Så blev det endelig den 13. februar. Datoen jeg havde ventet længe på. At være rosinen i pølse-enden, og se de resterende familiemedlemmer tage på en verdenstur, har også givet mig blod på tanden, til at tage på mit eget eventyr. Forventningerne til denne blog kunne aldrig være større. Selveste Morten Hauglund har også lavet en blog over sin tur, her kommer måske, måske ikke noget ligende - God fornøjelse!

Turen over til Costa Rica var en sej kamp må jeg indrømme. Fra mit elskede København til Franfurt, hvorefter jeg skulle til Panama og tilsidst til San José, Costa Rica. 22 timer tog turen, men jeg vil absolut ikke klage, da jeg fik turen herover for skønne 4.200kr.

Jeg blev modtaget af den skønne varme, som jeg virkelig havde savnet. Jeg blev også modtaget at men mand, med et skilt hvor der stod Project Abroad. Nemlig Project Abroad er organisationen, hvor jeg skal lave frivilligt arbejde i de første 2 måneder, af min 5 måneder lange tur. Jeg er ikke rigtig startet på det endnu, men der skal nok komme nogle beretninger omkring det.

En anden fantastisk ting, var jeg da også lige ude for idet jeg ankommer. Efter nogle sproglige misforståelser, komplikationer og ping pong, samt en masse 'No entiendo' med moren, blev jeg er inviteret til bryllup i morgen lørdag, hvor jeg skal danse med de søde skønne brudepiger, og spise deres lækre lokale mad, og bedst af alt, overvære en kæmpe personlig begivenhed selvfølgelig. Mere om det en anden dag, nu skal jeg ind til byen, for at købe mig en skjorte.