11/07/16

Vi havde booket en rejse dagen efter til fastlandet igen, nærmere betegnet byen Ao Nang i Krabi provinsen. Efter at være nået til fastlandet, skulle vi have en bus. Bussen var bestemt ikke beregnet til den type regnvejr, som vi pludselig blev mødt af, og vi måtte flygte fra vores sæder længere ned i bussen, da det begyndte at regne ind. Bussen stoppede i Krabi, og herfra skulle vi 30 minutter videre med en minibus, som desværre var forsinket. Det viste sig imidlertid, at den ikke var forsinket, men at de bare kun havde en bus, så vi skulle vente på at hold 1 fra den store bus var blevet kørt ind til byen, før vi kunne blive kørt til vores hotel i Ao Nang. Emil brugte ventetiden fornuftigt på at fange sin første pokémon.

Endelig nåede vi dog frem til vores hotel Eco Inn. Til aftensmad endte vi på en indisk restaurant, hvor vi blev betjent af en mand, der med megen entusiame fortalte os om Bollywood-film. Siden hen fandt vi ud af, at han havde den samme t-shirt på altid.

12/07/16

Dagen efter startede vi med at få noget morgenmad på en nærtliggende café, da det ikke var inkluderet på hotellet. Derefter blev vi shinet up. Emil fik en klipning af en kvinde, der overhovedet ikke kunne snakke engelsk, men dog godt kunne forstå hvilket frisure Emil pegede ud i modebladet. Alle modellerne var asiatere med farvet hår, så Emil måtte sikre sig, at hun havde forstået, at det ikke skulle være rødt som på billedet.

Derefter fik jeg (Kiya) en pedicure, så mine fødder kunne være strandklare, mens Emil fik løsnet op i skuldrene og ryggen med en god massage. Udover massagesteder bestod byen hovedsageligt af én gade med en masse restauranter og små butikker. Man kunne tydeligt se, at den var beregnet til turister og selvom vi også syntes, at den var rimeligt turistet, så var det ifølge de lokale faktisk low season, og mængden af turister var ingenting i forhold til i deres high season.
Det var da også tydeligt at se hvorfor det var low season, for det regnede mere eller mindre det meste af dagen.

Om aftenen gik turen forbi en fin vinbar, hvor vi ville forkæle os selv ved for en gangs skyld også at købe forret og vin. Maden var så fantastisk, at vi endte med også at købe en dessert. Bare samlet 400 kr. måtte vi punge ud med efter en fænomenal tre-retters middag med to glas vin og én cocktail til. Meget tilfredse tog vi videre ud for at finde en bar, hvor vi kunne få nogle flere cocktails. På vejen fandt jeg (Kiya) en lille biks der tilhørte en ung kvinde, som solgte meget smukke malerier. Udover at være en dygtig maler, kunne hun også lave henna, og jeg fik derfor lavet en smuk tegning på foden og anklen. Vi vraltede derefter videre, da jeg ikke kunne bevæge min fod ordentlig, mens henna'en tørrede. Vi endte med at dele en enkelt rom og cola-bucket på en motorcykel-bar inden vi tog hjem i seng.

13/07/16

Vi havde købt en bådtur for at se de såkaldte Hong Islands, så vi stod glade og ventede foran vores hotel det planlagte tidspunkt om morgenen. Det viste sig dog, at vi ikke var de eneste, der havde købt en tur - det havde alle mennesker på samtlige hoteller i en radius af 500 meter. Vi endte derfor i lidt af et kaos, da en masse forskellige busser ankom og skulle finde ud af, hvilke mennesker, der skulle med hvor. Vi nåede endda at gå op i en forkert bus, inden vi opdagede en chauffør råbe på os fra vores hotel. Vi endte heldigvis i den rigtige minibus og blev dernæst kørt ud til en lille kaj, hvor vi skulle have vores speedbåd.

Første stop med båden var en lille strand mellem to klipper. Her kunne vi øve vores snorkelevner. Derefter sejlede vi igen videre med en skøn udsigt over havet, hvor store klippeøer stak højt op over vandet.

Næste stop kunne vi igen snorkle. Her var fantastisk mange fisk og en flok af dem var stort set tamme. Vi fodrede dem med nogle medbragte kiks, så de kom helt tæt på og spiste fra hånden. Efter at vi havde fået frokost, som vores guide havde medbragt, sejlede vi til det sidste stop. Dette var en meget lang og smuk strand. Pludselig på denne ø kunne vi se en kæmpe varan kravle rundt mellem nogle sten. Vi kunne komme relativt tæt på den, og få taget billeder, hvilket var ret sejt. Den har nok været et sted mellem 1 og 1,5 meter lang, så det var bestemt ikke et lille dyr. Bagefter slappede vi af i sandet og nød den smukke udsigt. Det var et rigtigt flot sted, men det var desværre voldsomt overrendt af mennesker, der var på lignende ture som os selv. Det var ærgerligt, at det var så turistet, for det gav lidt en stemning af et fyldt badeland, da 100 mennesker væltede rundt i deres forskelligfarvede badetøj og spolerede det flotte vue.

På vejen tilbage sejlede vi i silende regn igennem Hong-lagunen, som også var meget smuk.

Da vi kom hjem til hotellet igen, besluttede vi os for, pga. den gode mad dagen før, at tage tilbage til den gode vinbar. Denne gang dog kun til en enkelt ret for budgettets skyld. Efter maden prøvede vi at hyre en privat båd ud til et sted, der eftersigende skulle have lysende plankton om aftenen/natten. Det viste sig dog, at det var helt umuligt at gøre til rimelige penge, og samtidig at det slet ikke var sæson for det.

14/07/16

Sidste dag i Ao Nang blev udnyttet til at købe de ting, vi havde haft øje til i de foregående dage. Derudover fik jeg (Kiya) massage af Emils massør, som han dagen forinden havde lovprist. Massøren endte dog med at give mig en forkert massage, så jeg måtte klage og få en tredjedel af pengene igen og gå et andet sted hen. Her fik jeg den rigtige "Neck, Shoulder, & Head"-massage og massøren var endda endnu bedre end det første sted. Inden vi skulle af sted fik vi noget aftensmad på en lille lokal og meget billig restaurant, som lå lige ved siden af vores hotel. Det viste sig at være overraskende god mad.

Mætte blev vi hentet af en taxa, der skulle køre os til et hotel tæt på lufthavnen, da vi skulle flyve meget tidligt dagen efter.

Emil viste vej via sin telefon, da chaufføren aldrig havde hørt om stedet før. Pludselig havde Google Maps ført os ud af en meget lille, mudret og helt mørk sti ude i en skov, hvor vejen var ødelagt, så vi ikke kunne køre videre. Emil måtte derfor ud i mørket og lægge en plan med chaufføren. Chaufføren var heldigvis rigtig sød og forstående, og sagde grinende, at han havde boet i byen hele sit liv, men aldrig nogensinde havde han været der før. Vi endte med at køre tilbage til den store vej, hvilket betød at chaufførens evner inden for bakning kom på prøve. Stien var nemlig alt for smal til, at det var muligt at vende. Vi sad i mellemtiden og bad til, at vi ikke sad fast i nogen af de utallige huller og mudderpytter, der var der midt ude i skoven.

Vi nåede dog tilbage til vejen og fik spurgt en lokal om vej. Det viste sig, at vi have været på rigtig vej, men at der var en lidt mere civiliseret vej lidt længere tilbage af den store vej. Kort efter nåede vi frem til et hotel, der lå midt på en golfbane. Der var flere hunde end der var mennesker og de snakkede lige godt engelsk. Vi prøvede at bestille en lufthavnstaxa til tidligt næste morgen hos den unge pige, der viste os hen til vores værelse. Derefter måtte vi gå i seng med et håb om, at hun havde forstået hvad vi sagde, da det nok ikke ville være muligt at praje en taxa kl. 5 om morgenen midt på en mørk thailandsk golfbane i en skov.