Her i Phonsavan lever vi som konger, vi kom hertil og forventede kun at bruge omkring 2 dage her, men da vi saa vores vaerelse ombestemte vi os. For foerste gang i lang tid lever vi i luksus med egen computer og internet, samt TV med flere engelske kanaler end derhjemme ;) Det eneste problem er mad, som vi skal gaa lidt efter, men vaere er det heller ikke :) Efter gang paa gang at have sagt at nu skulle vi tidligt op naeste dag og ud og se paa krukker, sad vi stadig fast paa vores vaerelse og spillede, saa tv og generelt stenede.

Paa et tidspunkt blev det dog for meget og vi begyndte at kede os. Saa vi tog hen og snakkede med en fyr der vidste noget om de mystiske krukker og hvordan man best komer ud til dem, troede vi. Vi snakkede med ham og han tilboed os et tilbud der virkede rigtig godt og vi ville have taget det, hvis det da ikke ligepludselig skiftede og blev dobbelt saa dyrt. Manden sagde, at vi kun ville kunne se de rigtig flotte krukker, hvis vi havde en guide der kunne lede os til dem, men vi besluttede os for, at det blev sgu nok ikke noget problem, saa vi lejede kun en "moto bike" og koerte selv derud. Som forventet var det intet problem selv at finde de flotte. Og sikke et syn. Vi ankom paa vores scooter og betalte det altid irriterende parkeringsgebyr paa ingen penge, men som loeber op, og entre. Inde paa selve "site 1" laa der en hel masse mystiske stenkrukker som vi senere fant ud af, er hukket ud af et stenbrud 16 km vaek. Der er ingen der ved med sikkerhed hvem der hukkede dem eller hvorfor. De ligger der bare, som kaempe vaser der er vaeltet men aldrig rejst igen. Nogen er i overraskende fin stand mens andre naermest er brast sammen under deres egen vaegt. Andre igen er blevet spraengt i smaastykker af amerikanerne der ikke er i hoej kurs her, paa naer deres $ selvfoelgelig ;)

Vi var cirka en time om at vandre rundt i "ruinerne" (ham der ville have givet os en guide sagde, at det ca tager 20 min, tosse.) Theis kunne godt nok ikke lide, at der ikke var nogen der kunne fortaelle ham hvad der var sket her, og hvorfor. Nogen amerikanske turister vi spiste ved siden af, fortalte os, at der er mange teorier. Nogle mener at det er til at opsamle regn, men det virker virkelig usandsynligt, da der er meget nemmere og mere effektive maader at samle vand paa. Desuden giver det ikke nogen mening, at slaebe krukkerne 16 km og op paa en bakke for at samle regnvand, hmm. Med mindre selvfoelgelig de troede at det regnede mere oppe paa bakken ;) Den teori de lokale tror paa gaar ud paa at urfolket bryggede Lao Lao (den tidligere naevnte hjemmebryg, der efterlader en ordentlig kaep i oeret og usandsynlig ondt i hovedet dagen efter) i den og naar der saa var bryllup gik de allesammen op paa bakken og drak sig godt fulde i krukkevis af hjemmebrandt. Det er ogsaa vores ynglingsteori :D Forskerne mener dog, at de blev brugt som en slags opbevaring af doede, men ikke grave til dem. Der er blevet fundet taender og nogle faa smaa knogler i toenderne, saa det er nok den mest sandsynlige teori. Med mindre de selvfoeldelig var saa glade for vinen at de hoppede op i krukkerne, der sagtens kan indeholde en druknende Laot ;)

Vi hyggede os meget og Lea legede krukke, men til sidst koerte vi videre til det naeste "site," nummer 2. Her var krukkerne noget hoejere, men ogsaa tyndere. Det virkede som et meget religioest sted at ligge krukkerne, hvilket synest at stemme overens med, at krukkerne blev brugt til doede mennesker. Det sidste site var lidt kedeligere, men det var nok fordi wow-foelelsen havde fortaget sig. Paa vej tilbage til vores dejlige hotel stoppede vi ved et gammelt russisk tankvrag, der var blevet skildt ad og noget af det brugt som hegn i en fold lidt vaek. Vi ledte ogsaa efter den saakaldte Wisky Village, men kunne ikke finde den. Senere fandt vi ud af at det bare var et skur ved vejen der saelger Lao Lao. Det ville vi rigtig gerne have haft noget af med hjem, men det maa vendte til en anden gang.

Nu gaar turden snart tilbage til Luang Prabang og derfra forhaabentligt hurtigt videre til Ha Noi, Vietnam. Juhuu :) Det skal blive godt at komme til et kulinarisk land og faa noget laekkert mad igen. Som det maaske er naevnt foer, er Laos nemlig ikke ligefrem kendt for sin gode mad..

So long allesammen, vi snakkes snart igen :)