Saa kom vi til Dong Hoi, et stop paa vejen syd, hvor der er et par huler vi skulle ud og se. Da vi ankom, blev vi dog noedt til at bruge to dage paa hotellet uden rigtigt at lave noget, fordi Lea havde oedelagt sit knae paa trapperne i Ninh Binh. En af dagene var vi paa stranden, hvilket var virkelig dejligt :) Vi lejede en cykel og Theis koerte os til stranden der var godt en kilometer derfra. Her badede vi, baade i dejlig VARM sol og nogenlunde koeligt vand. Vi sad i den eneste skyggeplads paa stranden, saa vi blev ikke overraskede, da der kom en par vietnamesere og satte sig ved siden af os. De var venlige og senere sad fandt de noget frugt frem som vi fik del i, det smagte lidt af umodne aebler, men det var dejligt at faa noget i maven efter saa lang tid paa stranden. Efter det lille maaltid beluttede vi at vi skulle have noget mere substandigt, saa vi fandt en restaurant og bestilte noget fisk. Det er foerste gang vi bestiller rigtig havmad, saa vi var noget spaendte. Det viste sig dog at smage formidabelt. Specielt Lea kunne ikke faa nok. Efter maden, da vi skulle betale, saa vi den fisk vi lige havde spist. Den var meget grim, men smagte meget godt, saa det var ok at spise den, siger Lea.

Dagen efter, altsaa den tredje og sidste hele dag, lejede vi en scooter og koerte mod den foerste hule, som vi havde faaet anbefalet af nogle hollaendere. De samme hollaendere havde vaeret saa dejlige at give Lea nogle staerke piller mod smaerterne, saa vi var helt klar.

Vi fandt stedet hvor man skulle leje en baad for at komme ud til hulen, det blev lidt dyrt fordi de kun havde store baade, der er beregnet til grupper. Sikke et tilfaelde... Vi kom dog afsted, 2 mennesker i en baad til 14, mod hulen. Den var ikke noget saerligt, men stoerelsen gjorde den et besoeg vaerdigt. Vi blev sat af ved en bred inde i hulen og gik en lille alene i hulen. Det var meget hyggeligt og der var da ogsaa nogle fine stalagmitter/titter at se paa. Det hele var selvfoelgelig oplyst i forskellige farver, det er lidt underligt, men det goer at det ikke bliver saa ensformigt at gaa igennem en stor hule. Hvis det bare er en lille grotte foretraekker vi dog alm belysning, det er paenere.

Paa vej videre til den naeste hule koerte vi igennem et naturreservat hvor vi saa en vildt flot flod. Den loeb igennem en rille mellem en kaempe klippeside og vejen vi koerte paa. Floden var helt azurblaa mens klippen var klippefarvet, sjovt nok.. Det var virlkelig flot at se, men videre skulle vi. Efter noget tid naaede vi til den naeste grotte der hedder Paradise Cave. yep, det lyder jo helt godt, men da den var 500 trin op til den og lea knap kunne gaa hen til billetboden fra parkeringspladsen, besluttede vi at sige stop og koere hjem mens lejen er god :)

Om aftenen skulle vi have noget mad, men da der ikke er nogen restauranter i byen der taler engelsk, fik vi vores hotel til at skrive noget ned. Paa vej til restauranten begyndte det dog at regne. Og naar vi siger regne, mener vi ikke en Europaeisk sommerbye. Det her var en ordentlig motherf***er (undskyld mit fransk, haahah) af et uvejr. Vi flygtede ind under et indgangsparti til et fint hotel hvor en masse vietnamesere ogsaa havde fundet tilflugt. Vi taenkte at vi ville ride stormen af her, men det stoppede bare ikke rigtig. Det endte med, at der var en rigtig flink vietnameser, der spurgte os hvad vi skulle, hvad vi havde gjort, hvad vi lavede, hvad vi hed, hvor vi kom fra (mange af standardspoergsmaalene naar man skal snakke med nogen her) gik ind i hotellet og koebte os et par regnslag. Han var vildt flink og ville ikke hoere tale om betaling. Saa dem der mener, at vietnamesere ikke er venlige kan godt gaa hjem i seng. Da vi kom til restauranten satte vi os ned og stirrede paa et vietnamesisk menukort og frydede os over, at vi havde faaet vores lap papir med noget god mad paa (det sagde hotellet i hvert fald) Det ente med, at vi fik noget rispapir som man ruller forskellige groentsager og koed ind i, mm, det er virkelig dejligt! Og ogsaa meget hyggeligt at faa lov til at leje med maden ;D

Dagen efter var det bare videre til det naeste og masser af afslapning til Leas knae.