17. januar. Gilis Islands og sol. Ja, før nogen fik sko på var vi oppe og nede med vores tasker. Kl. 6.30 blev vi hentet og kørt til færgen, en times tid, så var vi der. Restauranten på marinaen havde heldigvis åben, så vi kunne nå lidt morgenmad. En ret komfortable speedbåd vi skulle med, sammen med 7 andre. Turen tog ca. 2 timer, på et tidspunkt blev bølgerne lidt høje og en af pigerne blev ret syg, brækkede sig lidt i nogle poser, vi sov nu bare hele turen. Vi blev sat af på den største af øerne, Gilis Trawangan, på en lækker hvid sandstrand og solen stod højt på himlen. Selvfølgelig blev vi overfaldet af diverse sælger af transport, smykker og steder at bo så snart vi fik sat benene på land. Vi fandt ret hurtigt et okay sted, billigt, tæt på alting, vi har bare ingen håndvask, meget underligt. Pigen der brækkede sig på båden bor her også, så fik lige en snak med hende, endnu en australier fra Melbourne. Vi tog et bad, ret saltede efter turen, så ellers på jagt efter frokost. Fandt det perfekte sted, næsten som i Vang Vieng, her kunne man bare have sit eget tv og vælge, hvilken film man ville se! Perfekt, på med Mamma Mia og frokost. Vi tog på stranden bagefter med en bog, virkelig lækkert, vandet er virkelig flot blå/grønt og har en fin temperatur. Vi lå og slappede af et par timer, inde vi gik tilbage til en skyller og noget rent tøj. Da det var mørkt tog vi tilbage til stedet med dvd'er og mad, her så vi "The Dark Knight" og fik en gang pasta. Vi fandt os hurtigt den Irske Pub efter filmen og satte os ved et bord med strand udsigt og fik en utrolig dårlig Strawberry Daiqiuri, vi fik selskab af den australske pige, hende der blev søsyg, og en anden gut fra båden, en englænder, han er vores nabo åbenbart. Vi delte lidt rejseerfaringer inden vi smuttede hjem i seng.

18. januar. Cykeltur og monsunregn. Kom op til morgenmad og fik lejet os et par cykler, vi ville cykle øen rundt, man kan gå den rundt på et par timer, så det skulle ikke blive noget problem. Købte os et par dykkerbriller, så ville vi lige kigge på havbunden rundt om øen. Vi fandt et herligt øde sted, hvor vi lå og stegede lidt. Lotte, den tos, havde glemt vores vandflaske, så på et tidspunkt blev det godt nok for varmt, så vi måtte finde den nærmeste restaurant og købe noget vand. Her lå vi i de dejligste bungalows resten af dagen og læste, fik lidt sol og spiste verdens værste sandwich! Vejen var alt for sandet, alligevel, til at cykle rundt, på tilbage vejen tog vi lige en time på den anden strand, hvor Anne-Cath fik ringede til Hoe og ønskede hende god tur til Afrika. Lige da hun skulle til at sige farvel, kom regnen og det var virkelig meget regn, det stod ned i lår fede stænger og det kom ud af ingenting. Os op på cyklerne og racer hjem, kom dog lige til at køre for langt, var lidt svært at se noget for alt den regn. Vi var drivvåde, da vi endelig ramt vores guesthouse og alle bedende stod under vand. Vi fik os et bad og hængt tøjet til tørre. Regnen stoppede heldigvis efter en times tid, så vi kunne komme tilbage med cyklerne til den rette ejermand. Havde nu vores besvær, fordi gaderne, eller retter grusvejen, var total fyldt med vand, så vi måtte være ret fantasifulde for at komme tør skoet derover. Nu vi alligevel var i denne ende af øen, kunne vi jo ligeså godt se en film og få aftensmad, så den stod på tøsehygge til "27 Dresses", som Lotte troede, hun ikke havde set før, men sørme jo. Vi var ret tidligt på den i aften, så den Irske var ret død, så vi fandt i stedet en hyggelig cafe/restaurant og fik en kop varm kakao og te. Tilbage på den irske skete der stadig ikke det store, men fik en snak med den ene bartender, Willy, inden vi smuttede hjem i seng.

19. januar. Total afslapning. Vi sov lidt længe i dag og fik morgenmad på terrassen, inden vi smuttede på internet og fik lagt lidt billeder op og skrevet til folket derhjemme. Så gik vi lige forbi film restauranten, så måtte vi lige se "Wanted" og spise frokost, var vi jo nødt til. Vi gik ned på stranden bagefter, med hver vores bog og slappede af de næste mange timer. Tilbage på værelset stod den på bad og rent tøj, inden jagten gik på et godt spisested. Vi fandt et rigtig lækkert sted, hvor vi kunne spise ned til vandet. De havde buffet med næsten rigtig kartoffelsalat og dejligt salat og lækkert grillet kød. Regnen ødelagde dog hurtigt at vi kunne spise på stranden, vi delte lige en flaske hvidvin, lokal, til maden, super herlig vin. Snakken gik og klokken var snart mange, men der skete ingenting i byen og vi skal op og snorkle i morgen, så igen i seng inden tolv.

2O. januar. Havskildpadder. Var oppe i nogenlunde tid, fik lidt morgenmad, inden vi mødtes nede på stranden med dem, vi skulle snorkle med. Fandt os nogle svømmefødder og tog med os. Vi sejlede med en træbåd med glasbund, så vi kunne se havbunden, mens vi sejlede fra et snorkle sted til et andet. Båden var fyldt med tysker og hollænder, et par af dem var virkelig tussede, så det fik vi lidt tid til at gå med og se på. Ved første stop havde vi en halv time, revet her er ikke vildt flot, det er ret dødt, så er meget gråt og brunt, men der er lidt lilla ind imellem og nogle farvede fisk. På vej til det næste stop spottede en af de unge lokale fyre på båden en havskildpadde på bunden, som vi kunne se gennem glasset. Ved næste stop var heldet også med os og vi så tre havskildpadder og Lotte forfulgte en stor en gennem vandet til den forsvandt i dybet. Dagens mål var nået, at svømme med havskildpadder. Der var et sidste stop, hvor det var mange kæmpe muslinger, før vi stoppede på en af de andre øer, hvor vi spiste frokost på stranden, før turen gik hjemad.
Resten af dagen blev brugt på stranden med at bade, slikke sol og læse. Da solen gik ned hoppede vi hjem i bad, før turen gik ud for at finde aftensmad en sidste gang på Gili Islands og var nødt til at have kartoffelsalat og lokal hvidvin igen. Efter en rigtig hyggelig aftensmad i vandkanten, i dag helt uden regn, smuttede vi op for at se en film. Efter en omgang "Sex and the city" var vi klar til en drink på den irisk bar sammen med Lottes nye lokale bartender ven, Willy, som har det sjoveste kæmpe krøllede hår. Efter en lang diskussion, om deres rigtig dårlige, efter vores smag, lokale sprøjt Arak, som ikke skal drikkes overhovedet, hverken som shots eller drinks, som Lotte havde med Willy, og en lang sludder Anne-Cath fik med en ungarsk fyr, blev det tid til at sige godnat. Taskerne er pakkede og vi er klar til at sejle tilbage til Bali i morgen.

2l. januar. Kuta. Klokken otte bliver vi vækket af en lokal, som åbenbart er ved at smadre vores dør, mens han råber et eller andet total uforståeligt til os. Efter vi næsten er kommet til bevidsthed og har fået ham til at gentage det fire gange, finder vi ud af, at han vil vide, hvornår vi rejser. Tak for ingenting, vi skal seneste tjekke ud klokken halv elleve og vi har tænkt os at tage af sted klokken ti, så hvad er problemet? Opgiver at lægge os til at sove igen og gør os i stedet klar til at rejse.
Vi kommer ombord på båden og her møder vi et dansk ægtepar, som vi får en lille sludder med. Efter et kort stop på Lombok, går turen mod Bali. Vejret er godt, og på vejen ser vi delfiner, som kommer for at lege ved båden. Endnu en gang har vi en enkel pige ombord, som er temmelig søsyg, surt for hende og hendes kæreste, men ellers nyder vi bare turen og vejret.
Da vi kommer til Kuta, efter kort tur med minibus og bliver smidt af ved stranden. Rygterne vi har hørt om Kuta, som surfernes paradis og australiernes legeplads, er langt fra overdrevne, ved ikke, hvornår vi sidst har været et sted med så mange turister. Flokke af både piger og drenge kommer nede fra stranden med deres surfbræt, mens vi står med al vores oppakning og kigger lidt forundret rundt og for øvrigt er det stegende hedt. Vi finder en gade eller gyde nærmere at gå op ad og finder det første og bedste, der ligner noget hostelagtigt og får et værelse. Vi er blevet opgraderet siden Gili og har nu en håndvask, men det er vist også det eneste, der er at glæde sig over. Efter et bad, som var tiltrængt efter sejlturen og ti kilo salt i hovedet, fandt vi lidt at spise, før jagten endnu en gang gik ind på en vandretaske til Anne-Cath. Vi hoppede i en taxa og tog til et shopping mall, men tasken kan vi vist godt glemme alt om, de ved ikke engang, hvad vi mener med en stor rygsæk. Vi kiggede os lidt omkring, men endte med at tage hjem, men dagen var faktisk også ved at være forsvundet.
Dagens højdepunkt var nået, vi gjorde os klar og smuttede ud af døren og ned mod stranden, Kuta har nemlig et kæmpe plus, Hard Rock cafe, Bali, ligger her. Så vi nød en lang aften med en masse musik og blev inviteret til deres "Ink night" i klubben nedenunder, hvilket betyder at folk med tatoveringer, fx Lotte, kom gratis ind. Hendes tatovering tiltrækker stadig en del opmærksomhed, selvom vi ikke har hørt noget om, at otte er et heldigt tal her, ligesom det er i Kina. Desværre var bandet et lokalt band, hvilket også kan oversættes "larm", så vi besluttede i stedet at smutte hjem.

22. januar. Forkælelse. Efter en meget varm nat, besluttede vi at flygte fra vores værelse og kigge os om i vores gyde, hvor der er masser af små butikker. Efter at have købt nogle kopi dvd'er, det er jo et must, snublede vi over et skilt til en spa. Sidste mulighed for at udnytte Asiens absolutte plus - der var ingen vej udenom, så nød to timer med full body massage, facial + manicure og pedicure. Efter at have kigget lidt butikker spiste vi sen frokost på Hard Rock, det skal jo udnyttes, før vi smuttede hjem. Lotte havde spottet om morgenen, at man kan leje en dvd afspiller, så gæt, hvad vi lavede resten af dagen. Vi startede med Kung Fu Panda og forsatte hele aftenen, kun afbrudt af en tur til Mc D for at hente Minute Made appelsin juice. Til dem der tænker, hvorfor, kommer forklaringen lige. Faktisk kan man få Minute Made i flakser overalt her, også i kiosken halvtreds meter fra vores hostel, men men men. Minute Made her er ca. ligesom Haribo vingummier i Tyskland, meget syntetisk, faktisk smager det lidt som "Sunfresh", anyway, på Mc D er det rigtig appelsin juice, går ud fra det er, fordi Mc D importerer deres juice. I hvert tilfælde kom vi ellers ikke rigtig ud af sengen den aften. Det der med at pakke må vent til i morgen.