Efter en super god oplevelse i Nicaragua tog jeg endnu en gang laengere sydpaa, denne gang hed naeste stop Costa Rica. Costa Rica skiller sig forholdsvis meget ud fra de andre lande i Mellemamerika - her er for det foerste flere turister (laes: folk der er paa ferie, ikke rejsende), hvilket goer landet dyrere end sine naboer og saa er det meget amerikaniseret (hvis det er et ord?), paa den gode side er det lettere at rejse rundt. Her er baade en fed kystlinje til Stillehavet og det caribiske hav, jungle, god surfing og en masse fede muligheder inden for et forholdsvist smaat omraade. Stort set alt dette kom jeg til at nyde godt af, og Costa Rica kom for mig isaer til at bestaa af god, hjemmelavet mad, godt selskab og fantastisk natur.

Jeg havde lavet en aftale om at moedes med Julie og Line d. 8. marts, saa jeg havde 4 smaa dage paa egen haand, efter at jeg brugte den foerste nat i hovedstaden San Jose. Jeg endte med at vaelge den caribiske kyst fordi jeg baade var taettere paa dér hvor vi skulle moedes, og samtidig havde hoert at det var mindre tursistet.
Saa efter en stille og rolig bustur paa 6 timer ankom jeg til Puerto Viejo, der er en af de stoerste byer i omraadet ned mod Panama, og hvor der desuden baade er strand og jungle. Jeg fandt et hostel med en canadier, der loed godt i min rejsebibel, Lonely Planet, og besluttede mig for at leje et telt i 4 dage (da det baade saa bedre ud og var billigere end et dorm). Det var super luksus, at have sit eget telt, i stedet for at blive snorket ud af sengen i et dorm, saa det noed jeg rigtig meget. Derudover blev de 4 dage brugt paa at lave (god) mad selv, nyde det varme hav, hygge paa hostelet med andre cool mennesker og ellers bare nyde livet i en haengekoeje. "Pura Vida" er et udtryk, der bliver brugt meget her i Costa Rica, og alle lever stort set efter det - "nyd livet og slap af" vil nok vaere det taetteste man kommer en direkte oversaettelse, saa det tog jeg selvfoelgelig til mig (indroemmet, ikke skidesvaert efter at have oplevet stort set det samme mange andre steder i Mellemamerika). En af dagene lejede jeg et bodyboard og kastede mig rundt i boelgerne, men surfing er nu en hel del sjovere og mere udfordrende. Ellers blev min tid brugt paa at se noget god fodbold (hvilket jeg savnede en hel del) og laese en god bog. Vejret var desvaerre ikke saelig godt, saa det var begraenset, hvor meget det ellers dejlige hav kunne nydes.

Efter nogle gode, afslappende dage i Puerto Viejo tog jeg videre til Tortuguero, der er en nationalpark i det nordoestlige Costa Rica. Den er en af de mest uberoerte, da man kun kan kommer dertil med baad, hvilket betyder faa turister og en meget lille by, der ligger klods op af nationalparken. Efter en noget rodet tur med et par busser naaede jeg saa endelig til stedet hvor baadene gik fra, troede jeg, for det viste sig nemlig at vaere en meget lille havn, hvorfra der kun gik en baad om dagen. Den naaede jeg heldigvis, og efter en 3 timers baadtur gennem junglen i oesende regnvejr kom jeg endelig til Tortuguero. Her ventede Julie og Line, og det var et glaedeligt gensyn med dem - og rigig dejligt med noget selskab hjemmefra.
De kommende dage brugte vi paa at nyde hinandens selskab, spille kort (jeg laerte fra mig igen, og snart kan hele verden spille Yaniv) og tjekke junglen ud paa egen haand, hvilket var rigtig sjovt og spaendende. Vi saa rigtig mange dyr, heriblandt en masse fugle og aber, samt en slange, som jeg var lige ved at traede paa. Derudover hoerte vi alle junglens lyde, og bare spoerg pigerne om de ikke var bange, da det loed som om at en flok vildsvin var paa vej mod os - der skete dog ikke noget, og vi fik (desvaerre, efter min mening) heller ikke set nogen vildsvin. Aftenerne blev brugt paa at lave noget god mad selv og hygge.
Vi besluttede os dog for, at faa alt ud af junglen, saa derfor valgte vi at bestille en baadtur med en lokal guide, der snakkede fint engelsk. Da junglen bestaar af en masse bifloder er det nemlig muligt at se meget af den fra vandet, og det gjorde vi saa sandelig. I 4 timer sejlede vi rundt i junglen og saa hundredevis af dyr, blandt andet en masse skildpadder og kaimaner (desvaerre udeblev jaguarerne). En rigtig god tur, hvor vi virkelig fik set hvor mange dyr der er i aegte, taet jungle.

Fra Tortuguero tog vi videre til La Fortuna, der er en lille by med masser af hot springs, natur og desuden ligger den taet paa en tidligere meget aktiv vulkan. Her fandt vi et lille hotel, og fik et laekkert privat vaerelse, hvorefter vi besluttede at de naeste 3 dage, som vi skulle bruge i La Fortuna, skulle blive vores helt egen Masterchef-konkurrence. Efter lodtraekning blev det Line, der var lucky number one, og fik lov til at lave laekker mad til os andre. Som om det ikke var nok blev der tilsat underholdning og gode flasker vin. Samme opskrift fortsatte vi de naeste 2 dage, hvor det foerst var Julies tur til at brilliere i koekkenet, hvorefter jeg skuffede til den afsluttende aften, men tilgengaeld havde den sjoveste underholdning (hvis jeg selv skal sige det:)). Sjovt var det i hvertfald og vi fik hygget os max.
Ind i mellem dette blev det ogsaa tid til andet - vi tog blandt andet paa en rigtig god tur, der bestod af at se den flotte vulkan og omraadet fra taet hold, gang paa fede haengebroer i midten af junglen, vandfald og den blev afsluttet med en velfortjent badning i en af de naerliggende, naturlige hotsprings (denne var faktisk saa "naturlig", at vi laa ved vejsiden og slappede af med en drink i det helt varme vand fra floden). En rigtig god tur, hvor isaer vores interne jokes gjorde det endnu sjovere. "Det lige mig"!
Derudover gik tiden i La Fortuna med at spise mega gode is fra en national iskaede (som jeg har glemt navnet paa), at spille mere Yaniv og at hygge os mega meget, selvom vejret (ligesom resten af min tid i Costa Rica) ikke helt var med os.

Derefter gik turen til San Jose, da Julie og Line skulle videre til Ecuador for at arbejde frivilligt, og jeg tog min latinamerikanske afstikker til intet mindre end USA. Saa her skiltes vores veje for denne gang, men hold kaeft hvor var det godt at se nogen (isaer saa soede piger) hjemmefra, og vi har da ogsaa aftalt at genoptage Masterchef succesen naar vi er tilbage i Danmark (med andre ord om laaang tid) - jeg skal jo have min revanche.

Det betyder med andre ord farvel til Costa Rica og ikke mindst Mellemamerika for mit vedkommende. Et forholdsvis lille sted paa jorden, som jeg aldrig kommer til at glemme. Jeg SKAL simpelthen tilbage hertil (snart!) og nyde godt af de steder jeg baade har oplevet og dem jeg mangler at opleve. De bedste 3 maaneder af mit liv (og jeg er sikker paa at jeg ganger dette tal med 2, naar hele min tur er forbi). Hvor mange gange har jeg ikke taget mig selv i at taenke, at det umuligt kan blive bedre, og alligevel foeles det foelgende minut gentagne gange som det bedste nogensinde - det er intet mindre end fantastisk. For fanden, hvor jeg elsker dette liv, dette eventyr og ikke mindst Mellemamerika. Jeg vil for altid huske tilbage paa disse 3 maaneder, paa de oplevelser jeg har faaet og de mennesker jeg har moedt - og det vil staa knivskarpt som en fantastisk tid. América Central mi amor!