Hygge hejsa i skuret venser og familie!

Saa har vi mere at fortaelle! Ja det er utroligt. Det er ikke mere end lidt over en uge vi sidst skrev, men der sker simpelthen saa meget for os hver dag og nu vi har chancen for fri internet, griber vi den da! Vupti.

Som vi skrev, tog vi i The Abel Tasman National Park naer Nelson.
Parken saa paa billeder, meget eksotisk ud - hvilket vi kun kan bekraefte! Det var som at vaere tilbage paa Fiji for en stund. Vi valgte en 4 timers tur, som vi havde godt og vel 5 og en halv time til. vi blev sat af faergen, paa bedste strand-maner med landgangsbro paa den mest eksotiske strand. Vi startede med at gaa, og fandt hurtigt ud af at vi gik langt hurtigere, end andre aabenbart foer har gaaet turen. saa efter ca 1 og en halv time var vi halvvejs og spiste frokost, paa en lille strand.

Vi drog videre syd paa, og saa der var en lille afstikker til noget der hed kleopratras pool (og vi taenkte; fedt man! SPA!) - hvilket vi som nysgaerige danskere da blev noed til at se! vi gik ad den lille vej, og ca 500 meter laengere henne, var der er et lille stykke med stille vand - som desvaerre var rimelig kedeligt.... men ovre paa den anden side var der er lille vandfald, der mindede om en vand rutsjebane - og se det var jo straks mere interresant! saa kloegtige som vi er (-og jo vi er!), tog vi skoene af, og gik over det lille stykke vand, som va ca 2 grader varmt (og paa en skala fra et til sti, var det sti koldt!), for at se vandfaldet paa den anden side. vi var daarligt nok kommet afsted, foer end at lut skvattede og fik vaade bukser, men intet er saa skidt at det ikke er godt for noget, og vi fik passeret det lille stykke med vand, og saa det lille hyggelige vandfald!
Tilbage paa sporet var vi, men nu med vaade bukser og kolde foedder gik vi til en strand laengere sydpaa, hvor faergen hentede os.

Efter Nelson lagde vi vejen til Picton, hvorfra vi sejlede til Wellington, som er NZ hovedstad. Vi ankom sent paa eftermiddagen, og indlogerede os paa den eneste campingplads i Wellington. Campingplads var maaske saa meget sagt, for det var saadan set bare en parkeringsplads, hvor vi kunne tilslutte os stroem samt benytte et saa godt som offentligt wc. Det skal ogsaa lige siges at det laa klods opad hovedvejen tvaers gennem Wellington og at det var den dyreste campingplads vi har benyttet indtil videre, men centralt laa den!

I Wellington shoppede vi, og havde vores foerste subway besoeg, hvor jeg (Anders) kom til at bestille en foot-long sandwich... Eller paa dansk kaempe sandwich, men ned gled den. Om aftenen udforskede vi nattelivet, og besoegte bla. en bar hvor der var et fantastisk orkester som underholdte os! Derefter et mindre sted, hvor de havde vodka redbulls til 5 dollasere, saa galt gik det ;-)

Det var nu blevet onsdag, og vi slog New Plymouth ind paa gps'en. Her havde Luts soede kollega (Eva) arrangeret at vi skulle bo et par dage, hos John and Diane, -og her er vi endnu og har ikke planer om at forlade stedet nogensinde! Det er simpelthen de soedeste og rareste mennesker paa denne jord! De laver den bedste mad til os, servere den bedste vin, de bedste oel, de bedste af alt. Som tak til dem, bagte vi vores beroemte aeblekage til dem, og den elskede de! Derud over har John lagt en rute til os, som vi ser meget frem til at udforske de naeste 9 dage.

John and Diane, bor i et stort dejligt hus med deres to soede katte, 5 min. fra New Plymouth centrum. Vi har faaet en dejlig stor dobblet seng, som er 10000000000x bedre end den vi har ude i camperen.

Imorgen gaar turen videre til Tongariro, som er et sted med meget vulkansk aktivitet - saa det bliver kaempe!

Vi vil lige sige tusind gange tak til Finn og Eva, for at have arrangeret et par saa fantastiske dage hos John and Diane - vi kvittere med en masse billeder af deres dejlige hus!

Lige til sidst vil vi fortaelle om vores lille uheld med camperen. Vi blev ramt af en sten (ca paa stoerelse med en golf kugle), som oedelagde forrudden totalt. stenen slog saa haardt mod ruden, at vi efter sammenstoedet med den havde glasskaar inden i bilen - super ubehagelig oplevelse, som vi for alt i verden haaber vi aldrig vil oplveve igen!

Vi haaber i alle stadig har det dejligt hjemme, og et stort tillykke skal lyde til alle konfirmanderne, vi desvaerre ikke kan vaere med til at fejre. Vi sender en masse varme tanker :-)

Anne Sofie og Anders