I denne uge passerede jeg datoen for min anden måned i Melbourne. Det gik op for mig, at en hel tredjedel af mit samlede ophold i Australien er ovre. På en måde er det gået meget stærkt. Men på den anden side føles det også som årtier siden jeg en kold vintermorgen i juli sad på min backpack i Melbournes lufthavn med jetlag og en hjemve-tåre i øjenkrogen.

Hjemveen har nok fyldt mere, end jeg vil indrømme. Og med et skema, hvor jeg praktisk talt kun sidder på skolebænken i 6 timer om ugen, ud af hvilke kun få har forberedelse, så har det krævet sin kvinde at fylde dagene og weekenderne ud med noget, der fik tankerne væk fra familie, venner og tryghed derhjemme i Danmark.

Heldigvis kender jeg nu rigtig mange hostel-folk, studerende og nye housemates, som jeg nærmest laver aftaler med alle ugens dage. I sidste uge havde jeg besøge af fire venner fra Discovery til hjemmelavet lasagne og gulerodskage (endelig har jeg en ovn!). Caitlin fra mit Cardigan-hus havde 7 venner på besøg til srilankansk aften og rødvin sidste torsdag. Jeg har været på South Melbourne beach med amerikanske Grace og nyde forårets første stråler og bare tæer i sandet. Hver tirsdag svømmer jeg en times tid i universitetets svømmehal. Jeg besøger de berømte rooftop-barer, som er så populære hernede (de er halvkolde at besøge endnu, men til sommer er jeg sikker på det bliver lækkert). Jeg har besøgt en lang række smukke, spændende, sjove og inspirerende museer og gallerier i byen. I denne uge var jeg til Kanye West-koncert med Kristin fra Norge. I morgen skal jeg spise amerikansk morgenmad med hende og Sandra fra Discovery. Næste weekend venter en vinsmagningstur til Yarra Valley. Og jeg har netop afsluttet et Skype-marathon med Signe fra KU (2 timer), moster Jette i Malaga (1 time), Nanna fra gymnasiet (1 time) og endelig min søde mor i søndagsdresset og Vild med Dans-genudsendelse i baggrunden (1 time). Sådan får man en søndag aften til at gå - og sin hjemve til at gå væk!

Så selvom "hverdagen" burde have indfundet sig, så føles det stadig som om hver dag og hver uge er ny og udfordrende. Både på den gode og mindre gode måde - jeg skal nemlig flytte fra Cardigan Street om en uge. Og jeg har ikke fundet et sted at bo endnu. Jeg har dog et par muligheder åbne, og jeg håber, at det hele ender godt. Updates will follow.

Derudover sker der snart noget endnu mere vildt: Den 25. september har jeg booket en billet til Auckland, New Zealand, hvor jeg i 12 dage skal køre både nord- og sydøen tynd for oplevelser (så godt som) med 3 andre danskere. Jeg er gennem Facebook kommet i kontakt med to piger og en enkelt fyr, der alle er med på at bruge vores universiteters Spring Break på at opleve kiwiernes land. Jeg kan ikke vente med at besøge de mange smukke og unikke områder, man kan finde i New Zealand, og vi skal blandt andet besøge Hobbiton, hvor de i sin tid optog Herredet i Ringenes Herre-trilogien! Jeg tør godt love, at det bliver turens højdepunkt.

Det begynder snart at blive forår for alvor, og i dag havde jeg en stille morgen i baggården med 20 grader og en kop te. Jeg gik rundt i shorts og sommerjakke i Carlton, og jeg fik en iskaffe hos The Ian Potter Museum, et lille kultursted med skæve udstillinger tæt på mit hjem. Jeg kan også godt lide bare at tilbringe dagen alene nogle gange, og at gå på opdagelse i nye dele af byen. En fyr sagde til mig forleden: "So much to see in so little time!" Jeg begynder at indse, hvor meget jeg har oplevet, men hvor meget der stadig er at se, og at jeg nok ikke når bare halvdelen. Så selvom jeg tænker på jer derhjemme omtrent hver dag, så nyder jeg stadig alt det nye, der kommer min vej. Kom sol, kom sjov, kom sommer.