Profile
Blog
Photos
Videos
Den 27.9.10
Tidligt oppe - kan ikke sove. Kl. 5.30 forlader vi Hilton i L.A. og begiver os afsted til Yosemity natioalpark. Vi har store forventninger. Turen er flot og bilen en drøm. Den kører virkelig godt og nu kan vi jo virkelig se den rigtigt - den er flot - fornøjelse. Ankommet til Yosemity er vejen op til de store træer - det største er fra før kristi fødsel og måler 30 meter i diameter - lukket. Hvorfor står der ikke. Parken er en stor skuffelse. Der er træer og træer og træer. Og de tager jo grangiveligt noget af udsigten. De flotte vandfald og de rislende elve er totalt tørlagte. Vi kan godt med vores fantasi forestille os hvor flot det må være, når det hele syder. Så vi tager gerne dertil igen, men så skal det være forår. Der var store områder, som var brændt ned. Ikke engang en lille bjørn så vi, selv om vi skulle køre langsomt p.g.a. at de kunne løbe ud på vejen. Så surt show - men en god dag. Vi hyggede os og snakkede. Fik frokost på en restaurant, som var skåret ud af en western film - altså huset. Bartenderen var i shorts, hvidt tjenerforklæde og store forede vinterstøvler. Temperaturen var stadig omkring de 39 grader. Husvennen var høj som rundetårn og ligeså hærdebred. havde langt fedtet hår og ingen tænder i overmunden og kun halvdelen i undermunden¨. Når han smilede eller talte kunne man se et glimt af noget stål langt inde, så måske var han ved at få implantater inderst i munden - hvem ved? Han havde undertrøje og shorts på. Hans ben var muskeløse og havde en lidt grå farve.Nærmere på kunne man se, at de var lidt støvede i striber. Hans hænder var kæmpestore og samme farve som benene. Han gik i køkkenet og snuppede lige et par stykker bacon fra fadet. Kom ud rigtig glad og tilfreds med et stort implantatklart smil.
Vi kørte fra Yosemity og overnattede i en lille by tæt på. Igen Pizza til aften. Ole skulle hente pizzaen lige over på den anden side af gaden, mens jeg skulle skrive lidt på bloggen. Han syntes så, at tæerne trængte til at blive luftet efter en lang dag i sure sandaler. Som tænkt så gjort.Ole afsted i bare tæer og shorts - glad og frisk. Da han kom ud med pizzaen var den store vej, han skulle krydse nyasfalteret. Det er ikke sagen i bare tæer! Store overvejelser. Skal jeg gå tilbage og hente to plasticposer hos pizzamanden? Eller skal jeg tage pizzaen ud af kassen og så rive den istykker (altså kassen)og gå på den et skridt ad gangen, flyt bakken - gå - flyt bakken - gå. han vælger at gå hen til en vejarbejder og forklare problemet. Du skal bare gå længere ned i byen der har vi ikke været endnu. Så Ole kom hjem uden nytjærede fødder.
- comments
Charlotte Madsen Det var da godt i fik noget at spise - og at ole ikke fik tjærede tæer :D