23. - 24. januar. Ulempen ved at rejse, at skulle fra et sted til et andet. Vi tjekkede ud ved en 2 tiden efter lidt morgenmad og pakken. Jagten gik på solbriller, billige kopi solbriller, vi fik rigtig handlede, men fik dem da os virkelig billigt. Vi skulle ikke være i lufthavnen før ved en fem tiden, så vi fandt os en cafe, hvor vi satte os og gloede på hinanden. Fik lige lidt kedelig friskpressede juice og en sandwich. Vi så på børn og surfer i 2 timer, inden vi besluttede vi kunne tag ud i lufthavnen. Ind i den første taxa, havde hørt det kunne tag en time at komme til lufthavnen, hvis trafikken er skidt, det tog så kun 2O min. Lotte havde spottede en Starbucks, der gik vi hen og fik de sidste 2 timer til at gå med at snakke om Obama, som faktisk er født og opvokset i Indonesien, ja, ja, læste vi os lige til. Heldigt, at de åbner check ind 2 timer før, særligt når man har så langsomt personale, som i Denpasar, det tog i hvert fald 2O min. At få checket vores bagage ind. Vi vandrede rundt i butikker og grinede af de dyrere priser. Endelig kom vi da på flyet, her fik vi læst lidt og en lille lur. Vi landede i KL lufthavn ved en 22 timer, her fattede vi ikke lige deres skilte, de var virkelig også godt gemt, så vi ende med at komme helt ud af lufthavnen, også kunne vi jo ikke komme ind igen, før check ind, som for vores vedkommende, var syv om morgnen og alle loungerne ligger inde ved gaterne, genialt lavet. Vi fandt en døgnåben McD, her satte vi os til at spille kort et par timer, da det blev kedeligt satte vi computeren til og skrev lidt dagbog og ordnede ting og sager på nettet. Kl. 4 åbnede McD for deres morgenmad, så den måtte vi lige prøve, ikke værd og prøve, mine damer og herre. Endelig kunne vi checke ind, her finder vi så ud af, at vi sagtens kunne have kommet tilbage i lufthavnen, vi havde jo fået boarding pas i Denpasar til KL - Sydney, rigtig flot piger. Vi fik checkede ind, så snart vi kunne og fandt hurtigt et sted foran vores gate, hvor vi kunne få en tiltrængt lur. På flyet sad vi bag en super irriterende familie, deres sæder lå ned hele tiden, også når de ikke var der og deres lille pige skulle hele tiden sidde og se om på Anne-Cath. Vi fik dog sovet lidt og set C.S.I og film. Efter ca. otte timer landede vi endelig i Sydney, ret døde begge to, næsten ingen søvn i 4O timer. Anne-Cath te i tasken, fra Malaysia af, som vi skulle oplyse i tolden, hvilket lige gjorde det tog meget længere tid at komme ud af lufthavnen. Vi fik os en rigtig dejlig overraskelse, dengang vi nåede ud af lufthavnen, man kan trække vejret her. Luftfugtigheden er som derhjemme. Hurra, lige hvad man trængte til efter Indonesien. Vores taxa chauffør fandt ret uartigt vores hostel, uden at køre i ring 24 gange. Vi gik nærmest på hovedet i seng, da vi nåede vores hostel.

25. januar. Serena, aldrende pebermøer og "socially accepted Sunday drikning in Manly". Hvordan startede vores morgen? Den startede slet ikke for klokken var næsten tolv, før vi væltede ud af sengen med et punkt på dagsordenen, find noget mælk. Vi kom i tøjet og væltede hen til det første købmand og købte yoghurt og mælk. Morgenmaden stod på en liter mælk og frokosten på en flaske hvidvin, hvilket måske kræver en lille forklaring.
Engang efter morgenmad snakkede vi med Serena, vores australske veninde fra Indien, som vi havde en halv aftale med. Så vi aftalte at mødes med hende og hendes roommates i Manly og fik en forklaring på, hvordan man kommer dertil. En bus fra Glebe, hvor vi bor, til George st., ned til terminal 4 og med færgen til Manly. Sejlturen til Manly var meget smuk og gik bl.a. lige forbi operahuset. Sydney ligner mildeste talt ikke en storby, nogle af os nogensinde har set. For det første er her virkelig mange bakker, så byen ligger i flere niveauer og der er kæmpe pletter af grønne områder og nej, det er ikke bare parker og så er der forresten strande over det hele. Da vi kom af færgen og fandt Serena forklarede hun, at en af hendes roommates fejrede fødselsdag og at dem der var der, med Serenas egne ord, var gamle, altså fyrre.
Velkommen tilbage til den virkelig verden. Erkendelser: Vi er små eller alle andre er høje, hvor er australske piger flotte, men hvor er der mange duller, det er dyrt at drikke sig fuld, der er kø på dametoilettet, men der er toiletpapir - og det er gratis. Flere af disse erkendelser, blev Anne-Cath stillet ansigt til ansigt med i køen til dametoilettet. Foran står en høj køn pige, som uden varsel skriger Anne-Cath ind i hovedet, i glæde over at se en gammel veninde, som åbenbart også skal på toilettet. Så står man der, mens sladderen flyver om ørene på en. Kort opsummering: Ingen af dem arbejder i "real estate" mere, den ene skal være make-up artist i stedet - selvfølgelig skal du det, deres fælles veninde er gået fra sin kæreste for, "it just began with him taking her coffee and you know that ends" - undskyld hvad? Kaffe? På et eller andet tidspunkt i denne sindsoprivende analyse af forhold og brud, kommer en virkelig høj pige i flade sko hen og stiller sig bag veninde nr. 2. Tanken, veninde nr. 2 er egentlig heller ikke særlig høj, når lige at blive afbrudt af anerkendelsen, at hun i hvert tilfælde nok er nogle centimeter højere end Lotte - vi er smølfer. På toilettet forsætter analysen, nu af livet generelt, hen over båsene og ved spejlene. Det har man ikke savnet: Duller, som spærre vasken for at ordne make-up eller duller generelt og evig sladder - begynder måske at forstå nogle af fyrenes pointer om piger.
Udenfor fik vi os et godt grin af kaffe-krisen og besluttede at finde Serenas veninder og det blev en oplevelse. Serena havde ret de var gamle, hun havde bare lige glemt at tilføje tillægsord, som singler og desperate. Den mest normale i selskabet, udover Serena, blev offer for en meget fuld, desperat, grædende "dame", som væltede sit rødvinsglas udover hendes hvide kjole. Da tude Marie endelig forsvandt begyndte en fyr eller rettere en mand, som en af Serenas roommates havde været sammen med dagen før, at græde og så forsvandt de to - selvom veninden ikke ligefrem så ud, som om hun gad lægge skulder til. Den sidste i flokken var omkring 4O, enlig mor, meget kort og udringet og som Serena sagde, "very full of herself" - det var ikke en løgn, hun var over det hele.
Ellers meget sjov eftermiddag og aften. Det var nede på havnen og halvvejs ude på en mole, der var virkelig mange, langt flest unge mennesker, i en sjov blanding af skjorter, badetøj, klipklapper og stiletter. Vi splittede en taxa med Serena hjem og aftalte, at snakkes ved dagen efter.

26. - 27. januar. Australia day og dansker. Vi fik sovet, det vi skulle i dag. Inden vi fik morgenmad, var vi lige nede og handle lidt ind til de næste par dage. Vi sad så ellers bare i fælles stuen og fik vores dagbog og billeder nogenlunde opdateret, ved at være længe siden. Fik os en sen frokost og opdagede at Serena havde skrevet, de fejrede Australia day med at drikke lidt på Circula Quay, vi begyndte at gøre os klar, men da vi var klar, var Serena gået hjem i seng, så kunne hun ikke mere. Regnen silede ned, så vi besluttede at se tv i stedet for at stå udenfor i regnvejr og se fyrværkeri. Så dagen blev fejret med at se Australien open, fantastisk tennis turnering, eller. Vi fik lige set en film bagefter, så klokken blev alligevel lidt mange, inden vi kom i seng.

Vi kom egentlig op i okay tid, men vejret var ikke særlig godt, så Lotte læste, mens Anne-Cath så lidt tv. Vi fik handlet lidt ind igen, for vi drikker i hvert fald en liter mælk hver, hverdag, lige i øjeblikket. Vejret var klaret lidt op, så vi købte os en is og satte os på en bænk og nød livet en times tid. Vi fik os en lækker hjemmelavet pastaret til aftensmad. På internet fandt Anne-Cath ud af at tre af hendes veninder, Sofie, Karoline og Julie, havde deres sidste aften i Sydney, så vi skulle da lige ud og have en drink sammen. De fandt ud til os, men ingen bare, der lige sagde os noget, så vi tog ud til dem, inde midt i byen og gik på bar-Club. Fik os et par kander og næsten rigtige kolde jomfruer, der blev dansede lidt og snakket med lidt forskellige folk. De lukkede dog allerede kl. 2, så vi satte os ude foran deres hostel og snakkede en times tid. De skal videre i en bil og køre Australien tynd.

28. januar. Shopping tur. Anne-Cath fik virkelig sovet igennem i dag og Lotte fik taget et godt stykke i sin bog. Da vi endelig kom op, besluttede vi at tag i shopping center, ligger et for enden af vores vej. Men vores vej er virkelig lang. Så vi tog en bus, også gik vi i gang med at lede efter en ny vandretaske til Anne-Cath. Vi fandt også lige en lonely planet New Zealand, som helt sikkert bliver behændig. Efter virkelig lang tids søgen, fandt vi endelig frem til den sportsforretning, hvor der skulle være vandretasker. Udvalget strakte sig helt til 2 forskellige vandretasker, så vi valgte hurtigt . Bagefter gik vi ellers bare rundt og kiggede, købte os lige lidt nyt undertøj og fandt verdens smarteste bh. Billeder følger. Fik købt kæmpe stort ind, så vi kunne lave lækker mad. Kartofler, broccoli og karbonader, nam nam. Tilbage nede i køkkenet gik vi i gang med det samme, med at lave vores aftensmad, kunne slet ikke vente. Mens vi lavede mad, fik vi os lige en snak med en dansk gut, som også boede på vores hostel. Efter maden lagde vi os ind og se tv med mange af de andre, igen.

29. januar. Akvarium og Wild life. Til en forandring kom vi op i rigtig god tid og gjorde os klar til en dag i dyrenes tegn. Vi fandt os en bus ned i byen, stod dog af alt for tidligt, så skulle gå herre langt, men fandt os et tog, vi kunne tag det rigtige sted hen. Vi startede i et akvarium, her var virkelig mange børn, men vi klarede den. Her fik vi rigtig set, hvad det australske farvand kan byde på af både ubehagligheder og skønheder. Vi fik set alle karaktererne fra Nemo, mega fisk, ulækre ål, søheste, blæksprutter og vandmænd. Anne-Cath forelskede sig helt i næbdyrene, dem havde de et par stykker af, de var også virkelig søde, så på dem i rigtig lang tid. Simpelthen et sjovt dyr. Og vi fik da også lige set en krokodille, der bare lå og stirrede på os i ti min. Uden at bevæge sig overhovedet, den var mega uhyggelig. Den lå bare og tænkt på os som mad, det er vi sikre på. Neden under kunne man gå i lange gange, hvor fiskene svømmede over ens hoved, ligesom i Kattegat. Her havde de nogle seriøse hajer til at svømme rundt, mellem, tror vi, verdens største rokke. 4,tre meter, siger vi bare og de findes flere steder i Australien. Plus en ordentlig havskildpadde, også på de omkring 4 meter, svømmede rundt der. Ikke en rar opdagelse at gøre sig, hvis man var ude og dykke, er vi sikker på. I det andet, af den slags tanke, var der søkøer, et kærestepar faktisk. Så dem blive fodret, salatblade sat fast i noget der lignede en kæmpe klemme. De er bare nogle kære dyr. Da vi følte, vi havde fået nok af vand livet, gik vi videre til Wild Life Parken. Her blev vi overfaldet af en lidt for glad og peppy dame, der ville tag vores billede, før vi gik ind. Her fik vi så set alt det ulækre kryb, der findes her i Australien, såsom græshopper, gigantiske vandrende pinde, sindssygt giftige slanger, faktisk har de verdens giftigste slange her, diverse edderkopper og biller. Vi kom igennem en del, hvor det hele var mørkelagt, her var der mus, pungrotter og noget der lignede en forvoksede ørkenrotte, med en syg lang hale. Derefter gik vi op på taget, her var koalaerne, de sad alle sammen og sov i hver deres træ, udover Steve, en af koalaerne, som sad og krammede en træ nede på jorden, mens han sov selvfølgelig, de sover konstant. Nogle af de stillinger kunne umuligt være rare eller gode for ryggen. Næst var kænguruerne, de var cirka ligeså dovne, som koalaerne, de gravede lidt i sandet, så smed de sig, men var også herre varmt, så det er fair. Man kunne lige sætte sig og se en film om alle dyrene, hvis man fik lyst eller høre en fortælle om pytonen, Harvod, og rør ved ham, hvis man skulle få den bizarre trang. Vi skyndt os videre og så på wollabe'er, de er meget sødere end kænguruerne, det ligner ikke de er handicappet. og verdens farligste fugl, strudse agtige ting, der er sindssyg farlig, den kan slå dig ihjel, ved at slå dig i hovedet hårdt, med dens ting på hovedet. Vi kom heldigvis ud med livet i behold, men bliv da overfaldet af endnu en peppy person, der nu ville sælge os det grimme billede, hende ud ved indgangen havde taget af os. Nej tak, kammerat. Vi fandt ud og gik rundt og ledte efter en Subway, vi fandt en nede i en Food Court i et shopping center, dejlig mad. Vi fandt toget igen og fandt et andet tog, der gik ud til os, fik rigtig set meget af Sydney. Vi havde en aftale med Serena senere, skulle spise aftensmad sammen, så da vi kom hjem, gjorde vi os lidt pænere end sædvanligt. Kl. l9 hentede Serena os og tog os med på en mexicansk restaurant for enden af vores vej. Super lækker mad, fik os en god snak med Serena om uddannelse og rejser og hun fik lige forklaret os vejen til Bondi Beach, der skal vi hen i morgen.

30. januar. Bondi Beach, den kendteste strand i verden. Igen var vi oppe i god tid og solen skinnede. Vi hoppede straks i badetøjet og fik pakket en strandtaske, lavet os en hurtig morgenmad og så ind i bussen. Nede på stationen skiftede vi til en metro også skiftede vi til en bus og endelig efter en lille time, befandt vi os på Bondi Beach. Og hold da op, det var smukt. Stranden er virkelig flot, vandet er smukt og bugten er super hyggelig. Masser af surfer over det hele, men også bare mange, der er der for at sole, som os. Vi fandt os et godt sted og lagde os, her fik vi lige set, hvordan optagelser til programmet om Bondi Beach livredderne bliver til, kommer måske i fjernsynet, de var i gang med at film noget af det, mens vi var der. Hen på eftermiddagen kunne vi godt mærke at solen brænder igennem her, så vi fandt bussen tilbage til metroen, tilbage til den anden bus. Hjemme lavede vi os en sen frokost og kom så ellers i bad og fik smurt os ind i alle de cremer vi kunne finde, da solen virkelig havde fået taget i os, ikke noget kønt syn, sådan noget brændt flæsk. Vi fik lavet os lidt aftensmad, Kom tidligt i seng, solen trætter virkelig.

31. januar. The Oaks. I dag fik vi sovet ret meget igennem, Lotte havde fået en sms, fra Bent, en god ven af familien Melsen, Lottes bonus familie. Han var lige landet i Sydney og ville gerne invitere på frokost, et sted lidt længere væk fra Manly, Neutral Bay. Vi kom op og fik os lidt morgenmad, inden vi prøvede at finde ud af, hvordan dælen vi kom der ud. Vi kom ned på centrale stationen og fattede ingenting, så ende i en taxa, var også lidt sent på den. Vi skulle mødes på The Oaks, en bar og restaurant. Virkelig et dejligt sted. Udenfor kunne man sidde under et virkelig smukt egetræ, i det dejlige vejr. Her kunne man grille sit eget kød eller bare nyde en drink i det skønne vejr, i skyggen af egen. Vi satte os med en flaske hvidvin og øl og fik os en rigtig lang snak om rejsen og alt derhjemme. Sådan en hyggelig eftermiddag, Bent skulle desværre afsted til en middag, men vi fik os en pizza, efter han gik. Vi prøvede at finde en bus hjem, men gik helt dårligt. Derfor tog vi en taxa til operahuset, her fik vi taget nogle gode billeder af Harbour Bridge og operahuset. Satte os på en cafe og fik noget at drikke, mens vi nød udsigten udover havnen og broen. Vi fandt os en bus, vi troede, der gik ned til den busstation, vi plejer at skifte ved, men centrale er et område i Sydney, så vi kom på noget af en udflugt. Vi ende ude ved Marouba Beach, egentlig en meget hyggelig forstad, men havde da intet at lave der ude eller nogen intentioner om at se stedet. Vi måtte finde en bus tilbage, da vi ende det samme sted, som vi startede, tog vi os en taxa til hostelet, ikke flere udflugter i dag. Vi lavede os bare nogle sandwich til aftensmad og pakkede, skal flyve i morgen. Anne-Cath lappede også lige Lottes taske, med en rigtig flot, meget australsk lap. Så ellers i seng med os.