Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi nået til Santa Barbara. Turen igår startede ved 9.30-tiden og kl. ca 12. nåede vi Solvang. Og - ja - jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Dansk det er den ihvertfald ikke. Jeg tror, de tror, det ser dansk ud, men de trænger absolut til en coach på det område. Gaderne har danske navne og husene er nok lidt mere i tysk stil. Det var som om, tiden var gået lidt i stå, men på en underlig måde. Nogle af husene så ud som i 1800 - tallet, men var så peppet lidt amerikansk op.Vi fandt en restaurant kaldet "The red Viking". De reklamerede med Smørgåsbord. Helt dansk er det jo ikke, men vi gik ind. Der var juleplatter på væggene og platter med skoleskibene. En broderet klokkestreng med kloge ord. Men det var vist også det eneste danske der. Der var ta' selv bord med sild, frikadeller skåret i skiver, skinke og lidt andet pålæg, kødboller i tyk brun sovs, rejer og æg. Desuden agurkesalat, rødkål og italiensk salat og det bedste - en rigtig god biksemad. Nej, det var ikke det bedste! Det var nemlig et rigtig stykke wienerbrød - fødselsdagskrans - rigtig fedtet og li' - det var godt. Der var også hjemmebagte småkager fra Olsens bakery. Finskbrødene smagte nu ikke som vor mor lavede dem. Desuden kunne man a'la'carte få medisterpøslse og de sædvanlige burgere med pommes frites osv.
I en forretning så vi de reklamerede med ostesmagsprøver. Det må vi lige prøve. Lækker irsk cheddarost. Det måtte vi have et stykke af til vores eftermiddagskaffe. Så gik snakken. Skal vi købe kiks til? Arh pakkerne er godt nok store - det kan vi ikke spise alligevel. Der var også eb nsøreost, som vi rigtig godt kunne lide, men igen - alt for meget. Pludselig kommer der en ældre dame og siger: Jamen det her er det samme, bare mindre portion. Hun var dansker og havde boet i USA i 51 år. Forretningen var hendes datters ( hun var 50 år) - og hun var på besøg i Europa, så mor passede forretningen. Hun var rigtig sød og hyggelig at tale med. Hun tog hvert år til Dabmark i 3 uger i søsterens sommerhus i Liseleje. Hun fortalte at 20 % af indbyggerne i Solvang var danske.
Videre derfra nåede vi ved 14.30 - tiden Santa Barbara. Fandt et sted for nattet og slappede af resten af dagen. Efter det gode måltid ville vi bare dele en pizza til aften. En lille en - du store verden - vi kan simpelthen ikke finde ud af, hvad de mener er en lille portion. Tænk hvis vi havde bestilt en stor. Den vi fik var ca. 80 cm lang og 25 cm bred. Det er helt vildt. Vi spiste 1/5 af den! De er godt nok skøre de amerikanere med deres madportioner. Gik i seng kl. 20 og vågnede her til morgen kl. 5.30 - dejligt!
- comments