I faar lige en kort update i anledningen af at Dunedin Library har gratis internet og at jeg har en time ledig inden jeg smutter paa rundtur paa chokoladefabrikken Cadbury World - inkl. smagsproever :)

Efter en lang, men fantastisk smuk koeretur fra Queenstown ankom vi til Dunedin, og da vejret altid er lidt et sats her (lidt danskhed) udnyttede vi det kun en smule overskyede vejr til at tage paa wildlife tour med vores nye, entutiastiske guide paa Otago, en lille halvoe med vildt, bakket landskab. Her saa vi massevis, virkelig over 100, fur seals lige fra legesyge unger til dovne gamle hanner, kaempestore soeloever der ikke engang gad loefte hovedet da vi kom forbi, og 2 forskellige slags pingviner. Den ene, yellow eyed penguin, findes kun her i New Zealand, mens den anden, blue penguin, er verdens mindste. Mange af dem stod bare paa stranden og bogstaveligt talt fedede den, fordi de snart skifter fjerdragt og derfor ikke kan svoemme i ca. en maaned gaelder det for dem om at blive saa tykke saa muligt inden, og derfor lavede de saa lidt som muligt for at spare paa energien. Det saa ret komisk ud! Da havet var meget uroligt (ingen tsunamier dog, bare rolig derhjemme) var der store boelger, og det var et flot syn at se de paa land fede og klumsede (men hvis de er i humoer til det dog hurtige!) soeloever ride i boelgerne, saa vi ligefoer en boelge kammede over kunne se deres skikkelse flyve afsted, lidt som de fotos af hajer i garanteret har set (hvis ikke saa tag til Australien).

Fordi der var ruskende vind som i en god dansk, stiv kuling kunne vi ved verdens eneste landliggende albatros koloni se disse KAEMPESTORE fugle ride paa vindene - det var virkelig en oplevelse at faa > 3 m vingefang og 8 kg fugl flyvende lige imod dig, glem dyreprogrammer i TV, man skal vaere der selv :) Praesterede at tage et par gode fotos, mit nye kamera er virkelig bedre end det andet, men det er umuligt at se hvor store de virkelig er. Vi havde vaeret ude i timevis og da vi tog tilbage til Dunedin var det med roede kinder og efteraarsfoelelse, Charlie desvaerre ogsaa med et haevet knae. Jeg haaber det bliver bedre med hende, hvor mange disabled-jokes vi end har bliver de kedelige i laengden :) Der er flyttet et svensk par ind paa vores vaerelse, hvilket ikke er en overraskelse for der er svenskere overalt! De er nu meget flinke og tager med os videre til Lake Tekapo i morgen. Lidt soergeligt, for jeg synes rigtig godt om Dunedin! Navnet er det gamle keltiske for Edinburgh, og der er dejligt meget skotsk atmosfaere over stedet, selvom det ikke slaar originalen. Baade Australien og NZ er ret nye nationer, og det lyder maaske meget noerdet, men noget af det man (ja man, baade mig, Charlie og alle jeg har snakket med om det) savner er historie i hverdagen. Ikke noget man taenker over derhjemme, men naar det lige pludselig mangler er det nemmere at se. Men her i Dunedin er der mange efter standarden gamle, smukke bygninger, saasom Banegaarden paa blogbilledet der, bonusinfo, naestefter Operahuset er den sydlige halvkugles mest fotograferede bygning. Og saa er 20% af byens befolkning studerende paa det beroemte universitet, saa her er fyldt med unge mennesker og foelgeligt masser af liv og sjov overalt i byen! :)

Vi har brugt en del tid paa at planlaegge resten af tiden her, der er jo lige pludselig ikke megen tilbage... Efter tekapo har vi 3 dage i Christchurch, 2 i Kaikoura hvor jeg efter Pernilles oplevelse af at svoemme med 500 delfiner og se hvaler er fast besluttet paa at proeve mit delfin-held af, 3 dage i Wellington, en dag i Napier og saa siger jeg farvel til Charlie og hopper af i Taupo hvor jeg kan vente i op til 3 dage paa godt nok vejr til vandreturen Tongariro Crossing inden jeg rejser op mod Auckland og flyver Sydney-Bangkok-CPH. Det er underligt at vi lige om snart skal splitte op og tilbage til hhv. Belgien og Danmark... Da vi foerst moedtes paa Melbourne-Adelaide turen snakkede jeg ikke specielt meget med Charlie, og det var foerst dagen inden vi tog til NZ jeg fandt ud af vores planer faldt sammen og vi saaledes slog foelge - og det har bare vaeret en rigtig god oplevelse :)

- Gode oplevelser er der heldigvis stadig et par stykker af, og nu gaelder det som sagt chokoladen!