Mine damer og herrer, venner og familie - jeg har lige prøvet det absolut fedeste og adrenalinsfyldte oplevelse jeg nogensinde har prøvet i mit liv. Det højeste bungeejump i hele central-amerika på 142 meter.

Mig selv og nogle stykker af de andre frivillige, tog en 5 timers bustur til et stod som hedder Monteverde, som skulle være STEDET hvor man laver extremsport i Costa Rica. De 5 timer var ikke så slemme, da vejene de første 4 timer var rimelig gode. Men hele den sidste time var hård at komme igennem, pga. tempoet, støvet fra vejene og de mange huller. Tilgængæld var udsigten helt fantastisk. I Monteverde var der mulighed for at prøve Zip-line og Tarzan-swing (siger sig selv), men da jeg havde prøvet noget lignende tidligere, besluttede jeg mig for 'bare' at lave bungee-jump. Hele foreberedelsen til hoppet tog lang tid, fordi jeg var så spændt. Var jeg nervøs for at skulle hoppe 142 meter ned i en regnskov mellem to bjergtoppe? Nej da, for jeg er rimelig macho. Jeg var faktisk ikke engang nervøs til at starte med! Jeg havde fået alt mit udstyr på og klar til at komme afsted med kabelbanen, hvorfra vi skulle hoppe. Inden jeg skulle hoppe, skiftede de elastikken, da jeg var lettere end de andre. Der tænkte jeg: "Nu håber jeg de sætter det rigtigt sammen, og fastgør enden så jeg ikke bare falder". Idet jeg kiggede ned inden jeg skulle hoppe, begyndte jeg godt at kunne mærke, hold da op det er højt det her. Så var jeg lige pludselig ikke så macho længere - men det kan ikke ses på videoen som jeg købte med ;-) Jeg hoppede og hele turen op og ned var fantastisk, det var de bedste 75 dollers jeg har brugt indtil videre. Det er bestemt ikke sidste gang jeg gør noget lignende mor ;-)

Nu startede jeg jo lidt bagfra, fordi der er gået lidt tid siden jeg har skrevet noget sidst. Men jeg startede med bungeejumpet, fordi det simpelthen var fantastisk. Nogle weekender tilbage, tog mig og min polske kammerat tilbage til Jacó beach, da det ikke er så langt væk, men også fordi de kan lide at feste derovre. Vi overnattede på et hostel fra fredag til søndag, og der mødte vi en hel gruppe amerikanere: 16 piger og 4 fyre som alle havde omkring den samme alder som os. Vi festede, spillede international beer-pong - og selvfølgelig vandt Europa over USA, Canada samt de lokale spillere fra Costa Rica. Vi tog også ud og surfede mens vi var derovre, hvilket jeg ikke er så god til, men jeg har selvfølgelig noget tid til at lære det ordenligt i. Det var noget af en weekend - med en masse søde mennesker!

Der har været nogle forskellige arrengementer med organisationen, som kareoke og fællesspisning, så det er jo hyggeligt nok. Skolen jeg arbejder på, har taget med med til nogle administrationsmøder, for at fortælle lidt mere om dem selv. De blev nemlig skuffede over, at organisationen som jeg arbejder på, ikke havde fortalt mig det. Men sagen er den, at skolen jeg arbejder på er en katolsk skole, men ud over det hjælper de de mest fattige i Costa Rica. De giver mad til over 70.000 mennesker rundt omkring i Costa Rica, samt det er et sted, som giver varm mad til de fattige der kommer i området. Fattige børn som lever på gaden bliver taget ind og passet på. Lige nu er der over 40 familier og op til 400 andre mennesker på området som får mad. Præsten som styrer det hele, kræver ikke så meget som en krone af de familier, da det er Guds vilje at han skal hjælpe den. Det eneste de lever på er frivillige og private donationer. Så nogle gange går det godt, men andre gange er der ikke lige så meget mad som man kunne håbe. Det er faktisk et fantastisk sted.

Ud over den nye information jeg har fået om skolen, har jeg også haft mulighed for at spille noget bold i en klub. Det har været en sjov oplevelse, at træne sammen og ved siden af de professionelle som faktisk fører den bedste række i Costa Rica p.t. Jeg har trænet sammen med u-20 holdet, og de er virkelige dygtige.

Idag blev den største fodboldkamp i verden spillet, desværre vandt Barcelona 3-4 over mit elskede Real Madrid, men det var noget af en kamp. Vi sad sammen med alle de andre frivillige, som underligt nok også var Barcelona fan ligesom min room-mate. Ikke nok med det er min værts-far også Barcelona fan, så her de næste par uger vil jeg blive mobbet godt og grundigt.

Jeg hygger mig og jeg har det godt - jeg er dog blev lidt træt at ris og bønner, så hvis jeg lige kan snuppe en pizza en gang i mellem, så gør jeg det med stor glæde. Om 17 dages tid er jeg færdig med projektet, også er jeg på vej videre. I kan jo bare følge med her om et par uger (fortsættelse følger) - Pura Vida <3