Kia ora! (Det er Anders som det er at der skriver)
Så er vi nået til Australien, turens højdepunkt. Vi landet i Adelaide efter en noget turbulent nat uden søvn i Auckland lufthavn. Adelaide var en flot by, men uden det helt store at byde på. Eller det vil sige, at istedet for skader, gråspurve og duer fløj der papegøjer og kakaduer rundt i alverdens flotte farver!
Hurtigt blev vi enige om, at komme derudaf, bussen blev booket til den efterfølgende aften, en lille diskret tur på 22 timer. En tur som ca. 99,99% af vejen gik lige ud - med mindre at vejen snoede sig uden om et vandhul. 22 timer nærmest uden stop, også er man kun halvvejs gennem kontinentet! Det er jo vanvid...

Vi ankom tl Alice Springs, og samme dag bookede vi "The Rock Tour". -turen som alle anbefalede! Turen var en 3 dages tur, hvor vi så Ayers rock, kata tjuta og Kings kanyon. De mest fantastiske dage so far efter min mening.

Men inden "The Rock Tour", var turens abseloute højdepunkt; Anne Sofies 20års fødselsdag! Som vi naturlivis havde planlagt at holde i Australien fest og party by nr 1; Alice Springs....... NOT! Magen til kedelig by tror vi man skal lede længe efter i Australien, heller ikke uden grund blev den døbt til Australiens røvhul ;-) Men fejres skulle hun, og vi reserverede bord på byens fineste restaurant, The red ochra. Her nød vi en dejlig tapas og dertil vin. I stedet for at feste tog vi hjem i seng, rimelig snaldrede efter at have delt en flaske hvidvin....

Alice Springs hoved attraktion var deres reptile center, og her lagde vi naturligvis vejen forbi. Vi havde timet det så vi kunne se et af deres shows. Meget lærerigt! Vi så samtlige af AUS giftige slanger og kryb, og blev præsenteret for en masse af deres øgler.
Under showet fik vi lov til at holde diverse slanger og øgler, men dem kunne jeg desværre ikke holde, da jeg jo skulle tage billeder af Anne Sofie (se billeder) .... Host host :-)

Så var dagen endelig kommet, hvor vi skulle på rock tour. Vi blev hentet kl 6 på vores hostel, og turen gik nu ud til Kings canyon - som på kortet ligner den ligger et stenkast fra Alice, men lå små 5 timers kørsel derfra.
Kings Kanyon er noget af det flotteste vi nogensinde har set! Store flotte, rød/orange klippe vægge der danede de flotteste formationer. Vi gik et 3 timers hike gennem den flotte kanyon, og lagde da også lige vejen edens have. En lille afstikker fra den oprindelige rute, ned i en dal hvor der var en bjergsø. Nede i dalen samledes alt vandet fra ørkenen, og der var derfor mega frodigt - super smukt, ikke for sjov den bliver kaldt edens have.

Efter det smukke kanyon hike kørte vi nu, mod den store røde sten, som vi kunne se ude i horisonten. Vi overnattede et lille stykke uden for "Uluru-Kata Tjuta National Park", hvor vi sov i swags. En slags kombineret sovepose med liggeunerlag nede i. Vi sov rundt om bålet, og faldt i søvn under de smukke stjerner!
Men før vi skulle se stenen, skulle vi besøge "Mount Olgas", eller mere originalt kata tjuta, som betyder mange hoveder. Efter min mening er det det flotteste sted vi har besøgt indtil videre! 36 toppe, alle røde og enorme, og nogen med små græssletter ovenpå. Vi gik her ligeledes et 3 timers hike, gennem alle toppene, og endte med at gå op gennem en kæmpe kløft. Her havde man til den ene side den smukkeste udsigt ud over en enorm græsslette, med flere store toppe på, og til den anden side et kæmpe bjerg. Det var også i denne kløft vi havde vores første store dyre oplevelse, vi se en wallabie - en lille udgave af en kænguru, super nuttet!
Herefter skulle vi besøge det lokale aboriginal center. Matt, vores turguide kaldte det for "Den røde midtes bamudatrekant", fordi folk efter sigende skulle bruge så meget tid derinde, at de ikke var til at få med ud igen.... Men dette var dog ikke tilfældet for os. Vi fik en time, og allerede efter ca 15 min sad vi ude i solen og spiste is. Det var nok det mindst spændende på den tur. En interesant ting var der dog; det er imod the aboriginals tro, at fjerne sten, sand og lign. Fra Ayers rock, så derfor var der en bog, hvor alle dem der havde taget en sten og havde fortrudt det, havde skrevet et brev og bedt om tilgivelse, fordi der var sket dem noget dårligt efter de havde hjembragt et stykke sten.
En lille gåtur ved Ayers Rock, blev der dog også plads til. Vores fantastiske guide Matt, gik en lille tur med os, og viste og forklarede os nogen af alle de tegninger der var rundt omkring. Matt benyttede også her, lejligheden til forklare os hvorfor vi IKKE skulle bestige Ayers Rock. Noget vi næsten alle havde haft lyst til, men bestemt ikke havde efter Matt prædiken.
Ayers Rock, er for de indfødte det mest hellige. Grunden til at den ikke må bestiges, er fordi i ders udgave af biblen, bliver fortalt om hvordan hellige gerninger har fundet sted deroppe. En anden, næsten endnu mere logisk grund til ikke at bestige den, er af sikkerhedsmæssige årsager. 36 er blevet dræbt, fordi de er faldet ned, og et utal er kommet tilskade. Det største problem ved folk kommer tilskade, er ikke en gang, den skade der sker på dem selv. Men de indfødte tror, at når nogen kommer tilskade på klippen, er det deres skyld. Så når nogen kommer galt afsted på klippen straffer de sig selv, så der går ikke engang kun ud over en selv, men ud over et helt folk - stof til eftertanke! Så lad vær med at bestige klippen, hvis i har det i jeres overvejelser ;-)

Lidt facts om stenen:
348 meter høj.
3,6 km lang.
Går et sted mellem 4 og 10 km ned under jorden - ingen ved det med sikkerhed, men alle snakker om det ;-)
Verdens største sten!

Vi skulle se solnedgang og spise, på en parkerings plads et stykke fra stenen, så vi kunne se hvordan den skiftede farve, og vi var ikke de eneste der havde fået den ide! Etsteds mellem 200-500 turister, kom hver aften for at se den smukke solnedgang. Vi nød en dejlig omgang wok, og tog derefter ud til en nærliggende campingplads, hvor vi slog lejr for natten.

Solopgang skulle vi naturligvis også se, se tidlig op måtte vi, og spise morgenmad til solopgang over stenen, fantastisk oplevelse!
Nu var tiden kommet, til turens egentlige højdepunkt, turen rundt om stenen. Et lille 2 timers hike, som var det letteste af alle dem vi har gået, efter som der var en dejlig flad grussti hele vejen rundt om. Man kan slet ikke sætte ord på, hvor stor den sten er. Hvis ikke man selv har set den, har man slet ikke begreb om, hvor stor den egenlig er!
Flere steder rundt om klippen var der de såkaldte "følsomme områder" - kort sagt steder, hvor man ikke må tage billeder, af hensyn til de indfødtes traditioner. Ligeledes blev vi også et sted, ledt i en stir bue udenom stenen, fordi der stadig det sted ved stenen, blev brugt til særlige ceremonier, hvor offentligheden ikke var velkommen.
Kursen blev nu sat mod Alice igen, og efter min mening nogen af de bedste dage vi har haft på turen! Men inden vi ramte Alice, besøgte vi en kamel farm, hvor vores guide Matt tidligere havde arbejdet, og det gjorde derfor besøget ret interesant, eftersom ham kunne fortælle og vise en masse ting derude. Stedet havde ikke kun kameler, men også en dingo, kænguruer, emuer, fugle og lamaer. Det var også her Anne Sofie red på en kamel, som naturligvis er blevet udødeligt gjort på video, som i kan se når vi kommer hjem.

Samme aften som vi kom hjem fra turen, skulle vi på en dejlig 22 timers bustur, helt op nord på til Darwin. Så efter 3 dage i ørkenen, og 22 timer i bus uden skyggen af et bad lugtede vi.... Lad os kalde det udefinerbart ;-)

I Darwin har vi booket en 3 dages tur ud i Australiens største, og efter nogens mening smukkeste nationalpark; Kakadu nationalparken. Så læs næste blog, den bliver uploadet inden længe!

Vi håber i har det godt hjemme i DK, lige nu sidder vi omkring poolen i Darwin med dejlige 35 grader og nyder livet!

Kærligst Anne Sofie & Anders