Melbourne!!! <3 (Signe)

Da vi ankom til Melbourne, havde beloebet paa min konto efterhaanden naaet to cifre, saa det var bestemt tid til at finde et arbejde. Via Gumtree (alle backpackeres gud) kom jeg i kontakt med salgs- og marketingsfirmaet Jamco, hvor jeg, efter en veloverstaaet jobsamtale, fik et job for velgoerenhedsorganisationen Bush Herritage, der opkoeber australske naturomraader for at goere dem til reservater, hvor de kan beskytte dyre- og planteliv fra udryddelse som foelge af konkurrence fra importerede arter og salg af jord til udelandske virksomheder, der driver minedrift eller bygger i ellers unikke naturomraader.

Dette arbejde viste sig hurtigt at vaere ganske interessant. De foerste tre timer af dagen stod paa udnervisning i kommunikations- og salgsteknikker, hvilket i sig selv er ganske spaendende. Herefter koerte vi ud til forstaeder omkring Melbourne, hvor vi gik rundt og bankede paa folks doere i forsoeget paa, at faa dem til at tilmelde sig en maanedlig donation til Bush Herritage.
Folk var generelt meget venligt indstillede det meste af tiden og ofte bliver man inviteret indenfor til te, kage eller frokost. Desuden var det ogsaa interessant at havde et job, hvor jeg kunne afproeve mine kommunikations- og sprogevner flere gange hver dag og desuden se den udvikling, der skete, efterhaanden som jeg laerte flere og flere salgsteknikker.
Dog maa jeg indroemme at jobbet har bragt mig til at punkt, hvor jeg til dels har mistet min tro i menneskeheden. Hvem adlyder en totalt fremmet, der siger "Gaa ind og hent dit Visa eller Mastercard og saa saetter vi det her igang"? Jeg troester mig med troen paa, at det bare er australiere, der ikke er for kvikke (alene de mange samtaler jeg har haft med folk ved doerene tyder paa, at australiere genrelt har en meget begraenset viden om resten af verden, men alligevel en toalt naiv og ubegrundet tro paa, at Australien er det bedste sted i verden, selvom de faerreste af dem i virkeligheden ved meget om, hvad landet egentlig har at byde paa - hvis man mener at Australien har store problemer med arbejdsloeshed, fordi det tager over en uge at finde et job, eller man tror, man ved alt om Europa, fordi man besoegte Amsterdam og Paris for ti aar siden, saa raekker ens horisont ikke langt ud over naesetippen).

En anden fantastisk side af dette job var dog ogsaa alle de vidunderlige kollegaer jeg havde, i saerlig grad Hollie, som jeg brugte stort set alt min tid med. Vi havde det helt vidunderligt sammen og skal helt sikkert maades igen i Europa, naar vi begge er kommet tilbage. Det er sjaeldent man maader en person, man kommer saa godt ud af det med, saa det er helt sikkert et venskab, vi vil proeve at vedligeholde.
Men folk i Jamco var generelt vaeldig flinke og sjove, vi var en stor familie og havde nogle fantastiske dage og aftener sammen. F.eks var der pub night hver fredag, hvor vi hyggede os med et par drinks paa den lokale pub, der var de mange aftener, hvor vi tog paa resturant eller cafe sammen eller bare slappede af paa st Kilda Beach med en iced coffee. Og derudover skal jeg selvfoelgelig naevne de fantastiske byture og house parties vi har haft sammen, hvor vi har set solopgang fra Rachels tag og gaaet paa eventyr i Fitzroy eller Melbourne centrum omkring parlementsbygningen, Flinderstreet og Luke bar paa Bourke st. Vi har vaeret til alle Ryan og Eans Hip Hop koncerter paa the Laundry Bar i Fitzroy og deltaget i st Kilda Festival samt Gay Pride i st Kilda, for ikke at tale om de hyggelige aftener vi har haft paa Blue Bar paa Chapel st Prahran.
Saerligt Gay Pride er vaerd at fortaelle mere om. Efter en fantastisk loerdag nat var Hollie og jeg soendag morgen kl 10 stadig ikke rigtig klar til at gaa i seng, saa vi valgte at tage til Gay Pride parade, hvor vi gik under et stort farvet flag og kiggede paa alle de saere lady boys omkring os - maerkeligt? MEGET! Men en stor oplevelse. Efter paraden tog vi en svoemmetur paa st Kilda Beach, hvilket selvfoelgelig resulterede i at alt vores toej blev vaadt, saa vi endte med at gaa rundt resten af dagen kun ifoert haettetroejer... Jaja.

Derudover blev de faa fridage vi havde brugt paa en tur til botanisk have og nogle opdagelsesture rundt omkring i Melbourne, byens mange sidegader med smuk grafitti og parker med hyggelige hjoerne, hvor folk holder picnic paa plaenen og spiller musik eller ser film. F.eks. noed vi ofte en aften i Richmond skatepark om onsdagen, da en bus fra Melbourne stadium kom og delte gratis mad, slik og chokolade ud fra deres restlager. ;)

Desvaerre begyndte jobbet hos Jamco efterhaanden at kede mig, da jeg foelte, at jeg laerte mindre og egentlig bare gjorde det samme hele tiden. Dette blev heller ikke bedre af, at ledelsen viste sig at vaere fuldstaendig elendig og desuden ekstremt mandsdomineret (maaske er der en forbindelse mellem de to, hmm...)
Min manager var lidt af en spade, ud over genrelt at vaere enormt selvfed og nedladende overfor sine ansatte, synes han ogsaa at det var helt i orden at forsoege at presse de kvinder, der arbejde for ham, til at gaa i seng med ham. Flere kvinder i firmaet havde vaeret udsat for denne behandling, fandt jeg ud af, efter at have spurgt mig lidt omkring. Men da jeg saa klagede til den hoejere ledelse (der selvfoelgelig ogsaa kun var maend...) var der ingen, der ville tage mig serioest eller tro paa mig. Saadan en behandling finder jeg mig naturligvis ikke i, saa med lidt overtalelse fik jeg overbevidst mange af de andre kvinder i firmaet om, at det var paa tide, de alle sammen stod sammen og forlangte bedre ligestilling i ledelsen. Det virkede til dels og de arbejder stadig paa det, men dog endte hele episoden med, at jeg sagde op, da min manager behandlede mig elendigt, efter jeg havde klaget og jeg generelt var traet at firmaet og jobbet. Men det lader til at Australien hvad ligestilling angaar er langt bagud i forhold til Europa (de er egentlig ogsaa bagud naar man ser paa mode, musik og litteratur, men nu skal jeg ogsaa proeve at vaere flink...). Faktisk chokerer landets politik mig generelt. Det gaar godt for dem og de er forholdsvis velhavende, men de fatter ikke rigtig at det fortrinsvis skyldes deres raavarer og at det er tid til at goere en indsats i forbindelse med uddannelse og lign. Efter at have snakket med saa mange australiere om deres 'vidunderlige' land og system, er jeg utrolig glad for og stolt af at vaere foedt i Danmark, hvor folk i det mindste er rimelig oplyste og har reelle uddannelsesmuligheder, en opdagelse jeg tror, nogle af vores politikere derhjemme ville have godt af at goere, inden de oedelaegger et system, som resten af verden misunder og ser op til.

Men nok om politik. Jeg maa give Jamco at de har laert mig meget og jeg naaede da ogsaa at komme med paa et ret saa hyggeligt road trip, hvor vi koerte til et sted kaldet Warbuton, som er rimelig langt ude i bushen og taet paa et af Bush Herritages reservater. Her havde vi en hytte ved siden af en flod, hvor vi lavede god mad, saa masser af film og generelt slappede af naar vi ikke arbejde. Det blev til en del svoemmeture i floden og loebeture i skoven, hvor jeg for foerste gang saa baade Wombat og Naebdyr! Desuden besoeget vi en chokoladefabrik paa vejen hjem, hvor de havde gratis smagsproever - MUMS!

Efter baade Hollie og jeg i frustration sagde vores job op, havde vi en masse tid sammen i Melbourne. Vi besoeget Victoria Market, et stort marked lige uden for Melbourne centrum, og vi tog en tur til Docklands Waterfront samt Eurika Skydeck, den hoejeste bygning paa den sydlige halvkugle, hvor man kunne hejses 300 meter op (88 etager) og se ud over hele Melbourne, hvilket var et smukt syn. Men det bedste ved det hele var nu ogsaa bare at bruge tid med Hollie. Hun er 21 og fra Assex i England. Hun tog til Australien efter at have faerdiggjort sin bachelor i biomedicin og holder nu et par aars pause for at rejse og tjene penge, inden hun skal tilbage og starte en praktisk forskergrad i Norrige i England. Desuden kan jeg sige om hende, at hun er soed, smuk og sjov og uden tvivl den person, der gjorde min tid i Melbourne mest fantastisk. Jeg savner hende allerede meget.

Sjovt var det ogsaa at Richo (som jeg gik paa TG med, hvis nogen skulle vaere i tvivl) kom til Melbourne den sidste uges tid, jeg var der. Ham var det ogsaa sjovt og hyggeligt at maade igen og vi havde et par gode dage sammen. Derudover moedte jeg en fyr fra Irland kaldet Damien, som jeg ogsaa skylder en del. Hollie, Jake. Steph og jeg tog hjem til ham en soendag morgen, da Luke Bar lukkede og vi saa solopgang og luftballoner fra hans lejlighed, hvorefter vi brugte hele dagen i hans spabad. Efterfoelgende loeb vi ind i ham et par gange og vi havde nogle hyggelige dage sammen.

Dog kom tiden, hvor jeg jo saa blev noedt til at forlade Melbourne og alle mine venner der. Heldigvis fik Hollie og jeg den ide at tage til Sydney sammen, saa hun kunne moede en vendinde fra England der og vi kunne rejse lidt mere sammen. Derfor fandt vi et lift paa gumtree med en australier ved navn Corus, som vi aftalte at tage til Sydney med mandag den 25.
Dog skulle der jo en sidste bytur til i Melbourne for at tage afsked med byen og vores venner. Da denne aften naturligvis skulle vaere speciel, valgte vi at klaede os ud som katte og tage til et House Party, hvor vi tog afsked med alle folk fra Jamco. Derefter tog vi ind til midtbyen, hvor der var White Lights Night, hvilket betoed, at alt trafik var holdt ude af byen (bortset fra sporvognene - en fantastisk ting der stort set er gratis og loeber hele tiden alle steder) og alle midtbyens bygninger var oplyst med lys i forskellige farver og moenstre. Desuden var der livebands paa Flinder st Station og massere af goeglere og musikanter i gaderne. Det var en smuk nat og man faar massere af opmaerksomhed naar man gaar i byen udklaedt som kat - folk bliver saa glade, naar de ser en. ;) Resten af aftenen blev traditionen tro brugt paa Luke bar og naeste morgen gik vi ellers paa eventyr omkring Yarra river, hvorefter vi faldt i soevn til Aladin paa Jake og Hollies gulv. En god afsked med Melbourne, som jeg savner meget og kommer til at taenke meget tilbage paa i fremtiden.

Mandag morgen gik turen saa mod Sydney. Paa vejen besoegte vi Brunos Skulpture garden, en have fuld af flotte lerskulpturer. Vi kom forbi Australiens hoejeste bjerg Kosciouscu, havde en nat i Bateman Bay og saa et saert faenomen kaldet et blow hole. Det var en hyggeligt tur, hvor vi sov ude i regnvejret under en pressening og lavede massere af pandekager og urtete. ^^

I Sydney ankom vi i tide til Mardi Grass, hvilket betoed at alle hostels var booket, saa efter at have gaaet rundt i Sydney i regnvejr en hel dag (hvor jeg desuden havde slem halsbetaendelse og maatte bruge tre timer i laegens venterum), blev vi noed til at snige os ind paa et hostel og sove i deres sofarum - ikke videre bekvemt. Vi troestede os selv ved at koebe en god kop kaffe i det store og smukt dekorerede shoppingcenter Queen Victoria Building, som er kendt for dets to store smukke ure, der haenger i loftet og hver time opfoerer et lille dukketeater om en del af Australiens/Englands historie.
Herefter fik vi kontaktet Hollies onkel og tante, der nyligt var flyttet til Sydney og vi fik lov til at bo hos dem. De var enormt flinke og vi fik hvilet godt ud hos dem et par dage. Desuden insisterede de paa at tage os med ud og spise til stort set hvert eneste maaltid, hvilket heller ikke var daarligt og utrolig gavmildt. :)
De sidste dage i Sydmey moedtes jeg igen med Ann-Mari og ogsaa Celine, der netop var ankommet til Australien. Vi tog ud og spise, saa operahuset og Habour Bridge og havde en hyggelig dag i byen. Den naeste dag var det tid til en soergelig afsked med Hollie, men saa satte Ann-Mari og jeg ogsaa kursen mod Blue Mountains og vores oestkyst road trip var begyndt!