Det var en lang koeretur fra Franz Josef til Queenstown, men paa vejen stoppede vi ved den fantastisk smukke Lake Matheson hvor Australasiens hoejeste bjerg Mt Cook, 3755 m, spejlede sig i den spejlblanke overflade og indboed til fotografering. Dejlig maade at starte dagen paa :) Der var ogsaa et stop ved Haast Visitor Centre der havde en rigtig interessant udstilling om the Fiordlands, Sydoeens sydlige del og det omraade Charlie og jeg senere skulle udforske paa vores forrygende roadtrip - det kommer alt sammen laengere nede. Hele koereturen tog os gennem det to-die-for smukke landskab som Sydoeen er beroemt for inden vi efter 10 timer ankom til Queenstown, New Zealands, hvis ikke verdens, actionhovedstad og den ubetinget stoerste partyby i landet! En anden ting byen er mekka for er souveniershops og tonsvis af fantastiske outdoor-butikker som jeg har et par HNE-venner der ville slaa ihjel for at shoppe i.

Efter en enkel nat i Queenstown, hvor Charlie praesterede at fake en islandsk nationalitet overfor selv en svensker (hun er traet af de 100.000 hollaendere hernede der konstant vil snakke hollandsk med hende naar de hoerer hun er fra Belgien), kom den store dag hvor vi skulle afhente vores transportmiddel, spisestue og seng for de naeste 3 dage - en lejet bil!! Det var det allerfoerste vi snakkede om at goere sammen da vi fandt ud af at vi muligvis ville vaere i NZ paa samme tid, og efter saa meget Tragic Magic glaedede jeg mig ekstra meget. Det blev endnu bedre da vi tog ud til Queenstown Airport for at hente vidunderet - i stedet for den backpacker-budget-class bil vi havde booket og betalt for ventede en Subaru Legacy stationcar med laekkert inventar, luksussaeder, tonede ruder og automatgear. Var heldet virkelig paa vores side? Jo den var god nok, firmaet havde bare saa mange ordre at Subaru'en var den mindste bil de havde ledig! Choice! :) Efter den rare medarbejder hjalp os med at overvinde den lille udfordring det var at ingen af os foer havde koert med automatgear (jeg havde trillet rundt paa kvicklys parkeringsplads med min ekskaereste, men det taeller vist ikke..) var vi klar til eventyr! Og idet benzin er billig og vi sov i bilen er vores loesning baade billigere og laangt bedre end en tilsvarende organiseret tur!

Det var en perfekt dag til at tilbagelaegge de 291 km til Milford Sound. Solen skinnede klart og varmt (kulden er saa smaat paa vej, det er ikke laengere Australien!), bilen fyldt med grej&mad, og humoeret var hoejt. Det med at koere i venstre side kom vi hurtigt efter, selvom ingen af os havde koert i en rum tid havde vi trods alt gennem hhv. 4 og 6 maaneder vaennet os til det omvendte trafikmoenster. Vi tog en masse smaa foto/walk/snack stops og noed friheden. For pokker jeg kan godt sige jer, turen fra Te Anau til Milford Sound er den SMUKKESTE jeg nogensinde har oplevet! Det er den eneste gang jeg har oensket at have min egen bil, bare for at kunne koere den rute saa mange gange som det vil tage at vise den til jer alle, og flere til :) Vi overnattede bag i bilen paa en parkeringsplads ved Milford Sound faergeterminal, og middagen bestod af daasespaghetti med udsigt over vandet. Hvis ikke det havde vaeret for de smaa smaskirriterende mitter ville det have vaeret perfekt. Jeg var lige 3 cm for lang til bagagerummet, men vi kom dog sovende gennem natten og var klar til morgendagens foerste cruiseafgang. Det var fantastisk idet vi slap for alle dagsturene fra Queenstown, der var kun ca. 10 ombord paa baaden og vi fik endda morgenmad og kaffe. Herligt. Vejret var skiftet om til regn, men da fjordene faar op mod 9 meter nedboer aarligt ville det naesten vaere ikke at faa fuld valuta for pengene hvis det havde vaeret toert. De hoeje, stejle bjergtinder var daekket af skyer der kondenseredes til vand som skabte 1000vis af vandloeb og -fald ned ad bjergene, lidt som naar jeg i kvickly lavede en perfekt softice med chokoladesauce og chokoladen spreder sig ned ad isen :) Der var en styg vind som virkelig ruskede liv i os da vi stod udenfor og noed sceneriet, men det hele var bare en fantastisk oplevelse! Det kommer naeppe som en overraskelse at vi ikke saa delfiner, men et par kekeno fur seals blev det dog til. Til gengaeld var det en overraskelse at komme tilbage til civilisationen hvor vi begge havde beskeder om tsunamivarsler tikkende ind - intet havde vi hoert om jordskaelvet i Chile foer vi havde vaeret en tur paa havet! Til en troest kan jeg fortaelle at Milford ligger paa den vestlige kyst og altsaa ikke den oestlige der vender mod Sydamerika.

Milford Sound er meget dyb, men hvor fjorden moeder havet er der kun ca. 70 meter. Derfor holdes alt ferskvandet fra vandfaldene inde i fjorden hvor det pga. en lavere densitet flyder ovenpaa saltvandet. Det giver unikke lysforhold i fjorden, saa der paa lav dybde findes det samme liv som meget dybere nede. Det kunne vi iagttage fra undervandsobservatoriet Milford Discovery Centre, rigtig cool :) Vi havde en super flink guide, Semisi, og han fortalte om de sjaeldne black corals, ironisk nok hvide, fisk og andet godt vi kunne se. Paa en god dag fik observatoriet besoeg af delfiner, saeler, stingrays og endda hajer, men igen, jeg har ikke meget held med de havdyr. Vi fik en rigtig lang snak om New Zealand, og da jeg fortalte Semisi at vi i morgen tager videre til Dunedin stak han mig sit nummer saa vi kan moedes med ham - han studerer nemlig i Dunedin og da vi moedte ham var det hans sidste dag paa MDC, saa han tog hjem allerede den aften. Det er fantastisk saa venlige alle er i det her land, og jeg glaeder mig til at faa en lokal guide paa :)

Samme dag begyndte vi turen tilbage til Queenstown med et Subway stop i Te Anau - det er Charlie der har givet mig denne vane med at snuppe lidt luksus med sub of the day for bare 15 dkk. Da vi sad der og noed lidt rigtig, varm mad loed der pludselig en hoej alarm. Herefter udspiller foelgende sig som en meget saelsom filmscene:
- fra alle hjoerner kommer halvgamle, fuldfede maend i oelplettede T-shirts og uden sko loebende til brandstationen, en enkelt kom endda koerende i en campingvogn! Det stod helt klart at denne bette flaekkes brandskorps bestaar af frivillige, og at doemme efter deres entuiasme er der sjaeldent brug for deres indsats. Da vi koerte videre mod den rasteplads vi havde udset som nattens stop koerte vi forbi de 2 brandbiler og den ambulance der havde rykket ud. Nu taenkte vi straks aarh nej, der har vaeret en forfaerdelig ulykke! Men nej, 5 brandmaend sloges om brandslukkeren mens laegen maatte kaempe med de resterende brandmaend om at give en fuldstaendig frisk mand alle former for foerstehjaelp. Han var saamaend bare koert i groeften. Hermed blev teorien om at de sjaeldent var i aktion bekraeftet :)

Det er nu ikke en spoeg at koere rundt hernede, i hvert fald ikke paa de smaa, smalle, haarnaalesvingede og one lane bridge'ede veje i bjergene, og Queenstown er saa fyldt med biler, megabusser og fodgaengere, alle med hovedet under armen, at Charlie gav mig fornoejelsen af at koere der. Men i kan tro jeg er blevet en bedre bilist af det:
- Det kraever megen opmaerksomhed at koere i byerne her, Queenstown er fyldt med smaa rundkoersler og som sagt idioter.
- Jeg er blevet god til at parkere, for den Subaru var kaempestor sammenlignet med hvad jeg tidligere har koert.
- Automatgear er faktisk nemt naar man lige ved hvordan det skal bruges.
- Hill start med haandbremsen er et flittigt brugt trick hernede.
- Tidligere har isaer mine foraeldre syntes jeg maaske godt kunne bruge mere traening i at bedoemme fart og sving, og begge dele er nu kraftigt forbedret :)

Sidst men ikke mindst er jeg blevet klar over hvor saarbar den new zealandske natur er overfor trafikken; aldrig har jeg set saa mange roadkills, ikke engang Australien stikker de ca. 100 possums (pungrotter) vi saa :( For Kiwierne er det en sport at splatte disse gnavere naar det overhovedet er muligt, og selvom det er brutalt har de god grund til det, idet possumen er en invasiv art importeret fra Australien, og da den ingen fjender har her (udover laekatte mm. der blev indfoert for at udrydde possum, men i stedet tager de lette byttedyr som fugle mm) goer den megen skade paa baade flora og fauna.

Jeg har rundt omkring paa gaderne hoert mange danskere, men blev alligevel overrasket da jeg pludselig hoerte en stemme jeg rent faktisk kendte; jeg kunne ikke lige komme i tanke om hvorfra, men da jeg vender mig om ser jeg det er Huxi fra P3. Det var lidt af en overraskelse, og han regnede vist heller ikke med at blive genkendt paa en ferie paa den anden side af planeten. Lille verden vi lever i!

Idag har vi vaeret oppe paa et af bjergene rundt om Queenstown, en gondol ala aegmodel skilift tog os 450 meter op hvor en fantastisk udsigt ventede! Den her by ligger simpelthen genialt med smukke bjerge og en idyllisk soe omkring sig. Der var en slags go-cart bane kaldet the Luge deroppe, og hold fast hvor var det skaegt at koere rundt paa dem! En af instruktoererne var en irsk fyr, og da jeg fortalte jeg var fra Danmark svarede han med et stort SKAAL! Jo jo det er ca. saa meget de fleste hernede kender til danskere :) Man laerer meget nyt af at rejse, og jeg kunne takket vaere Nancy fra Eastcape turen svare 'slainte!' Vi fik ogsaa lige luret lidt paa de modige sjaele der gav sig i kast med bungy jumping med udsigt over Queenstown, det eneste sted man kan springe efter solnedgang (men saa mister man godtnok lidt af udsigten). Charlie gjorde alle adrenalin-tingene i Australien og hendes adrenalinniveau er derfor lavere end mit der paa det sidste er blevet holdt hoejt, men hvis hun skulle faa lyst har jeg en voucher fra mit jump i Taupo der giver et 2. spring for 55 $ (ca. 200 kr). Hvis hun kan fake sig selv som vaerende fra Island kan hun bestemt ogsaa hoppe ud over en flod forklaedt som Amanda fra Danmark! Tilbuddet er i oevrigt aabent hvis en af jer skulle komme forbi :)

Nu vil jeg smutte hjem (til hostelet altsaa, det er utroligt saa hurtigt et sted bliver 'hjem' naar man er paa farten) og lave mad inden vores sidste nat i Queenstown.

xoxo Amanda
- der inden jeg rejste synes de 14 dage der var mit hidtidige rejsemaksimum var laang tid, men nu oplever hvordan den sidste maaned af mit eventyr allerede forsvinder bort