Det er blevet tid til en ny opdatering...og vi starter hvor vi slap.

Soendag til mandag:

Sammen med Juan, det mexikanske slaeng og en hollandsk exchange student, koerte vi op i bjerglandet til byen Mazamitla 1,5 time fra Guadalajara. Paa vejen holdte vi ind ved en lille by, hvor unge mennesker i hobetal stod i koe for at koebe de famoese Vampiros(en blanding af tequila, salt, lime, appelsinjuice og grinada som blev serveret i poser a 1 til 10ltr.) Vi noejedes med de "smaa" poser :) I bjergene skiftede vejret, og store tunge draaber akkompagneret af adskillige lynnedslag, gjorde den sidste del af turen baade smuk og en smule skraemmende. Hytten var sparsomt indrettet, men der var heldigvis et fjernsyn saa Sofie kunne se Super Bowl med mexikanske kommentatorer. Foer festlighederne kunne begynde, skulle flokken koebe ind, no problemo taenkte vi, men vi blev klogere...hvor mange mexikanere skal der til for at koebe ind til aftemsmad? 7 + 2 timer, men saa var der ogsaa Mexikansk barbeque en masse. Det var en hyggelig aften med guacamole, salsa, queso de oaxaxa(gummiost), enorme maengder koed og boenner, og ikke at forglemme tequilaen. Dagen efter koerte vi ind til mazamitla og spiste kaempe vafler, drak mexikansk kaffe og Sofie fik det nye tilnavn Kalven, da hun formaaede at konsumere halvanden liter maelk! Da vi kom hjem fra byen var planen, at vi skulle koere efter en time...3 timer senere laa mexikanerne stadig og gassede sig, saa vi rullede foerst ind paa hjemmeadressen i Guadalajara kl.21 om aftenen( 6 timer senere end planlagt) Saadan kan man ogsaa bruge en helligdag ;)

Ih hvor vi glaedede os, efter en dejlig lang weekend, til at starte tirsdag paa i klinik...Saadan skulle det ikke gaa, idet Mercario den ansvarlige for vores klinikophold foerst var paa hospital civil om onsdagen. Saa indtil videre er det blevet til 3 dages klinik, Sarah med de soede smaa ninos og Sofie har erfaret, efter at have vaeret paa operationsstuen, at vi befinder os i en helt anden verden mht. hygiejne og ressourcer. En ting er at hospitalet er fattigt og mangler udstyr, en anden er at der staar 20 laeger og laver ingenting, naar der udenfor er en milelang koe af syge der venter paa laegehjaelp. Mange af disse maa gaa forgaeves, og maa vende tilbage dagen efter. Udenfor hospitalet har folk tilmed slaaet telte op, saa de kan staa forrest i koeen naar portene aabnes.

Saa er det weekend og i morgen tager vi paa udflugt til Michioacan :) Haaber I derhjemme faar en dejlig weekend, knus Sofie og Sarah