Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kørte bil ind til Porto og havde fundet en parkeringsplads på gps’en. Da vi var fremme, blev vi nægtet adgang. Det var ikke for autocampere, så vi måtte køre videre. Det gjorde ikke sagen nemmere, da der var masser af biler, smalle stejle gader og internettet holdt op med at virke. Efter meget om og men, får vi parkeret bilen i et pakeringshus. Vi havde heldigvis taget cykler og baggageboks af, for at bilen ikke skulle fylde så meget. Vi tager elevatoren op til gaden og opdager, at vi står midt inde på et sygehus. Panikken breder sig en lille smule da vi står der som turist og med hund, midt på sygehuset. Vi har ingen dækning på telefonen, men en sikkerhedsvagt bruger sin google translate og vi får kommunikeret sammen. Vi finder så ud af at det er ok at stå der og at vi bare kan gå op af en bakke og gå ind i byen. Vi kigger lidt rundt og sætter os til sidst på en cafe. Vi trængte til en øl efter et stigende blodtryk den sidste halve time. På cafeen får vi meget sjov ud af at tælle hvor mange der snubler i kantstenen lige hvor vi sidder. Den var åbenbart meget svær at se og meget let og lidt ondt, at more sig på andres bekostning.
Vi kiggede lidt rundt. Gik i mange stejle bakker og trapper. Det er svært at få set det hele, men lidt fik vi set. Da vi kommer tilbage til hospitalet begynder det at regne og samtidig får Andreas og Frida internetforbindelse. Så behøvede vi ikke at bekymre os om hvordan vi skulle finde ud af byen og tilbage til campingpladsen. Vel tilbage på campingpladsen mødte vi et dansk ektepar. Vi fik udvekslet lidt erfaringer og oplevelser, hvilket har været lidt svært indtil nu, da mange har haft svært ved at kommunikere på engelsk.
I morgen kører vi videre mod en by der hedder Nazaré. Der skal være nogle rigtig store bølger.
- comments
Wenche Det er like før det utvikler seg til en krim novelle😂😂men godt dere fant tilbake på campen, kos dere videre♥
Camilla Bankov Det var noget af en oplevelse🙈 Husker godt at det var “vildt spændende” at køre på de smalle stejle og gader… Var I nede og smage portvin i div. Portvinshuse? Forsat rigtig god tur ❤😘
Erik Sørensen SPÆNDENDE DAG - Knus