Profile
Blog
Photos
Videos
Tasmanien, Australia Open og Sydney - Ann-Mari
Signe og jeg bestemte at splitte op, hvilket betød at jeg tog et smut til TASMANIEN! Så igen gjorde jeg brug af gumtree.com og fandt nogen travelmates, som blev 2 tyske tøser. Og allerede fra starten viste de her piger sig at være med på den værste og ikke mindst at spare penge! Så vores tur begyndte med at vi alle tog til Aldi, for at købe mad til 6 dages tur, hvilket rendte op i hele 230 kr!!! + det var så for 3 personer i 6 dage.. hmm budget!
Og herefter begyndte turen for alvor! (troede vi). Færgen sejlede kl. 18.30 og vi var stadig i shopping centret kl. 17.00, så vi begydte at forstå at vi var i tidsnød, og betalte en taxa, for at komme de 600 meter tilbage til bilen, herefter gik det ellers i en lidt hasaderet kørsel ind mod Melbourne, hvor vi endelig ankom ved færgen kl. 17.55 (God tid)...MEN gaten var lukket og der var ikke flere biler, der kunne komme ind, vi kom 10 minutter forsent, og denne gang virkede det ikke at være små piger med store bedende øjne.
Så turen til Tassie, blev udsat en dag.
Jeg ankom så med båden torsdag, hvor jeg samlede pigerne op (de havde taget et fly, da det var billigere). og vi var endelig på roadtrip! Vi kørte mod kysten og havde en dejlig dag ved the Bay of Fire, som var en masse røde sten ved vandet. Herefter kørte vi mod Hobart, hvor vi overnattede på en fri capingplads. Ingen af os havde madlavningsgir, så vi spurgte den første person vi mødte om vi kunne låne hans. Her fik vi den ide, at koge alt kous kousen, så vi ikke skulle kokkererer mere på turen (5 dage). Manden var meget flink, og sagde at vi kunne sove i hans ekstra campingvogn, hvis vi ville. Og hvem siger nej til at sove i en rigtig seng? Men da vi have logeret os i hver sin seng begyndte vi at blive urolige, for alle backpackere har jo hørt om rare australierer, som pludselig viser sig at være blodtørstige massemorderer. Vi gik derfor rundt på campingpladsen og fortalte folk at vi sov i denne campingvogn, og hvis de hørte nogen skrige midt om natten, så var det os der blev dolket (Fantasien fejlede ikke noget). Vi var derfor meget lettede og lidt flove, da vi vognede næste morgen, hvor manden spurgte om vi ville have en kop kaffe.
Fredag gik turen ellers mod Wine Glass Bay, hvor vi havde den smukkeste udsigt ud over en lille strand, det var her vi første gang "glemte" at betale for nationalpark-passet, som var 66 kr. per person. Nu gik turen så til Hobart (Byen hvor Kronprinsesse Mary er fra), og da det var fredag aften skulle vi selvfølgelig i byen! Vi havde dog et problem for vi skulle både have et bad og et sted at sove.. normale mennesker ville betale for et hostel - vi ville ikke! Så i stedet listede vi ind på det nærmste hostle, tog et bad, lavede mad og havde hurtigt aftalt med en af fyrene, at vi kunne låne hans nøgle og sove i de ledige senge. Dog havde vi spredt så meget opmørksomhed, at reseptionisten, kom og spurgte os om vi boede der, hvor vi svarede (lyve kunne vi ikke), "øøøh ja... eller nej". Så da vi kom tilbage efter vores bytur var den samme reseptionist der stadig, og han kunne ikke undgå at hører os, da vi var rimelig larmende. Så vi blev smidt ud 1. gang. Vi tænkte dog, at han ikke ville lægge mærke til at vi sov på værelserne, så vi vendte direkte i seng.. MEN igen fandt han os "Seriously girls! are you f***ing kidding me!?" og vi blev smidt ud igen! Nu vendte vi så til det næste hostle, hvor vi havde mere held, og sov på sofaen, sammen med en del andre, der ikke ville betale for en seng.
Efter at have sagt farvel til Hobart gik turen op mod højlandet, hvor vi havde et stop i en lille landsby, for at købe kaffe. Her mødte vi først en fyr, der stod og tissede med fronten mod os midt på en parkeringsplads (så en man kommet på landet) og vi var så heldige at købe MEGET BILLIG dåsekaffe (pigerne var helt vilde og købte 20 dåser), efter nærmere øjesyn, fandt jeg ud af at kaffen var fra Danmark OG at den var 2 måndeder efter holdbarhedsdatoen, men hva fanden, den skulle drikkes! Vi havde et stop i en nationalpark, hvor vi gik en lang tur for at se på vandfald (nationalpark-pass hvad er det?). Denne aften overnattede vi så på en parkeringsplads lige ud for skiltet "no camping" og vi nød vores efterhånden "lidt" snaskede kous kous, med tun og tomatsovs mmmh.
Søndag tog vi til Cradel Mountain, hvor vi gik en lang tur op på bjerget og igen nød vores rådne kous kous med baked beans på dåse. Vi sov på en roklubs plæne, og vores tur var ellers slut, så mandag gik turen tilbage mod færgen og flyet.
Da Jeg kom tilbage til Melbourne, sov jeg de 2 første nætter i et sharehouse, hvor en af de tyske pige kendte to der boede, her fik jeg tiden til at gå med at tage til stranden og ventede på at det blev torsdag, hvor jeg skulle til Australia open! Signe og jeg mødtes også om aftenen på St. Kilda beach, hvor vi gik ud på molen og så pingviner (Hvilken kun backpackere ved findes, da de lokale benægtede hårdnakket, at der var pingviner på St. kilda beach).
Hele torsdagen gik ellers med at sidde på den aller foreste række i Hiresenze arena og se Tennis, hvor jeg først så Andy Murray (4. bedste i verdenen - Scotland) og derefter Caroline Wosniacki. Begge vandt, så jeg var mere end tilfreds, selvom det havde været over 40 grader hele dagen.
Nu var min tid i Melbourne ovre, og jeg satte kursen mod Sydney. Jeg havde igen fundet en travelmate på Gumtree.com og denne gang var det en Skottisk fyr, der hed David, han var 23 og meget good looking (Så jeg klagede ikke). Vi brugte ellers de næste 4 dage på at køre ad kyst vejen til Sydney, hvor vi stoppede ved de lækreste strande. Da vi endelig ankom til Sydney måtte vi desværre have et lille stop ved 7/11, hvor bilen ikke ville starte pga et sikkerheds system i nøglen, hvilket også blev et problem senere, hvor jeg fik sikkerheds systemet koblet fra (1200 kr).
Men da bilen heldigvis blev startet, kunne jeg endelig flytte ind hos min kære onkel og tante og to fætre. Hvor jeg kunne starte på en dejlig stille hveredag, i et hus, med en seng og rigtig mad på bordet (ikke dåse mad). Og i stedet for at finde et arbejde, brugte jeg den første uge på at se seværdighederne i Sydney sammen med David, og senere på ugen, besøge David hos hans fætter nord for Sydney. Jeg blev også introduceret for Jacobs venner, da jeg tog med ham i byen i Manly og Newport.
Jeg har nu fundet mig et arbejde i Subway, hvor jeg arbejder på fuld tid og har nogen skønne kollegaer. Og ellers så går vi og glæder os rigtig meget til at Farmor og Farfar ankommer til Sydney onsdag aften, og jeg venter på at Signe ankommer omkring 1. marts, hvor vores plan er at køre op ad østkysten derefter. Derudover er hjemrejsen blevet bestilt, hvor vi lander i Kastrup de, 25. april om aftenen. I må have det godt derhjemme.
Xxx
- comments