02/07/16: Endelig kom vi videre fra Berlin. Det havde været en fantastisk oplevelse med Coldplay-koncerten, men vi var efterhånden ved at være klar til den "rigtige" rejse, så efter at have slået tiden ihjel på Alexander Platz det meste af dagen, kom vi endelig med flyveren østpå. Første stop var en mellemlanding i Qatars lufthavn, der virkelig bærer præg af at være beliggende i et af verdens rigeste lande, for her var der ikke sparet på noget som helst. Vi landede kl. 7 om morgenen, men allerede her var der modbydeligt varmt, da vi trådte ud af flyet, så vi var glade for, at vores ferie trods alt skulle holdes under lidt køligere himmelstrøg. Efter sandwich, kaffe, Red Bull og hvad der ellers hører til i en gedigen lufthavnsmorgenmad, drog vi videre mod Bangkok, hvor vi sent om aftenen endelig fandt frem til vores hotel, Pinnacle Lumpinee Park Hotel. Her blev vi indlogeret og faldt hurtigt i søvn.

03/07/16: Dagen derpå var jeg (Emil) fuldstændigt kvæstet af jetlag, og måtte efter en hurtig tur ned til morgenmadsbuffeten erkende, at jeg måtte tilbage og ligge i sengen. Mens jeg sov lidt videre, slappede Kiya af ved poolen på hotellets 15. og øverste etage. Efter middag bevægede vi os en smule ud i byen for at orientere os på trods af de lidt jetlag-ramte hoveder. Vi tog derfor en taxa hen til et ret stort shoppingcenterkompleks, hvor man kunne finde alt hvad hjertet begærer. Her fik vi noget frokost og vandrede rundt i nogle timer, inden vi tog hjem og gik tidligt i seng.

04/07/16: Efter at have brugt vores første dag i Bangkok på at akklimatisere os, var vi nu fast besluttede på at skulle ud og opleve Bangkok. Derfor gik turen mod den gamle by og det royale palads, som eftersigende begge skulle være 'musts' i Bangkok. Efter anbefaling fra en taxachauffør, der mente at trafikken gennem byen ville være for kaotisk, begav vi os derfor ud på en mindre bådtur på Bangkoks flod for at komme hen til netop den gamle by og det royale palads.
Vi ankom midt i den modbydeligt stegende middagshede, så Kiya følte sig nødsaget til at investere i en billig vifte, for at kunne køle sig bare en smule ned. Det var nok meget fornuftigt.

Den gamle by bestod af nogle utrolig smukke og velbevarede buddhistiske templer, hvori det største tempel indeholdt stedets vel nok største 'must-see'- the reclining buddha, der majestætisk liggende på siden fyldte hele det store tempel. Vi var ret imponerede og glade for endelig at komme ud og opleve noget.

Efter at have brugt en lille times tid i den gamle by, ville vi gerne besøge det royale palads, som lå lige ved siden af. Det viste sig dog at være fuldstændig overbefolket af turister og tilmed utroligt dyrt for entré, så vi besluttede at springe det over, og tog i stedet en tuk-tuk ind til centrum af byen. Resten af eftermiddagen gik med udforske centrum, Chinatown og til sidst tog vi tilbage til shoppingcenter-komplekset Siam Square, for her var vist de bedste frokost-muligheder.
Efter lækker thailandsk mad på et hyggeligt sted kaldet Audreys orkede vi ikke rigtig mere sightseeing, så vi besluttede os for at forkæle os selv med to timers ryg, skulder, nakke- og fod-massage til den overkommelige sum af 100 kr. pr. person. Det var vist lige hvad vi havde brug for, efter en stressfuld tid derhjemme.

05/07/16: Nu var det snart tid til at komme videre fra hovedstaden, så vi startede dagen med at tage hen til togstationen, for at købe kombinerede tog/bus/båd-billetter til Koh Samui. Da vi var lidt sent ude, måtte vi nøjes med andenklasses billetter med blæser i stedet for aircondition. Det var okay, så længe vi i det mindste kunne få nogle pladser sammen og komme af sted, tænkte vi. Efter at transporten var klaret, tog vi en taxa hen til en genbrugsforretning, Second Chance, der lå lidt ude i et semi-slumområde. Tøjet bar også præg af at være mindst tredje, fjerde eller femte sortering, eftersom der ikke var meget spændende at komme efter. Men de lokale væltede rundt i de store bunker med tøj for at finde det hele rigtige, som ingen endnu havde formået at grave op fra bunden af tøjbunkerne. Midt i mængden af lokale, stod jeg (Emil) som den eneste turist, der højst sandsynligt nogensinde havde sat fødderne i den butik. Jeg endte med at købe en enkelt grim t-shirt til et par kroner, udelukkende af respekt over for en lokal dame, der ihærdigt forsøgte at vise mig hvilke t-shirts, hun syntes ville klæde mig. Herefter gik turen hjem til hotellet for at slappe af et par timer inden aftensmadstid.
Mens Kiya slumrede lidt, søgte jeg efter gode spisesteder i Bangkok. Jeg fandt et godt sushi-sted, som skulle ligge omtrent 5 km. fra vores hotel, så det skulle ikke være noget problem at tage en taxa derover hurtigt. Troede vi….
For myldretid + massivt regnvejr er lig med det mest vanvittige trafikkaos, vi nogensinde har været vidne til. Vi satte os dog alligevel ind i en taxa midt i trafikken, og håbede at på et eller andet tidspunkt ville trafikken lette. En time senere havde vi kørt ca. 2-3 km., og havde det på dette tidspunkt bedt chaufføren om at køre os til en metrostation, så vi kunne tage ét stop hen til en tog-station, hvor vi skulle køre to stop mere.
Vi var dog ikke de eneste der havde haft dén tanke, for især toget var fuldstændig propfyldt, og vi måtte ase og mase for at komme med en af de første gange toget kom. Efter metro og tog, skulle vi stadig gå én km. i silende regn, så vi var først fremme omkring 2,5 time efter vi tog hjemmefra. Sushien var dog helt fantastisk, både i udseende og smag, så den lange tur, havde været det hele værd.
Efter vi havde spist, havde trafikken løsnet en smule op, så vi tog en taxa hen til en turistet fest-gade, Soi Cowboy, som er opkaldt efter en amerikansk mand (med cowboyhat), der i 70'erne slog sig ned i Bangkok, og åbnede den første gogo-bar. Soi Cowboy var et virvar af neonlys, turister og let påklædte damer der skulle lokke turister ind på den bar de arbejdede for. Vi besluttede os for først lige at drikke en drink og spille pool på en almindelig bar, inden vi gik ind på en såkaldt gogo-bar.

Det var en MEGET speciel oplevelse, som jeg kun kan forestille mig, at man kan få i Bangkok, for i korte træk var det adskillige shows med let (eller slet ikke) påklædte damer, der viste sine evner med dartpile og bordtennisbolde frem.

06/07/16: Nu var det store rejsedag. Vi skulle skifte kaotiske Bangkok ud med idylliske Koh Samui nede sydpå. Vores tog gik først om aftenen, så vi brugte dagen på at se den meget lidt imponerede såkaldte Big Buddha, inden vi tog ned og brugte nogle timer i shoppingcentret på at spise god frokost, få købt ind til turen og Kiya fik lavet shellac.

Her slog vi nogle timer ihjel inden aftensmaden blev fortæret på rædsomme KFC, hvor jeg (Emil) egentlig havde svoret aldrig at sætte mine ben igen. Men mulighederne på togstationen var sparsomme, så vi satte tænderne i et par vamle kyllingeburgers akkompagneret af kedelige pommes frites, inden toget tog os sydpå. Der var varmt i toget. RIGTIG VARMT. Som før nævnt var vi så sent ude, at der ikke var plads i tog med aircondition, men kun i tog med blæser. Både tog og blæser lignede, at de havde set bedre dage.

Ud på aftenen blev vores sæder slået op til senge, redt og gjort klar af en tog-steward, og vi var nu klar til at få en god nats søvn. Troede vi. For fra vores lukkede vindue i den nederste køje væltede det ind med små dyr, både døde og levende - mange af dem så små at selv myggenettet ingenting hjalp. Overkøjen var meget bedre, men også meget mindre. Vi besluttede at sove begge to i overkøjen, på en madras der måske var 50 cm. i bredden, men jeg gav hurtigt op på at få sovet, da der var modbydeligt varmt, ingen plads og masser af myg. Med ca. én times søvn i bagagen kom vi efter 12 timer i helvede endelig frem ved 7-tiden om morgenen. På det tidspunkt var det også begyndt at regne ind fra taget, så vandet sejlede rundt på gulvet. Godt at vi endelig skulle ud af det mareridtstog. Efter en gang morgenmad i byen Surat Thani, fandt vi vores bus, båd og minibus videre mod hotellet, som vi ankom til ved 12-tiden. Skønt!