Profile
Blog
Photos
Videos
Tidlig op og afsted i lufthavnen. Turen til Bahamas tog kun en lille time. Med lidt forsinkelser landede vi ved 13 tiden. North Eleuthera airport var et enkelt lille hus. Menneskerne der skulle med en flyver efter os, sad udenfor og ventede. Bagage udleveringen var vognen bagagen blev lastet ud på. Vi kom ind i huset der ca var 3 meter bredt. Vi gik igennem paskontrollen og ud på den anden side. Der stod Sherrin, vi havde lejet en bil af. Vi troede vi ville få bilen i lufthavnen, men istedet kørte hun os i sin bil til vores hotel. Vores hotel Unique Village ligger ca midt på øen. Turen tog 1 time og 15 minutter. Øen har en stor vej der går fra nord til syd. Så er der stikveje undervejs. Mange af disse stikveje har ingen navne. Sherrin fortalte, de havde haft skilte med navne på vejene, men under orkan sæsonen blev disse som regel ødelagt. Beboerne brugte tid og penge på at reparere deres huse efter orkanerne istedet for vejskilte. Nogle steder er øen så smal at man kan se vandet på begge sider. Ved vores side, østsiden ligger Atlanterhavet og på vestsiden er Det Caribiske hav. Vores hotel ligger på en skrænt ud mod havet. Hotellet huser 13 værelser og en restaurant. Ikke noget fancy men en fantastisk beliggenhed. Vi har spist frokost og aftensmad i restauranten, hvilket var en meget dyr oplevelse. Aftensmaden kostede 1200kr. Ting er generelt dyrt. Vi har badet på stranden. Det er skønt lyseblåt vand. Vejret har været lidt blæsende så det var lidt bølget. Børnene hoppede i hotel poolen, men den var noget beskidt, så den var ikke attraktiv. I morgen vil vi køre lidt rundt og se os omkring. Vejret de næste par dage er ikke meldt så godt, så vi må lede efter de bedste strande så vi er klare til det gode vejr.
- comments
Erik Velkommen til Bahamas - Knus