Profile
Blog
Photos
Videos
Mødet med Wesley-flokken i Yellowstone blev desværre aflyst - bussen var åbenbart købt en smule
for billigt, og er nu oppe på to motornedbrud. Hvad gør det også, når man nu har sendt
australierfar afsted, og nu er tilbage på det antalsmæssige udgangspunkt - INTET, nemlig. Vi er,
som I ved, nogle ordensmennesker af høj kaliber, og selvom det er grænseløst sjovt at have ekstra
passagerer med, skaber det også en smule uorden i sagernes faste pladser. Bl.a. Tobenn havde en
fetish med at skulle hive Nicolajs håndklæde ud af Nicolajs taske, og derudover forsøge at blande
sig i båltekniske spørgsmål.
Just den anden dag, gik det op for os hvor meget af USA der nu er krydset, og hvor få uger der er
tilbage af denne drømmerejse. Meget og ikke mange, kære folkens. Selvom Yellowstone uden tvivl
har været højdepunktet på turen, har vi stadig et par gode nationalparker og små 7-8000 km
tilbage.
Turen er også så småt ved at sætte sine spor på de aldrende drenge - Nicolaj har de sidste nætter
brugt sten som hovedpude, og det giver selvsagt en smule hold i hovedpartiet. Thomas kan ikke
sove med strømper, da det lukker for hans ultrasmå vener. Bad er for de rige. Tøjskift er for de
forkælede, og en gentlemen-agreement er imellem teamet blevet istandsat - intet skæg må klippes
før vi er på dansk jord. Ja, kære familie, I kan kun glæde jer :)
For at få en smule motion og smide lidt af det amerikanske fedt, skal den de kommende dage stå på
ski og snowboarding i Salt Lake Citys tilstødende bjerge.
- comments