61 dage, 488 tissepauser, to olieskift, 12852 mil (20563 km), 31 stater, 4000 billeder, ingen barberinger, 4 gange tøjvask, een bilvask, 50 overnatninger i telt.

Hvorfor vil man gøre det, tænker nogle måske?
Måske pga. vejret? Måske pga. penge der brænder i lommen? Måske fordi det er så usandsynligt horisontudvidende at møde andre mennesker fra andre kulturer, der stadig kan minde een så forfærdeligt meget om personer i ens danske vennekreds? Måske fordi man aldrig ved hvor man kunne ende senere i livet? Måske fordi at "back-to-nature" er sejt? Måske fordi at det at savne, forstærker bånd? Måske fordi vi lever i en moderne verden, med muliigheden for at gøre det? Måske fordi vi har alderen? Måske fordi det var en drøm?

Måske lidt af det hele?

Dette har, uden sammenligning, været en drømmerejse af dimensioner. Kun blevet bedre, dag for dag - udviklet sig til noget, så meget bedre end vi overhovedet havde regnet med.
Vi er blevet en hel del fattigere, en del mere langhåret, tanned og tykkere, og bedre til udenlandske sprog. Vi har kørt de 14-sporede motorveje, de klippeskrænts-tangerende one-ways langs kysten, samt de i 4 km højde, omgivet af sne og elge. Vi har haft sol og sommer med shorts, vinter med bål, sneboldkamp og huer, samt forår med fugle, grønne landskaber og t-shirts. Og hele pakken ligger nu godt i rygsækken, det luner og det varmer at tænke på, det er slet ikke til at rumme det hele, men vi gør nu et godt forsøg alligevel.
Ude godt men hjemme bedst, og nu er vi tilbage i Danmark. Så meget rejsen får os kun til at værdsætte dem og det vi har derhjemme endnu mere.

Tak til Jer der har fulgt os på turen!