske kører vi også ud i morgen eftermiddag, hvor Alba kan ligge lidt i bilen imens.
På vej hjem stoppede vi i en Intermache for at handle. Det var en virkelig “flot” butik. Tror næsten de havde alt. Man kunne få friskpræsset appelsinjuice, æblejuice, ananasjuice, frisklavet mandelsmør, cashewnødsmør, peanutsmør, for kun at nævne nogle af mulighederne.
Da vi kom tilbage lå vi lidt ved poolen og slappede af. Nu satser vi på godt vejr igen i morgen, så solen kan nydes igen.
- comments
Erik Sørensen Det lyder DEJLIGT - Knus
Erik Sørensen Fine billeder - Knus