Profile
Blog
Photos
Videos
So here I am! Efter 3 dage i tog har jeg nu krydset Australien og sidder nu og sender den ene ansøgning ud efter den anden i Perth!.
Lørdag middag sagde jeg farvel til Brig, Jason og børnene. De har simpelthen været så søde ved mig, og det har været en fornøjelse at bo hos dem. Men efter en måned i Sydney, var jeg klar til at tage videre.
Turen her hen var helt fin. Smukt smukt landskab, outbacken er simpelt hen utrolig. Den første morgen vågnede jeg op til en masse kænguru'er uden for vinduet. Gotta love it! :) Dog hader jeg den følelse af at være alene, når der er en masse mennesker omkring en. Fra Sydney til Adelaide var der to backpackere lige som jeg, og jeg fik snakket lidt med den ene, som var en fyr fra Finland. Fra Adelaide til Perth var der kun et par, som havde meget travlt med hinanden! Intet negativt fra min side, for hvem vil ikke gerne have en at putte med, når der er tale om 2 døgn i et tog. Men altså jeg var utrolig glad for at jeg havde min computer og en WIFI dongle. Det der irriterede mig lidt var, at der ikke var så mange mennesker, hvilket betød at vi kunne flytte rundt som vi ville! Jeg valgte nemlig at betale 200 dollars ekstra, så jeg var sikker på at få en plads med udsigt. Ja togturen var dyr, men det var også mere end 4000 km. Men faktum er, at jeg kunne have taget den billigere løsning, og så ellers bare flyttet til en plads med udsigt. Øv.
Økonomisk har jeg lavet nogle lidt mærkelige beslutninger siden jeg ankom til Australien. Først og fremmest tog jeg mit RSA for NSW, som er 120/140 dollars. RSA for NSW er det dyreste, og måske var det fordi, jeg ikke opdagede at det kun gælder i NSW før efter jeg havde betalt, at jeg tog det. Jeg tænkte, jeg ville være på forkant og tage det - og når jeg ser tilbage på det nu, så var det lidt dumt. For jeg er nu i WA, og hvis jeg skal bruge RSA så skal jeg have det, der gælder her. Det er heldigvis meget billigere, men har stadig smidt mere end 100 dollars ud af vinduet, for jeg kommer nok ikke til at arbejde i NSW nu. Så nu sidder jeg og vender hver en mønt og begynder at føle det økonomiske pres! Jeg skal have et arbejde og det kan kun gå for langsomt. Ja, det lyder måske lidt ekstremt, men Australien er dyr!
Så med disse realiteter søger jeg som vanvittig. Ikke bare fordi, jeg gerne vil overleve, men fordi jeg håber, at kunne tjene nok penge til at forlænge min rejse, så jeg kan tage et smut forbi USA på vejen hjem. Nu når jeg er ude at rejse, kan jeg lige så godt tage USA med og det ville være absolut fantastisk. Men for fly er det 7300 kr. ekstra, så jeg skal i gang, hvis jeg vil gøre håb om at forlænge min rejse uden at tage et lån.
Ønsk mig held og lykke!
- comments
Cecilie Birch Jeg ønsker dig al den held og lykke du behøver! Elsker at følge med og det ville bestemt ikke være helt skidt, hvis du slog et smut forbi USA! Pas på dig selv.