Profile
Blog
Photos
Videos
Den 26.9.10
Vi stod rigtig tidligt op. Kunne ikke sove alligevel. Spiste morgenmad og blev hentet af en bus, som skulle transportere os rundt i L.A. på den store sightseeing - 8½ time, men så har vi også set de kendtes hjem. Det var en spændende tur. Vi fik set det, vi kom for. Alle de kendte steder og gader. Vi så Hollywood skiltet - det var meget specielt - at vi pludselig var der og så det med vores egne øjne. Bogstaverne er kæmpehøje - jeg kan ikke huske hvor høje. Ihvertfald var der en pige,som i frustration over ikke at være kendt sprang ned og begik selvmord fra et bogstav - nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor høj hun var. Vi fik også at vide at Halloween opstod i 1700 et eller andet for at skræmme indianerne væk - se det vidste jeg ikke. Vi var på walk of fame, Kodak theater, hvor Oscar uddelingen finder sted, Rodeo Drive, hvor Pretty Woman handlede ind, Hollywood, beverley hills, China town og mange flere steder. Vi så de kendtes hjem: Brad Pitt, Victoria og David Beckham, Tom Cruise, Richard Gere og mange flere. Vi så også huset, hvor Michael jackson boede tilsidst og hvor han også døde. Han gav 100.000 dollars i husleje..................om måneden. Og så siger journalisterne at han er på røven. Det gad jeg også godt at være, hvis det kaldes aat være fallit, men så ville jeg ikke bruge pengene på huslejeChaufføren var en lille mexikanerlignende mand - Carlos - med en tendens til depression. Ikke engang da Rob - vores guide - opfordrede os til at råbe i kor: Good morning, Carlos, fortrak han en mine. han vinkede bare lidt med den ene arm. Rob derimod var en stor - meget stor mand - med meget velvilje over turister. Det kan selvfølgelig også koste lønne, hvis han ikke er. Hans bukser sad hele tiden oppe imellem balderne gbagpå, når han gik. Ole mente det var for at holde bukserne oppe. De kunne godt nok ikke trækkes særlig lang op foran. Men flink var han - så vi gav en skærv til Carlos og ham.
Det var meget varmt. Temperaturen sneg sig op på 40 grader. Men bussen var behagelig tempereret. God dag!
- comments