Profile
Blog
Photos
Videos
Der har for et par dage siden kommet en koldfront ind over Eleuthera. Derfor er vejret lidt blæsende og overskyet. Vi ville derfor benytte os af at kikke lidt rundt på øen. Vi kørte sydpå og stoppede ved noget der kaldes Ocean Hole. En sø med saltvand der kommer ind fra havet via underjordiske kanaler. Det var 180 meter dybt og omkring 100 m i diameter. Da vi kom, sad der en mor og datter fra Canada, der havde et hus på øen. De kunne komme med nogle fif til hvad vi skulle se og hvor vi skulle spise. De havde selv mad med fra Canada da maden her er så dyr.
Vi hoppede i vandet og fik snorklet lidt langs kanten, hvor fiskene var. Der var mange fisk i forskellige farver. Lidt vildt at Frida og Mille svømmer selv når der er 180 m dybt.
Vi kørte videre og stoppede ved en Deli der også var en gift shop. Vi fik nogle gode kalkun sandwich med og nogle tips til hvad der ellers kunne ses i nærheden. Pigen foreslog nogle grotter ikke langt derfra. De hed Spider Caves p.g.a de mange edderkopspind der var der nede. Vi fik en fin gåtur og fik set nogle fine grotter. Der var fyldt med edderkopspind og lange tynde trærødder der voksede hele vejen ned i gennem grotten.
Turen gik efterfølgende ud til en strand vi fandt på vejen. Smuk, smuk strand og vand. Vores første bad i det Caribiske hav. Mens vi badede blev det lavvande og på vej op på land igen så vi en levende konkylie. Dem er der mange af. De store bliver både spist stegte og rå af de lokale. Igår fandt Andreas en stor tom konkylie på ca 3 kilo. De har de flotteste farver og det glatteste skal.
Dagen blev som de mange andre, sluttet af med sandwich og Skib bo. Frida vinder for øjeblikket hele tiden, så Andreas og Mille vil snart spille noget andet.
- comments
Jeppe Hvorfor er maden så dyr ? Skal de importere alt, hvad med frisk fisk det må der da være noget af. Har i prøvet at lære pigerne at spille whist ? Det spiller vi altid på ferierne, skal det være nemt = Røv, eller 500. Vi var nede på Tobakken igår og høre Jonah Black Smith, det var godt. Så sluttede de af med kaffe og kage til alle gæsterne: Nord Jysk venlighed, det har jeg nu aldrig oplevet på Tobakken før. Anne og undertegnet har fri i dag :) Anne har lige haft fødselsdag, imorgen kommer hele den pukkelryggede. Ove brormand som blev fyret ved Mærsk har fået nyt job = brovagt ved Sønderborg Kong Christian den X's bro & Egernsundbroen tror ikke han bliver overbelastet men isforhold til at være arbejdsløs så er det super. Skulle hilse.
Anna Det caribiske hav er fantastisk, det er vildt så meget I oplever, men øv, at mad er så dyrt