Så er der gået lidt over en uge, og der er sket lidt. Selve projektet, som jeg arbejder på her i mine to første måneder på Costa Rica, er ikke rigtigt noget at skrive hjem om. Det var meningen at jeg skulle spille fodbold, men det har endt med, at jeg er på en skole i den fattige del af San José, hvor der ikke engang er en fodboldbane. Mig og min room-mate må bare få det bedste ud af de to måneder. Det er rigtigt hyggeligt med børnene, men når projektet skriver, at man spiller fodbold, regner man også med at der en plæne med mål, og ihvertfald en bold. Det første program jeg fik stukket i hånden da jeg kom var, at jeg skulle svømme med de ældre, og lave gymnastik med de fysisk handikappede. Det klagede jeg over med det samme, og jeg fik det eneste og det bedste alternativ, hvilket var at komme på en skole og spille 'bold' med børnene.

Nå det så er sagt, er det jo bare skønt at komme væk fra det kolde Danmark. Blive placeret hos en familie som bare tager mig til dem, som havde jeg altid været en af dem. Det spanske kommer lige så stille og roligt. Jeg er begyndt at kunne forstå næsten det hele, og nu kommer mine egne formuleringer også til at lyde bedre.

Denne lørdag tog mig og min polske room-mate til Jacó (billedet), som ligger på vestkysten af Costa Rica, blot 2 timer i bus. Det var det rene paradis endelig at komme til stranden. 23kr kostede den tur. Vi forventer at tage dertil næsten hver weekend, da det er den nærmste og den bedste strand. I næste uge regner vi med at tage ud i junglen, og lave noget ekstremsport