Hola mænd og damer derhjemme!
Så er det tid til det sidste blogindlæg fra det fantastiske New Zealand, enjoy!

(Anne Sofie skriver): Efter en trist afsked (mod vores vilje) med Diane, (John var taget ud for at vandre dagen inden) kørte vi mod Tongariro. Efter nogle dage med halvgråt, kedeligt og utilregneligt vejr, var det nu klaret helt op, og New Plymouths store flotte bjerg, lod sig vise for første gang! Meget flot og vi er glade for vi nåede at se det.

I Tongariro blev vi mødt af de smukkeste bjerge/vulkaner vi har set! Helt hvide og isdækkede. Vi havde egentlig planlagt at skulle gå et 19 km. langt trek over vulkanen, men så var der lige at det var blevet vintertid, og derfor krævede turen guide og udstyr pga isen. Det var nu ikke det der afholdt os, men den urimelige turistpris for det. Vi valgte og spare de penge og istedet gå en 4-timers tur på egen hånd. Efter en nat på en campingplads i og lidt tøjvask, kørte vi ad den ualmindelig lange bumle grusvej (det var bula'en bestemt ikke glad for) op til p-pladsen hvor vi skulle gå fra. Det var en fantastisk tur i det flotteste landskab vi hidtil har set! Hele turen gik op og ned og gennem vulkan/størknet lava landskab, med konstant små løbende vandløb, der var frosset til is i skyggen og det store vulkan/bjerglandskab tronende op over os. Fantastisk! Ikke noget at sige til det sted er brugt til Mordor i Ringnes Herre. Vi havde det mest fantastiske og klare vejr, nyd billederne!
Efter vores tur kørte vi direkte til Taupo.

I Taupo så vi de første hot pools, kogende, dampende små søer. Vi var ikke i tvivl om at vi var kommet til et termisk område, med de mange dampende søer og en lugt af æg og svovl, lækkert! I Taupo fandt vi en lækker campingplads med varm udendørs pool, Anders benyttede sig af et par gange.
Udover det bød Taupo på en tur i "craters of the moon", en lille park fyldt med boblende og kogende søer samt boiling mud, som så rigtigt betyder kogende mudder. Det var fint, men ingen ting til det vi så i Rotoura (vender vi tilbage til).
Vi kørte også ud og så en flod/sø, hvor de åbner nogle kæmpe sluser 3 gange dagligt, for at få vandstanden i søen til at falde. Meget fascinerende at se hvordan vandet strømmer ind og stiger så hurtigt! Se billeder. Vi ville have besøgt et vulkan center, lidt ligesom eksperimentariet derhjemme, men det var desværre lukket. Efter en dejlig dag i Taupo kørte vi videre mod Rotoura!

Rotoura var en dejlig by og vi havde igen det skønne vejr med os! (frost om natten og morgenen, men meget lækkert og varmt i solen). Dagen efter vi ankom var Anders stået tidligt op for at Skype og fik også booket rafting til os. Wuhu! Det vildeste af dem alle naturligvis, med et vandfald på 7 m.
Kl. blev 1 og vi blev hentet af en fra rafting crewet. Vi klædte om til badetøj og blev udstyret med våddragt, surfersko, fleece-trøje, regnjakke, redningsvest og hjelm! Vi var de eneste på nær en amerikansk gut og de 4 maori raftere der skulle med os. I bilen gennemgik de en masse sikkerhedsregler og jeg begyndte at få lidt nøjer på, da det gik op for mig chancen for at falde ud da var der! (Anders var glad, spændt og frisk på det hele som altid). Inden vi hoppede i båden sagde guide damen en masse maori-ting til floden og vi skulle gentage noget efter hende, meget specielt. Grunden til de gjorde dette, fik vi forklaring på bag efter. Det var fordi, at for flere 100 år siden, begravede maurierne deres afdøde bag ved det 7 meter høje vandfald, og det var derfor et ritual i respekt for de begravede i floden.
Vi kom i vandet og der var meget strøm og gang i den! Det var skide skægt men også lidt skræmmende. Vi sejlede ned ad ca 5 små vandfald. Et af dem hoppede Anders i vandet, og klamrede sig til tømmerflåden mens han blev kastet ned ad strømfaldet. Ja bange er drengen sku ikke af sig! -men skægt havde han det. Det var nu tid til at vi skulle ned af det store på 7 m., og det der med at falde ud af båden en realitet for mig (Anne Sofie) det var tilgengæld ikke så rart, man fatter ikke hvad der sker og hvad der er op og ned i vandet, men flød da op til overfladen og blev "redet", de havde super styr på det! Resten af turen gakkede de rundt og lavede sjov. Sikke en oplevelse! (vi har købt billederne og får dem forhåbentlig også lagt op)

I Rotoura havde vi to dage og den anden dag tog vi i "Hell's Gate". En park som "craters og the moon" bare mere ekstrem! Kogende søer, mudder, sulphurpools, varmt vandfald og meget mere. Der stak lugten helt af. Helt ubeskriveligt som der lugtede af rådne æg og seriøse prutter! Men vi vendte os til det efter lidt tid (nogen siger det er sundt og renser luftsystemet, magen til røverhistorie skal man lede længe efter). Efter ca en times gåtur gennem det sprudlende og kogende landskab var det tid til lidt selvforkælelse, vi skulle i mudder spa efterfulgt af sulphurspa! Det var mega rart. Efter 20 min. i mudderspaet skulle vi i iskoldt bad for at få blodcirkulationen igang samt lukke porene. Derefter kunne vi ligge i det 40 grader varme sulphurspa så længe vi ville og det gjorde vi!!! To timer blev det til i alt, det også pga. en overdrevet venlig snaksagelig maori guidefyr der snakkede med os. Igen blev vi overvældende af New Zealændernes venlige sjæle!
Efter et lækkert måltid på Burgerfuel, en burgerkæde den rare spamand havde foreslået os, drog vi med bulabussen mod næste stop; Matamata!

Vi havde ikke været i Matamata i mere end et kvarters tid, før Anders købte sig en IPad! Fedt man (han havde selvfølgelig gået og tænkt over det længe, og nu de endelig havde en, skulle den købes).
Matamata by i sig selv var ikke noget at råbe hurra for, og vi læste os også til, at den før i tiden blot var en by man kører igennem. Meeen, så var det at Ringenes Herre blev indspillet og "Hobbiton", den lille hobbitlandsby i de grønne græsbakker, hvor Frodo og de andre hobitter bor, blev lagt og filmet lidt ude for byen. Det er den eneste scene set-up de har ladet stå fra filmen og det skulle vi selvfølgelig se, så det gjorde vi! Hvor var det fantastisk.
Anders skriver: Det var fuldstændigt som at træde ind i filmen, og selv være med i den. Vi blev kørt i en gammel bus, gennem fårefoldene, for at ankomme til de lidt afsides bakker hvor herredet ligger. Vi ankom, også gik der ellers nøjser i den! Anne Sofie tog ca 100 billeder hvor imod jeg tog ca 400, jeg kunne slet ikke styrer mig! Har aldrig følt mig så meget som et lille barn igen. -og jeg var ikke den eneste. Den rare guide man talte mest for døve øre, selvom meget af det han havde at sige, faktisk var ganske interesant. Men mest interesant blev det, da han fortalte om de forskellige gæster der havde besøgt herredet. Folk der klædte sig ud, som karakterene fra Ringenes herre, var efterhånden hverdagskost. Han havde haft et ægtepar, hvor at det han fortalte oversatte manden det til elversprog for hans kone, for det forstod hun bedre end engelsk.... En anden gang var der nogen der havde betalt sig til en privat tur, hvor de ankom stang barcadi, og derefter løb op til "festtræet" og dansede rund om det i to timer mens de drak videre.... Han blev ved med at fortælle den ene historie der nærmest overgik hinanden, men disse fandt vi som de sjoveste! ;-)
Da vi var nået til fest-pladsen, med det store træ, fortalte han at der var blevet brygget en øl specielt til Ringenes herre filmene, "sobe-ring". En øl med den vilde sum af 1 % alc. Så de kunne drikke øl, og komme i feststemning mens de optog. Sådan en øl måtte vi da prøve, Anne Sofie fandt den frisk og læskende, mens jeg sammenlignelignede den mest med en blanding af Tuborg limecut og alkohol fri øl... Men hey, det var Ringenes herre øl!

Videre mod Bay of Islands meget nordpå, den længste strækning vi har været ude på 5-6 timer.
Vi holdte stop nær Auckland for at få lidt mad (McDonalds naturligvis) og lidt internet og kørte så videre mod Bay of Islands, nærmere bestemt byen Russel.
Gps'en spurgte i starten om vi ville undgå færgeoverfarter, og glade for at køre som vi er, sagde vi naturlig at den færge ville vi gerne undgå. Dette resulterede i en, lad os sige en spændende tur. Midt inde i den aller mørkestes skov, hvor man normalt aldrig må gå ind uden en voksen, viste gps'en os ind ad en meget lille grusvej og et skilt viste også at dette var vejen til Russel. Vi drejede ind, og fortrudte nu grumt at vi ikke bare havde sagt ja til færgeoverfarten - men dette var jo for sent nu.... Det bumlede og bamlede, som bula-bussen aldrig har bumlet før. Det var herre mørkt, vejen var mega smal - det kunne uden problemer have været set-up'et til en gyser film.
Da vi var ca halvvejs, og begge havde den grumme nøjeren på, tænkte vi at lidt højt musik nok ville hjælpe. Vi fyrede godt op for anlægget, og sang med på L.O.C's "gør noget dumt". Vejen drejede pludselig meget skarpt, og Bulaens venstre baghjul kom ikke med rundt i svinget. Dette resulterede i, at hele bussen lettede (og jo den gjorde!), begge vores rygsække, som ellers ligger godt beskyttet oppe i overkøjen faldt ned, og der var nu tøj og sager i hele bussen (se billeder). Det loooort' tænkte vi, men der var ikke andet for end at rydde op, og bag efter hoppen til køjs - sikke en dag.

Dagen efter stod på Road trip igen, hvor vi kørte ud og så "Bay Of Islands", et meget smukt sted, en bugt med en masse ø'er som navnet sjovt nok angiver. vi nød en dejlig iskaffe ved vandet i det dejlige vejr, og kørte vest på, over til "90 Mile Beach". Flot lang hvid sandstrand! Lidt som at komme til Fiji igen igen.
Vi overnattede på en fårefarm, ca en timr fra Auckland hvor receptionisten var en lettere beruset (host host....) ældre herre. Men han lånte os en varmer, og gav os lov til at sove længe. Så ham kunne vi godt li'!

Turens sidste stop er nu nået; Auckland. I igår (mandag), blev Bulaen rengjort (støvsuget samt skuret og skruppet i lyserødt, candyfloss lugtende skum, meget mærkeligt!) og afleveret, nok noget af det sørgeligste vi har måtte gøre. Aflevere bussen til det mest urimelige, og ringe udlejnings selskab vi har mødt. Dette er den eneste dårlige oplevelse vi har haft, så hvis nogen med planer om at campe i NZ, som læser dette, så lej IKKE en happy camper! Brug lidt ekstra penge på at leje en ordentli camper, og få noget ordenligt service for pengene.
Ellers er vi indlogeret på hostel, og senere i aften går turen mod lufthavnen, hvor vi overnatter på bedste backpacker manér. Ellers er Auckland bare en normal storby, vi shopper, drikker Starbuck's og masser af free wifi.

Begge:
Et sørgeligt afsked med New Zealand skal finde sted imorgen tidlig og vi er ikke meget for det! Alt for meget vi ikke har fået set, men det må jo (desværre) resultere i en tur tilbage til landet!
New Zealand har budt på den vildeste, flotteste og mest variende natur vi nogensinde har set, samt de sødeste, mest høflige og interesserede mennesker og folkefærd. Der kan Danmark virkelig lære noget! Vi har oplevet adrenelinsparkende ting som rafting, bungyjump, paragliding og vilde ture i bulabussen (som vi naturligvis allerede savner, trod hendes mange skavanker)
Med et lille overforbrug af McDonalds, Kitkat chunkey, Starbuck's frappochinoer, mint slices, nudelkopper og Dire Straits vinker vi farvel til et fantastisk land med åbne arme mod Australien. VI KAN IKKE VENTE!

Nyd vores flotte billeder og bær over med, at de endnu engang er mega rodet! Det er altså ikke optimalt med to kameraer i samme album samt utallige computere med alt for få lakridser at rykke rundt med.

En masse kærlige tanker fra os.