Vi har siden sidst formået at få to parkeringsbøder, glemt at betale for en statspark-overnatning og (næsten) fryse ihjel. Bøderne er nu blevet betalt, statspark-forglemmelsen glemt, og soveposen opgraderet med et stk. king size-tæppe.

Det bliver virkelig koldere, des mere nordpå man kommer? Vi er gået fra de 30-35 grader i Miami og Florida, til nu at sove i vores utætte telt i noget der føles som minusgrader (15 grader). Vi er ved godt mod og lærer hver dag nyt om bjørne, hvide katte og insekter. Derudover bliver vores veje - Interstaten - mere bjerget og frodigt. Her er smukt, og vi kan, som de farmere vi er, bekende at vi nyder campinglivet mere end de bløde hostel-senge. Back to nature med LED-lamper og gasbeholdere, baby.

Amerikanerne har virkelig fattet at lave vejnet der funker. 14-sporede motorveje med broer til, fra, over og under den. Vi har nu kørt noget i nærheden af 4200 km, og har hidtil kun set 2 uheld. Trods vejene er fænomenale og synlige så langt øjet rækker, ligger fartgrænsen på de 110 km/t - og politiovervågningen er ekstrem. Man kan her finde små byer af butikker - en by med hvidevarebutikker, en by med banker, og en by med supermarkeder - SUPER-markeder. Man skal derudover yde en seriøs indsats for at finde noget der ligner friske råvarer, kød i folie eller mørkt brød.

I Washington havde vi en god nats søvn der opslugte det meste af dagen, tog til festival med Obama, Sting, John Legend og de andre gutter. Vi tog alle billederne, spiste mega-tortilia og hørte jazz og rock til langt ud på natten.

Nicolaj har nu slidt sine sko ned til fodballerne, Thomas har investeret i en regnjakke, og vores Dodge har stadig mere end rigeligt olie at smøre sig i.

Indtil videre har vores dage i grove træk udformet sig således:

09:50: Vi vågner til fuglesang, udstyrligt hår med en solid dunst af røg og våde fødder. Vi står op, prøver ihærdigt at skabe lidt varme ud fra de sidste gløder. Finder vores sammenklappelige stole ud af baggagerummet og putter os op af bålen. En tager sig af gårdsdagens opvask mens en anden finder mælk, all-bran og service. Man ser pludselig ens omgivelser i et helt andet lys - badet i sollys og opdager en stor sø med både og springfisk udenfor skrænten, klods op af ens telt. Wow. Vi tager et par sigende billeder og nyder det i fulde åndedrag.

12:00: En tager sig igen af opvasken, mens en anden pakker mælken, all-bran'en og servicen sammen igen. Soveposerne, tæpperne, teltet og de obligatoriske vandflasker bliver pakket pænt tilbage i et Æ trunk, og vi er good to go.

12:30 - 19:30: Alt imellem dette tidsrum er utrolig uovervejet, men indebærer som regel lidt faren vild, 50-200 mil, diverse sights, rock'n'roll, house-musik, højtlæsning, regnskabsføring, samt indkøb af dåsemad, øl og mælk.

19:30: Vi finder en statspark med mulighed for at campere, betaler som regel, opsætter efter bedste KFUM/FDF-evner et bål af alt godt fra skovbunden/skraldespanden. Vi åbner en ulovlig øl, tænder op i primusen og koger en god gang "mad". Maden bliver spist med velbehag, opvasken får lov at stå, og resten af aftenen spænder an rundt om bålet med røverhistorier krydret med en god omgang øl, båltekniske teorier, og lidt dans.

01:00 - 02:00: Man bevæger sig væk fra den lokkende varme og hen mod iglo-teltet og de - vanen tro - to afsnit af "How I met your mother". Vi falder i søvn til lyden af regndråber der prikker på teltdugen, hinandens host og bålets knitren - misundelig?