Hej hjemme i det kolde nord,
Sidst I hørte fra os var vi i Mexico City. Om fredagen inden vi forlod den enorme hovedstad, nåede vi et smut forbi Palacio Nacional for at se den tidligere præsident residens og de smukke vægmalerier af Diego Rivera, Frida Carlo's mand. Vi kunne godt mærke den allestedsnærværende machismo også på museet, hvor vi blev mødt med stor interesse og hjælpsomhed fra de mange mandlige vagter, kustoder, soldater og sikkerhedspoliti. Hvorfor de mente det var nødvendigt med så mange opsynsmand var os en gåde, men vi kunne konkludere at mexicanere forstår sig på at skabe ekstra (unødvendige) arbejdspladser. Et andet eksempel på at uligheden mellem mænd og kvinder stadig er et stort politisk emne, var da vi på vej mod museet oplevede en demonstration for kvinders rettigheder. (Idag tjener en mexikansk kvinde under halvdelen af hvad en mand med tilsvarende stilling får i løn).
På vej mod lufthavnen, erfarede vi, at metroen bruges til andet end transport fra A til B. Mange mexikanske unge benytter det frirum metroen giver til at få "snavet" hinanden godt og grundigt igennem. Musikalsk blev vi også udfordret, da mænd og kvinder med anlægsrygsække i metroen blastede mindre vellykkede remix af vestlige sange ud i kabinen.
I lufthavnen blev vi første gang påmindet om TIM princippet ( this is Mexico ), da indenrigsflyet der var  ón time blev 40 min forsinket, fordi alle jo lige skulle nå at finde deres pladser(...), ja ja det var en hyggelig flyvetur og vi nåede helskindet frem til Guadalajara, hvor vi blev hentet af intet mindre end Bruno Mars (look-alike). Juan, en medicinstuderende, som vi skal bo hos de næste 4 uger. Vi kom hjem til hans ungkarlehybel i Zapopan, Guadalajaras svar på Beverly Hills. Her blev vi mødt af hans hund, en frygtindgydende Dobermann hvalp, der ved nærmere bekendtskab har vist sig at være et misforstået dyr. Juan er stadig uforstående overfor at vores stamina har holdt så godt til det markant øgede chili indtag, så indtil nu står det 1-0 til pigerne mod diverse maveonder :)
Lørdag stod det på bumpy ride, da vi med Juan og hans studiekammerater kørte off-road til søen Chapala, for at tilbringe dagen med speedbåd, 'Doughnut', vandski og jetski skyllet ned med kolde cervezas og torta ahogada(drowned sandwich) i solens sidste stråler.
Nu vil vi krybe til køjs så vi kan være friske til morgendagens udfordringer, vores første dag i klinik. fortsættelse af weekendens strabadser følger, Buenos noches Sofía y Sarah :)