Oestkysten Baby!

Ann-Mari:

I mens Signe arbejdede i Melbourne boede jeg som sagt ved min onkel og tante i Sydney. Her havde jeg en rigtig hyggelig tid, hvor vi blandt andet fik tiden til at gå med at spille pool om aftenen, tage i fitness, tage på stranden og jeg fandt mig også et arbejde i en sandwich bar (Subway). Ud over at spenderer tid sammen med dem, kom farmor og farfar også til Sydney, og jeg nød at slappe af sammen med dem, mens de andre var på arbejde. Vi tog fx i zoologiskhave i Sydney, og havde en rigtig god dag, hvor især søløveshowet vil blive husket. Det var skønt at få en normal hverdag igen og se min familie, men jeg glædede mig dog også til at komme op ad østkysten, som jo var vores sidste roadtrip i Australien. Så....

Os begge:
I Sydney moedtes vi igen, hvor vi tog paa sight seeing og saa Opera huset og Habour Brigde sammen med Celine og Cecilie, der lige var kommet til Australien. Efter en overenatning hos Hollies familie, tog vi ud til Blue Mountains, hvor vi gik en flot tur i bjergene. Om aftenen moedte vi Wanto og Niclas, som vi delte parkeringsplads med natten over og fulgtes med paa den 6 timers lange gaatur omkring Three Sisters og forbi/igennem de mange store vandfald, der var ekstra fyldte, da det havde regnet i flere maaneder. Blue mountains var mere groent og frodigt, end hvad vi ellers har set indtil videre. Det var en dejlig gaatur paa trods af de mange stejle trapper. Men saa da vi endelig kom tilbage og traenggte til en god nats soevn, opdagede vi at Sannes noegle var gaaet tabt paa dagens eventyr og alle vores ting, selv vores penge og telefoner, var laast inde! Da laasesmeden havde lukket for dagen, ville det koste dobbelt pris ($ 220), for at faa ham til at bryde ind i Sanne. Derfor besluttede vi at vente til dagen efter og i desperation paabegyndte vi endnu engang klatreturen i haab om, at noeglen paa mirakuloes vis skulle dukke op. Det gjorde den selvfoelgelig ikke. MEN i stedet moedte vi Debbie, der selv tidligere havde backpacket. Hun inviterede os hjem til sig for natten og lavede dejlig mad, laante os en pyjamas, lod os tage et bad og saa fik vi ogsaa vores eget vaerelse med en dejlig seng og utallige kopper urtete.

Dagen efter fik vi fat i laasesmeden og forlod Blue Mountains. Da Debbie havde anbefalet os at tage til Nambucca Heads, stoppede vi der for natten. Vi gik en tur hen ad molen, som var flot pyntet med malede sten. Om aftenen besluttede vi os for at spille pool. Saa efter en halv times koersel rundt i byen, fandt vi endelig et poolbord paa en lokal bbar. Her lykkedes det os endnu engang at bllive inviteret hjem til en australsk familie, som havde en ledig madras i kaelderen.

Den naeste dag naede vi oestkystens hoejdepunkt, Byron Bay - et backpacker paradis, hvor man kan gaa i byen hver aften, surfe og parkere gratis overalt. Byen havde en rigtig hyggelig stemning med smaa soede butikker og cafeer samt en lang flot sandstrand. I Byron Bay moedtes vi igen med Celine og Cecilie og tog paa Cheeky Monkey, hvor vi saa bikini competition og fejrede Celines 21 aars foedselsdag.
Da man ikke kan forlade Australien (og slet ikke Byron Bay) uden at have surfet, tog vi ind til et travel agency for at booke surf lessons. Men fordi vi er awesome, fik vi arrangeret med en lokal surfer, at han og hans ven kunne laane os boards og give os gratis undervisning. Desuden havde vi et par hyggelige aftener med dem paa strannden med baal og pandekagere. Ellers noed vi det gode vejr og tog en smuk gaatur op forbi byens fyrtaarn, der ligger ud til Australiens oestligste fastlandspunkt.

Efter vi havde sagt farvel til Celine og Cecilie, ankom Richo, som vi inviterede med paa en tur til Nimbin, der er en hippie by 70 km fra Byron. Her blev man hele tidene stoppet paa gaden og tilbudt weed og mushrooms mellem de meget farverige bygninger, hvoraf en stor del var dekoreret mmed hampblade, regnbuer og indiske buddhaer. Byen havde ogsaa et museum, der dog ved naermere eftersyn snarere var en kampagne for legalisering af pot. Da vi gik ind i byens galleri, stoedte vi paa en aeldre, meget omtaaget dame, der moedte os med ordene: "I have cookies today..."

Efter 5 dejlige dage i Byron Bay satte Sanne kursen mod Surfers Paradise, hvilket viste sig at vaere lidt af en udfordring for vores ellers fremragende navigationsevner. Men som tommelfingerregl: "Hvis du bliver vaek (og der ikke er nogen dragon flies) foelg hoejhusene". Dette ledte os til Surfers Paradise, som er en masse hoejhuse paa en strand. Paa grund af tidligere oversvoemmelser var stranden skyllet vaek og vi maatte til Coolangatta, som er det sydligste af the Gold Coast og som paa dette tidspunkt husede verdensmesterskaberne i surfing. Her lejede vi et surfboard og brugt dagen paa stranden. Om aftenen tog vi paa pub crawl i Surfers Paradise, hvor vi besoegte en masse fanzy klubber og erfarede, at stortset alle paa dansegulvet var fra Skandinavien (Og det er ikke loegn!)

Eftetre at have sovet byturen ud i Sanne koerte vi til Brisbane, hvor vi fandt vej til South Bank og fik en laaaang god middagslur ved siden af poolen og de mange smukke blomster. Da vi senere gik og ledte efter et supermarked, var der pludselig en stemme, som raabte "Ann-Mari" og frem af det blaa dukkede Andy, som Ann-Mari kendte fra Darwin. Han tog os med ud at klatre i en klatre klub og herefter overnattede vi hos hans ven Steve. Da de ikke ville have, vi tog afsted, gjorde de aktiviteterne endnu vildere og fik os lokket med paa rock climbing ved Kangaroo Point, som er en klippe vaeg midt i Brisbane. Her havde vi ogsaa en meget laekker BBQ, kokkeret af os! Herefter overnattede vi endnu en nat hos Steve og havde en festelig aften med ulovlig svoemmetur og cocktails.
Den neaste dag blev der set klatre film, skyllete ned med en whiskey fra Andys side. Dette tegner en pudsig parrallel til surferne i Margeret River, der saa surf film og drak vin samt skaterne i Melbourne, der underholdt sig med skaterfilm og joints.

Paa vores videre rejse havde vi et stop i Noosa, hvor vi sov paa stranden, lavede god mad og gik en tur i nationalparken. Den afmaerkede vandretur ledte os forbi flotte klipper og dejlige strande. Men da vi nok saa uskyldige noed udsigteen ud over havet, faldt vores oejne paa 2 gamle noegne maend. ved naermere eftersyn gik det op for os, at vi var de eneste paaklaedte menneesker paa stranden.

Efter denne oplevelse skyndte vi os videre til Hervey Bay, som var saa kedelig at vi straks koerte til Childers i stedet for. Her hilste vi paa David (Ann-Maris rejsepartner til Sydney) og tog et kig paa de mange flotte, for australien, gamle bygninger.

Naeste stop var Rockhampton og pga det triste vejr, tog vi i biografen og saa "21 and over", hvor vi medbragte lidt trangia hjemmebag.

Den naeste dag naaede vi endnu et hoejdepunkt paa oestkysten, Airlie Beach hvorfra turerne til Whit Sundays gaar. Her bookede vi rejsens foerste guidede tur med det 60 aar gamle traeskib Summertime og besaetningen Brett, Adam og Ziggi. Det var 3 dejlige dages sejlads rundt om de smukke groenne oeer i fuldstaendig blaat vand, med utrolig god mad og hyggeligt selvskab.
Den foerste dag gik vi en tur paa Whit Sunday Island, hvor vi saa en hel masse smaa blaa krabber, der fyldte hele strandbreden og fra udkigspunktet saa vi ned over stranden som er kendt fra alle postkortene og ud over revet og oeerne.
2. dagen snorklede vi hele dagen, hvor vi saa skildpadder, napolionsfisk, nemoer (klovnfisk), koral ørreder og meget meget mere. Om aftenen fik vi desuden en gennemgang af nogle af de forskellige dyr, man kan se paa revet og saa billeder fra dagen. Desuden kom 3 delfiner op og jagede blaeksprutter omkring skibet.
Den 3. og sidste dag blev tilbragt med kajakroning og spabad. Vi padlede gennem mangroveomraaderne ved oeerne og saa stingrays og sandrokker. Og da vi kom tilbage paa skibet slappede vi af i det varrme spabad med havudsigt og te/kaffe.
Da vi kom tilbage til Airlie beach, tog vi i byen, da der var afterparty ovenpå turen. Men vi endte med at vaere de eneste af de medvirkende, der holdt ud hele natten.
Efter at have overkommet vores toemmermaend ved lagoonen med hjaelp fra en Subway sandwich med meatballs og en Coffee Club banana milkshake, tog vi videre til Townsville, hvor vi noed vejret og afproevede deres vandland, som Signe huskede fra sin foerste tur til Australien.

Naeste stop var Mission Beach, hvor vores laenge ventede Skydive endelig skulle foerres ud i livet. Dog blev det udsat paa grund af daarligt vejr, da vi den foerste dag ventede 4 time i hovedkvateret og derefter 2 timer i lufthavnen, men alligevel ikke fik lov til at springe.
Den neaste dag maatte vi igen vente en time i lufthavnen, saa vores nerver (og humoer) var paa et minimum, da vi havde opgivet haabet om at skulle springe den dag. Men da det saa skete alligevel, var det den vildeste oplevelse nogensinde og der venter en nice og underholdende film i kan se senere. Vi blev i Mission beach lidt efter, for at se Celine og Cecilie springe, hvilket ogsaa havde vaeret en succes. Samme eftermiddag tog vi videre mod Cairns, hvor vi paa rejsen stoppede ved Wallaman Falls, der er det vandfald i Australien, som har det laengeste frie fald. Derudover saa vi ogsaa den sjaeldne fugl Cassovary, som spadserede over vejen lige for naesen af Sanne.

Da vi endelig ankom til Cairns, tog vi en sidste nat i Sanne og flyttede derefter paa hostlet Cairns Beach House for en uge, hvilket vi mente var nok til at saelge Sanne, saa vi kunne komme til Thailand. Efter et par dages intens arbejde med opslag paa Gumtree og sedler rundt omkring i byen, lykkedes det endelig og vi maatte vinke farvel til vores lille baby. Inden havde vi dog taget en tur til Kuranda sammen med Celine og Cecilie, hvor vi gik en tur i regneskoven og ud til et vandfald, plus saa os omkring paa markedet.
Tiden i Cairns brugte vi ellers paa at ligge i solen og haenge ud med de hyggelige mennesker paa vores hostel (FEST!). Desuden moedte Ann-Mari en veninde fra Broome, Frederica, som hun besoegte i hendes share house og spillede Wii.
Efter at have solgt Sanne onsdag koebtee vi billetter til Thailand og det endelige farvel til Australien blev fredag den 5. april 2013.

Vores tur i Australien har budt paa mange udfordringer og fornoejelser og vi er vokset med oplevelserne. Fx har vi laert att lave saerdeles fremragende trangiamad. Retter som pandekager, boller i karry, spaghetti med koedsovs, og endda smaakager kan faktisk godt laves paa en trangia. Vi har ogsaa opdaget, at pizza paa en BBQ sagtens kan lade sig goere.
Vi har overskredet vores egne graenser flere gange, da behovet for et bad kan blive saa stort, at de offentlige udendoeres bade lige ud til vejene, godt kan bruges (Sanne har meget men badefaciliteter mangler).
Vores lange road trips vil altid blive husket for vores meget saerlige musik med numre som: Mrs. Robinson (Simon and Garfunkel), Joleen (Dolly Parton), Hvor Skal vi Sove i Nat (Laban), Pige Girl ( Malk de Kojn), Dope (Puls) og mange flere.
Desuden har Australien (ud over at forbedre vores poolevner) laert os, at Danmark er det bedste sted i verdenen! Selvom Australien er et rigtig smukt land, failer dets befolkning paa mange omraader. Nok er de flinke, men sku' ikke hunden paa haarene! De drikker og tager stoffer, snyder og bedrager og deres viden om resten af verden er minimal (Vi kan komme med MANGE eksempler, don't get us started)

Det har alt i alt vaeret en helt fantastisk og laererig rejse, men vi glaeder os til at komme hjem til Danmark og til alle jer!