Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det ved at være tid til at tage videre! D. 19 oktober går turen videre til Perth - heldigvis! Til den tid har jeg været i Sydney i en måned og det begynder jeg at kunne mærke. Efter at have været her så længe, begynder jeg at føle, at jeg sidder fast, og jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal få dagene til at gå med. Jeg har stadig 6 dage indtil jeg skal til Perth, så må til at være kreativ!
På trods af at jeg begynder at blive rastløs og gerne vil videre, så har det været fantastisk i Sydney. Bondi, Manly, the City, the Blue Mountains, surfcamp, byture,stranden og dejlige mennesker! Og på denne lille måned er det lykkedes mig at se en masse wild life (I får lige de engelske navne) - red belly black snake, platypus, kangaroo, Possom, bandicoot, huntsman, wombat, dolphin, whales(fra meget lang afstand), shark & mange andre.
Da jeg bor hos nogle venner af familien lige for tiden, møder jeg ikke så mange andre, og dem som jeg har mødt er taget videre. Så dagene går mest med ren afslapning og så lave forskellige aktiviteter med familien, hvilket er rigtig hyggeligt. Så har jeg også fået mulighed for at lave rundstykker; de smagte super godt, men var ikke lige som dem fra bageren, og boller i karry! Nogle ting savner man bare - bl.a. salt lakrids!!
Nu tror jeg, at jeg vil genopdage Sydney området i super godt forårs vejr! (Den anden dag var der 37 grader - alt for varmt - og sommeren begynder først til December ifølge kalenderen)
- comments
Mor Nu er du på vej til Perth. Håber du får en rigtig god tur vest på! knus Mor